DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Signe Dorthe Voldby

Netpræst

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

Mail: svo@km.dk

 

Kære læser…

16 nov. 2019

Vi havde café-kirke i Græse en søndag i november, hvor vi sidder ved borde, dækket med rød-og-hvidternede duge, og drikker kaffe og sodavand ad libitum. Midt på bordene ligger 3 nummererede kuverter, der bliver åbnet i 3 pauser i prædikenen, og så skal der løses opgaver.
Dén særlige søndag var temaet ”at falde”… Og det, jeg vil nævne for dig nu, handler om at falde, når man mindst venter det…

Første eksempel:
Jeg var præst i København, og underviste et hold konfirmander...
De fik frikvarter, og nogle af dem fór rundt og løb og legede, som alle 7.klasse-konfirmander gør.
Jeg stod i en døråbning med ryggen op ad karmen og snakkede med nogle af dem, jeg havde det ene ben lidt fremme, helt afslappet…
Pludselig kom en af drengene farende gennem lokalet, og da han løb ud ad døren, snublede han over mit ben og faldt med hovedet lige ned i gulvet… Da han rejste sig, havde han bare blod omkring hele munden, som han prøvede at standse med hænderne, og jeg tænkte, ”Wouw, ikke så godt…” og jeg sagde, ”Vi må lige have tørret det her blod af, så vi kan se, hvor slemt det er…”
Og pludselig begyndte alle konfirmanderne at le. Det var en planlagt joke, som knægt5en havde timet helt præcis, og han havde en kapsel med sådan noget rødt i munden, som han udløste, da han faldt – Hold nu op, hvor blev jeg forskrækket!!
”Årh, det gør han også nogen gange med lærerne”, sagde de andre trøstende…
Det er det, jeg godt vil sige lidt om min prædiken i dag….
Man kommer glad gående midt i livet – og så falder man…

Et andet eksempel:
I ugen, der er gået, har konfirmanderne og jeg talt om de mest kendte mirakler, som Jesus har gjort i sit liv på jorden…
Jeg tænker, at det er dér, hvor Jesus går på vandet, og dér, hvor han gør vand til vin.
Disciplene var i havsnød og havde brug for hjælp fra Gud, og da Jesus kom spadserende hen over bølgerne, var der ikke en af disciplene, der tænkte, ”Ej, der kommer Jesus sandelig gående!”
De vidste selvfølgelig godt, at man ikke kan gå på vandet, så deres første tanke var… da da!: at Jesus var et spøgelse!!!
Så da Jesus sagde, ”Det er mig, frygt ikke!” – blev Peter helt kæk og sagde, ”Hvis det er dig, Jesus, så får du en challenge – Sig til mig, at jeg kan gå ud til dig! På vandet…”
”Kom, Peter”, sagde Jesus…
Og Peter tænkte, ”Det er i orden!”
Så han trådte ud ad båden , ud ad sin comfort zone. Han kiggede på Jesus, og han gik på vandet…
Og så mærkede Peter stormen… Og så kiggede han ned på bølgerne… Og så faldt han – Og Peter råbte en kort og effektiv bøn, ”Jesus, hjælp!”
Straks rakte Jesus ham hånden og holdt ham fast i kulden og mørket og bølgerne – og han så et glimt af Guds lys, der skinner i mørket…

Præcis her holdt vi pause i prædikenen – og første spørgsmål i første kuvert var:
Spørgsmål 1: Find sammen ud af, hvor mange udtryk, I kan finde, der handler om ”at falde”, både helt bogstaveligt, men også i overført betydning fx ”At falde for en” – der jo betyder: at blive forelsket…

Et par indkomne forslag:
falde udenfor
falde for en sød fyr
falde af på den
falde i gryden som barn
falde med døren ind i huset
(Prøv selv at finde flere!!)

Teksten til dén søndag var fra Johs. 4:46-53 og handlede om en mand, der kom til Jesus med sin syge søn…
Det er et pudsigt scenarie…
På den ene side står der en ulykkelig far og beder om hjælp for sin syge søn.
Og på den anden side står der en masse mennesker, der rigtig gerne vil se et totalt mirakel, som fx vand til vin, der skete sidste gang, Jesus var i byen.…
Men for Jesus er der ikke noget show-off – for ham er det vigtigste ALTID at se bare èt menneske – og lade Guds lys skinne i mørket for det menneske – og jeg tror, det er derfor, at Jesus netop her, bare siger, ”Gå hjem – din søn lever…”
Det må have været svært for manden at gå, men jeg tror, han tænkte, Jeg går i tillid til Jesu ord…
På vej hjem møder han nogle venner, der siger, Din søn er blevet rask i går, han lever!
Og manden er nødt til at spørge, Hvornår skete dén forandring? –
Og det skete præcis, da Jesus sagde, Din søn lever…
Da forstod manden med ét, at når vi vover at falde ind i Guds levende, helbredende hænder og stole på ham, da ser vi – af og til ganske konkret - at Guds lys skinner også i sygdommens mørke…

Til sidst:
Det der med at falde og falde for en, det kobler jeg lige med en lille historie fra Street Bible, som kan fås hos Youth for Christ.
Jeg bruger Street Biblen til mine konfirmander, og pigerne syntes, at denne søde gymnasiedreng ser godt ud, så de ville gerne høre hans historie!
Gutten hedder Rasmus Brøgger Thomassen:
Han fortæller:
Ad omveje kom jeg på den kristne efterskole Rudehøj. Jeg var lidt skeptisk, men fandt efterhånden ud af, at de ikke nødvendigvis var kedelige alle sammen, og efterhånden begyndte jeg også at stille lidt nysgerrige spørgsmål til det med kristendommen til kammeraterne.
En dag forsøgte jeg mig med en kort og nøgtern bøn, ”Gud, hvis jeg skal tro på dig, så er du nødt til at vise mig, at du findes.”
Et stykke tid senere var jeg oppe og klatre på et tag, og da ejeren af taget pludselig kom hjem, gik der panik i mig. I forsøget på at komme hurtigt væk, trådte jeg ned i en lysplade. Derfra kan jeg ikke huske mere..
Nu ved jeg, at jeg faldt 7 ½ meter ned, brækkede ryghvirvel nr. 9 og 5 ribben.
Var jeg faldet 30 cm til den ene side, var jeg blevet spiddet af nogle landbrugsmaskiner. Var jeg faldet 30 cm til den anden side, var jeg landet på stenhård beton. I stedet landede jeg på en lille plet af noget og noget halm.
På hospitalet havde jeg en drøm, og i den drøm mødte jeg Gud og Jesus. Jeg hørte de her to tydeligt forskellige stemmer, som jeg på en eller anden måde aldrig var i tvivl om, var fra en anden verden.
Drømmen var lang, og jeg begynder så småt at glemme dele af den igen. Men stemmerne fortalte mig både nogle sandheder om mig selv, og så fortalte de mig igen og igen, at: ”Du skal være et vidnesbyrd for dem, der tvivler…”
Da jeg vågnede, havde jeg stadig ondt i hele kroppen, men til gengæld var jeg fyldt af taknemmelighed. Taknemmelighed over at være i live og taknemmelighed over, at Gud havde svaret på min bøn og talt til mig. Nu var jeg nødt til at gå fuldt ind i det nye liv, Gud havde kaldet mig til.
I dag går jeg i gymnasiet og prøver at holde øje med, hvem der har brug for at høre min historie. Det er ikke altid let, men jeg brænder bare for, at mit liv gør en forskel for andre...


Jeg håber, du får mod til at falde ind i Guds løfter og fremtid – Han skal nok holde fast.
Må julens lys og fred og kærlighed velsigne dig.

Signe Voldby,



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk