DAGENS ORD: ”Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed,” Romerne 5:3

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Ole Bækgaard

Netpræst

Ole Bækgaard, Netpræst
Netkirken

Mail: olebaekgaard@email.dk

 

Nåde, en gave til alle mennesker

1 mar. 2006

Ordet nåde er vist ikke det mest hotte ord i dagens Danmark. Mange ved sikkert ikke, hvad det indebærer. Og dog er det et af de vigtigste ord, eller rettere begreber, som kristendommen er centreret om.
Slår man op i et leksikon, kan man for eks. læse følgende: ”nåde betyder mere eller mindre ufortjent godhed”– ”et menneske retfærdiggøres (dvs. får sine synders forladelse) af Guds (eller Jesu Kristi) nåde og ikke ved sine egne gode gerninger”. (Lademans leksikon)
Der står meget mere, men dette er det centrale: at man får noget, man ikke selv har gjort sig fortjent til. Det er en fri gave man får!

I det gamle testamente læser vi at nådebegrebet er som et skjold som Gud dækker over mennesket som beskyttelse. I det nye testamente, i særlig grad apostelen Paulus siger rigtig meget om nåden. Han stiller nåden i modsætning til jødernes gamle lov, (Moseloven), der kræver, at mennesket skal opfylde lovens bogstav for at blive frelst. De mener dermed at det er de gode gerninger der retfærdiggør mennesket og gør det ved egen kraft skyldfrit overfor Gud.
Paulus siger faktisk i Efeserbrevet 2.8-9: ”af nåde er I frelst ved tro, det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt afHvorfor er dette ord så vigtigt, har det noget at sige os i år 2006?
Jeg mener, det er væsentligt for os alle at forstå vor egen stilling i forhold til Gud, til evigheden, ja til verden i bred forståelse, og jeg tror det er vigtigere end nogensinde i denne tid, hvor der på så mange måder stilles spørgsmål til os, om hvad vi egentlig tror på, og hvad vi mener med vor kristendom. Er det mere end et navn, eller er der et reelt indhold i den tro vi bekender os til.

Verden er fuld af religioner, der fortæller mennesket, at bare han gør dette eller hint, så vil han blive frelst for tid og evighed og gøre sig fortjent til paradiset. Man vil med andre ord kunne kræve sin belønning, fordi man ved egne handlinger har fortjent det.

Jeg mindes en lille historie, der forklarer dette på en tydelig måde:
Forestil dig, at mennesket sidder nede i en brønd og er fortabt, fordi det ikke er muligt at klatre op ad de glatte vægge. Alverdens religioner kommer med gode, velmente anvisninger og stiller sig op ved brønden, fortæller den fortabte at han skal meditere rigtig meget, bede flere gange om dagen, faste i en uge eller to for nu blot at nævne nogle af alle de ting mennesker gennem tiderne har forsøgt sig med for at blive bedre og syndfrie. Mennesket forsøger af al magt, udmattes, river sig til blods og falder hele tiden tilbage i det kolde vand for til sidst at erfare at det ved alle mulige øvelser og anstrengelser ikke formår at løfte sig selv op i lyset.

Midt i menneskets store magtesløshed og dybe fortvivlelse kommer Jesus Kristus til brønden, stiger direkte ned til den fortabte og løfter ham op fra dybet.

Det er nåde. Jesus ofrede sig for mennesket, Han nøjedes ikke med en teoretisk forklaring, men tog selv menneskets problem på sig.
Hvorfor gjorde han det. Fordi Gud ved, at vi er alle syndere, at vi er ikke i stand til at leve det liv, som vi kunne ønske. Paulus taler om dette i hans brev til romerne, hvor han siger: ”det gode jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, jeg ikke vil, det gør jeg!”

Vi bliver aldrig fuldkomne hvor meget vi end prøver, vi har brug for nåden. Vi skal tage imod Guds gave i Hans søn Jesus, som gik i vort sted og betalte vor synd én gang for alle mennesker og til alle tider. Vi er ikke under loven, men af nåden er vi frelst af tro – det tror jeg på, hvad med dig?

Ole Bækgaard



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk