[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke
Mail: hans.fhaer@gmail.com
Ad en banet vej?
1 nov. 2021
Esajas 40:3 Der lyder en stemme i ødemarken: ”Ban vej for Herren! Gør vejen gennem ørkenen klar til vores Gud”Esaja 57:14 Ja Herren siger: ”Ban vej! Ban vej for mit folk! Ryd sten og forhindringer af vejen, hvor mit folk skal gå”
Salme 119:105 dit ord er en lygte for min fod, et lys på vejen foran mig.
Bibelen er fuld af løfter om, at Gud baner vej for sit folk, dem der sætter deres lid til Ham. De ord er blevet en stærk virkelighed i mit liv. Når jeg ser tilbage på mit liv, har der været en tydelig banet vej. Når jeg ser fremad, er den ikke så tydelig. Men erfaringen siger mig at den er der. Vejen har ikke altid været lige tydelig. Nogle gange er sporet så svagt at man virkelig skal holde øjnene åbne for at se sporet. Og det man skal holde øje med, er forskelligt alt efter hvor du er i livet. Nogle gange er vejen tydeligt afmærket og lige til at følge, mens du andre gange må du føle dig frem. Det bliver aldrig sådan at du kan sige, at nu kender jeg vejen og kan slappe af. Der kommer nye situationer, der kræver nye iagttagelser.
Vores sommerferie i sommer, fik mig til at tænke på hvordan det er at finde ud af hvor den Banede vej går, og hvordan jeg følger den.
Vi er så heldige, at vi har fået en dejlig stor sejlbåd, som vi tager på sommerferie med. I sommer gik turen så til Limfjorden. Det er et helt fantastisk smukt område af Danmark og især når man ser det fra havet. De mange små havne ligger så smukt placeret på landkortet. Det er også et område hvor man ikke skal bevæge sig rundt, hvis man ikke har gode søkort og taler med de lokale. det er vigtigt at følge søkortet og orientere sig blandt de lokale om, hvordan sandbankerne flytter sig.
Vi nød at sejle rundt mellem de små havne, og vejret var helt fantastisk. Masser af sol tilpas vind. Efter en skøn ferie på omkring 3 uger vendte vi stævnen hjemad mod Gilleleje. Vi kom til Ålborg mandag d. 26/7 og studerede søkort, vejrudsigt for det sidste stykke vej. Vi kunne se på vejrudsigten, at den dejlige sommer var ved sin afslutning, og udsigt til stærk vind og masser af skybrud lå foran os de nærmeste dage, så vi skulle se at komme hjem. Bodils bror, der længe havde ønsket at sejle med, kom til Ålborg og kom ombord. Det er den sidste del af ferien, som fik mig til at tænke ekstra over begrebet banet vej, for der skulle efter vejrudsigten ske noget af et mirakel, hvis vi skulle komme hjem uden at komme ud i situationer som vi ikke ville bryde os om
Vejrudsigten sagde: Jævn vind fra syd. Skyer med kraftig vind og skybrud op gennem Jylland. Det samme gjaldt for op over Sjælland, så alt i alt strammede det til med dårligt vejr. Vi besluttede at tage det i et stræk og nå Gilleleje inden det lukker til. Ifølge DMI’s rader og vejrudsigt, ville der være en banet vej ned over Kattegat mellem et uvejrsområde der gik op igennem Jylland og et andet uvejrsområde der gik op over Sjælland. Vi valgte at stole på den detaljerede vejrudsigt og følge den banede vej gennem havets ødemark.
Tirsdag d. 27/7 sejlede vi ud fra Ålborg vest og gik under Ålborgbroerne kl 6:00 Solen skinnede gennem morgendisen, og det var helt vindstille. Vi snoede os lige så stille ud gennem fjorden mod Hals hvor isbryderne Danbjørn og Isbjørn ligger som vartegn og venter på ophugning. Så langt så godt. Vi ville jo gerne have lidt vind, som vejrudsigten også havde lovet os, og det fik vi. Ude på Kattegat satte vi sejl og krydsede mod syd. Vi holdt os inde langs den jyske østkyst til Djursland. Vinden friskede op, og himmelen begyndte at sky til inde over land og ude over havet på begge sider af os, som vejrudsigten havde forudsagt. Vi sejlede uden om Djursland. Vi kunne se de mørke skyer inde over land og ude over havet. Der var en stribe af skyfri blå himmel på den banede vej, som vi kunne se op på og sætte vores lid til. Fra Djursland satte vi kurs mod Hesselø og Gilleleje. Uvejret over Sjælland var nået til nordkysten og var på vej ud over havet. Solen gik ned bag de sorte skyer over Jylland, og månen kom op i den skyfri bane. Stjernebilledet, Dobbelt veet katjopeja dukkede op lige over mastetoppen, hvor det blev som tegn på åben himmel. Lynene i skyerne blinkede i det fjerne både inde over Jylland og ude over Anholt. Vi sejlede lige så stille for jævn vind gennem natten mod Gilleleje. Vi skiftedes til at sove lidt og styre, og Bodil lavede dejlige Tarteletter som natmad. Senere på natten dukkede fyret på Hesselø op, og så Kulen og Nakke hoved. Vi var på rette vej. Solen stod op ved 5-tiden over Kulen, og vi gled ind i Gilleleje havn kl. 6:00 onsdag morgen, lige præcist 24 timer efter vi passerede broerne i Ålborg 110 sømil tidligere. Efter at være lagt til begyndte kom regnen. Vi havde fulgt den banede vej, som på mirakuløs vis havde passet med vejrudsigten. Da vi fik at vide, hvordan skybrud og vind havde hærget op igennem Jylland og nær skyllet Gilleleje i havet, blev vi endnu mere taknemmelige, og den banede vej stod tegnet endnu mere tydeligt.
Når jeg ser tilbage på sådan en tur, var det en stærk oplevelse af at være sejlet på så banet en vej gennem et Sommer uvejr. Dagene efter, havde vi ikke kunnet gøre det samme vejen var lukket. Det blæste op, og det var eneste chance, der var de næste 14 dage.
Når jeg tænker tilbage på det døgn på havet, minder det mig meget om situationer i mit liv. Hvor jeg har taget beslutninger, der har ført mig gennem perioder af mit liv, hvor en tydeligt banet vej er årsag til at jeg kom igennem. Når jeg ser tilbage på livet, har der været masser Stille perioder, og masser af uvejr rundt om mig. Situationer hvor det nemt kunne være gået galt. Jeg bliver så taknemmelig over at jeg lever. Når jeg har planlagt min fremtid, har det ofte set fuldstændigt umuligt ud. Når jeg har levet livet, har jeg ofte set mig omringet af tordenskyer og skybrud. Jeg er overlevet.
Havet er Danmarks sidste ødemark. Jeg elsker at tage ud i naturen og mærke Guds suveræne hånd have banet vejen. Med Job stiller jeg også spørgsmålet:
Jobs bog 38:25 Hvem bestemmer, hvor regnen skal falde, og hvem baner vej for tordenvejret?
Min erfaring gennem de næsten 70 år jeg har levet, at Gud har suverænt styr på
Hilsen Hans
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
