DAGENS ORD: ”Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed,” Romerne 5:3

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Ole Bækgaard

Netpræst

Ole Bækgaard, Netpræst
Netkirken

Mail: olebaekgaard@email.dk

 

JEG-alderen

1 sep. 2006

Vi har haft en jernalder, en bronzealder, en atomalder og mange andre aldre, og jeg fornemmer faktisk at vi nu er stærkt på vej ind i en ny tid, nemlig: Jeg-alderen.
Med dette begreb mener jeg individualismen, dyrkelsen af Jeget som gradvist fortrænger fællesskabet og næstekærligheden. Hensynet til hinandens ve og vel ikke er i høj kurs mere.
Der kan siges meget om dette begreb, men jeg vil her blot fremhæve nogle få eksempler til overvejelse.

Reklamebranchen henvender sig til individets velbefindende. ”Du fortjener” - ”du har ret til” -”hvornår har du sidst forkælet dig selv” og mere af samme skuffe. Der appelleres til Jeget som aldrig før, og virkningen udebliver ikke. Vor næstes status og velbefindende er ikke så interessant. Det der betyder noget, er mig selv!

Måske er det et særligt tidsfænomen, at mennesker i den daglige talemåde centrerer sig om sin egen person. Kommer man for eks. ind i en forretning og spørger efter en vare, og den ikke er på lager, hedder det: ”JEG har den ikke i øjeblikket” – det hedder ikke: VI har den ikke. Politikere og ministre bruger samme floskel: ”Jeg har gjort dette, fordi Jeg vil” – osv. Denne talemåde er blevet en naturlig vending selvom både ekspedient og politiker taler på vegne af et større sammenhæng.
Fællesskabet er ikke rigtig in i vor tid. Vi skal være seje, cool eller hvad vi nu skal kalde det. De andre må klare sig selv, Mit og Jeg er vigtigst i Mit liv.

Hvad enten vi er kristne eller ej, så er fællesskabet, vor samhørighed, elementært og vigtigt i vort liv. Uden hensyn, medfølelse og indleven i hinandens liv bliver livet tomt og fattigt.
Alle vil opleve dage og tidspunkter i livet hvor vi selv rammes af livets mange problemer og får brug for fællesskab og forståelse.
Om vi kan lide det eller ej, så er vi mere eller mindre afhængige af, at også vor næste har det godt, og alle har behov for at være noget for hinanden.

Kærnen i evangeliet hedder kærlighed til Gud, som også ses gennem kærlighed til vor næste.
Der står om de første kristne, at de havde fællesskab med hinanden, og de delte liv og gods med hinanden. De tog sig af hinanden og glæden var stor. De priste Gud, og Herren velsignede dem på alle måder. (Apostlenes gerninger kap.2)
Jesus siger selv: at kendetegnet på, at vi er Hans disciple er, at vi har indbyrdes kærlighed. (Johs.13.34-35)


Jeg tror fællesskabet er vigtig i alle menneskers liv. Vi har brug for at vide, at vi ikke er alene - og vor næste har brug for at vide det samme.

Lad os passe på fællesskabet, lad os bruge det i alle sammenhænge, i kirken, i familien og ægteskabet, på arbejdspladsen, i skolen, på tværs af landegrænser og kulturer, ja hvor som helst vi er i hele vort liv.
”Hvis vi vandrer i lyset, ligesom Han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, Hans søns, blod renser os fra al synd” siger apostelen Johannes i 1. Johs. brev 1,7.






Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk