DAGENS ORD: ”Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed,” Romerne 5:3

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Ole Bækgaard

Netpræst

Ole Bækgaard, Netpræst
Netkirken

Mail: olebaekgaard@email.dk

 

Når mine ord slipper op –

16 feb. 2007

Når noget møder os på vor vej gennem livet, opgaver, problemer, sygdom, sorg og død, reagerer vi som oftest, naturligt nok, ved at handle med mere eller mindre held.
De fleste af os oplever dog ting i vort liv, som overstiger vor egen formåen, og vi kommer til kort, hvilket afføder alt fra vrede til afmagt og dyb fortvivlelse.
Alle oplever den slags situationer ved livstruende sygdom og død, ved forladthed og ensomhed og mange andre ting i løbet af et menneskeliv.

Hvem har ikke oplevet at skulle trøste en, der lige har mistet og befinder sig i dyb sorg? Vi prøver af et godt, medfølende hjerte at sige nogle ord til trøst, men vi føler os tomme og mærker sikkert også, at vore ord nok høres, men ikke er i stand til løfte ret meget, og vi kan føle os så uendelig fattige og magtesløse –

Det er her jeg så gerne vil fortælle om min erfaring om netop dette: jeg erkender min afmagt og finder kun ét middel, der har evne og kraft til at trøste og bære videre: Guds eget ord båret frem af Hans Helligånd.
Ja, jeg ved selvfølgelig, at mange ikke helt forstår, hvad der menes med Helligånden, og det er heller ikke så let at forklare i korthed. Men Guds eget ord er de centrale ord, som bibelen er fuld af. Det er ord, der taler direkte ind i menneskets situation. Helligånden er det der gør, at vi forstår ordet med hjertet, ikke nødvendigvis med forstanden. Gennem dette Åndens sprog formidles ting, vi har svært ved at forklare og forstå, men som man kan mærke virkningen af, når vi er i en ærlig, lyttende position.
Et af de centrale steder i bibelen, der måske kan forklare, hvad jeg mener, står i Davids salme 139. Her synes jeg, ordene netop tager over, der hvor mine ord slipper op. Man kan tale om en sammenhængskraft, som det vist hedder i dag.
David taler af erfaring, når han i begyndelsen af salmen siger:

Herre, du ransager mig og kender mig. Du ved, om jeg sidder eller står, på lang afstand er du klar over min tanke; du har rede på, om jeg går eller ligger, alle mine veje er du fortrolig med.
Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre; bagfra og forfra indeslutter du mig, og du lægger din hånd på mig.
Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.


At vide, at Gud kender mig på godt og ondt og har omsorg for mig er en viden, der fylder mig med glæde, tryghed og fred. Det er et privilegium at befinde sig under Skaberens kærlige opsyn, når Hans planer med mig og mit liv (og dig og dit liv) er planer om fred og ikke om ulykke, sådan som det udtrykkes i Jeremias 29.11-13:

Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren.

Nu er der sikkert nogle, der sidder og tænker, at det ham præsten prøver at sige, er kun noget der gælder for de ”indviede”, de der er så bevidste om deres tro. Det troede jeg faktisk også en gang, men det er ikke det, der gives udtryk for i bibelen. Ordet er for alle mennesker: Gud kærlighed er for alle hans børn og er ikke kun forbeholdt nogle særlige mennesker.
Alle er vi på vandring. Måske befinder vi os på forskellige steder i verden og i livet, men vi er fælles om at være på vej gennem livet, og vi oplever livet forskelligt afhængig af en mængde ting som kultur, opdragelse, erfaring m.m. Men grundlæggende er vi temmelig ens. Vi har samme behov og længes alle efter fred, tryghed, kærlighed og mening med vort liv etc. Jesus møder os alle sammen med et ord til os alle sammen uden undtagelse, når han siger i Johannes 3.16:

”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham”.


Den almægtige Gud har altså planer for alle mennesker og ønsker klart at være med i hele vort liv. Derfor, lad os tage ham på ordet, og lad netop Hans ord få indflydelse på vort liv. Der hvor vore ord og alle vore anstrengelser hører op og alene hans ord kan bære os videre frem i den plan, han har for os alle.
Jeg vil slutte med at citere lidt mere fra salme 139.13-18: (som jeg i øvrigt synes du skulle læse i sin helhed, du vil glædes derved)

Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv.
Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud! Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, blev vævet i jordens dyb.
Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet. Hvor er dine tanker dyrebare for mig, hvor stor er dog summen af dem, Gud! Tæller jeg dem, er de flere end sandet, bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk