DAGENS ORD: ”Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; v3 han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast.” Salme 40:2

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Leif Rasmussen

Netpræst

Leif Rasmussen, Er ikke længere aktiv

Mail: leifhelga@stofanet.dk

 

Hvad med dig?

1 mar. 2007

Farisæeren Simon havde inviteret gæster, og Jesus var specielt indbudt. Gæsterne lå til bords i skyggen i gårdhaven. En foragtet kvinde, en af dem man taler om, var der også. Der står direkte, ”at hun levede i synd”, og derfor tillod man sig at være nedladende over for hende. Højst sandsynlig var hun prostitueret. I øvrigt et farligt liv for en kvinde på den tid. Hun måtte derfor nærme sig med forsigtighed.

Hvad der fik hende til at gøre det, hun gjorde, siges ikke direkte. Hun har sikkert på et tidspunkt haft et livsforvandlende møde med Jesus. Hun havde lyttet til hans forkyndelse, og det havde vendt op og ned på hendes liv, og nu var hun her for at sige tak.

Synd betyder egentlig ”at forfejle målet”. Det er billedligt, som med spydkasteren, når hånden først slipper spyddet, så er det uigenkaldeligt. Man kan ikke kalde spyddet tilbage. Det er sådan, vi skal forstå begrebet synd. Man kan vælge forkert, og ramme ved siden af i livet, så sidder man tilbage med et forfejlet liv. Ensom, fordømt, forkastet og fortabt.

Men så skete det fantastiske. Hun mødte Jesus. Hans ord og hans kærlighed havde forvandlet hendes liv. Hun havde fået livet tilbage. Hun følte det, som om hun stod med ”spydet” i hænderne igen. Denne livsforvandling havde forandret hendes liv. Derfor var hun så fyldt af taknemlighed og kærlighed. Jesus havde gjort så meget for hende, så koste hvad det koste ville, nu var hun klar til at ofre alt for ham.

Et møde med Jesus er også altid et møde med sig selv, og med sin synd. Hun kendte alt for godt både skammen og skyldfølelsen; men da hun så ind i Jesu øjne, var det som om, hun så lige ind i Guds hjerte, og da opdagede hun en himmelsk Far, som elskede hende. Hun så, at hun både var elsket og tilgivet.

Der står hun så med sin alabastkrukke. Faktisk med meget kostbar olie. Den kostede en hel årsløn. Overvældet af taknemlighed falder hun ned ved Jesu fødder. Hun lader alle følelser få frit løb, og kan heller ikke holde gråden tilbage, så opdager hun at Jesu fødder er våde. Hvad gør man så? Hun tager sit hår og tørre dem, derefter kysser hun fødderne og salver dem med olien, og duften spreder sig omkring dem. Det var sikkert en handling, der overrumplede alle, og brud på de uskrevne normer. Hun følte de forargede blikke. Men det var alt sammen lige meget. Hun ville give gensvar på den kærlighed, som havde forandret hendes liv.

Det, som gør handlingen stærk, er, at den er ægte, oprigtig, den er poetisk, smuk og lidenskabelig, og handlinger siger ofte mere end ord. Det er ægte følelser: ”Jesus, jeg tror på dig”! – ”Jeg tror på din tilgivelse!” – ”Her er mit hjertes gensvar!” – ”Tak Jesus for det, som du har gjort for mig!” Så græder hun, og tårerne falder ned på hans fødder.

Simon står som kontrast til kvinden – Her er rettroenheden - alle de rigtige meninger - Det perfekte liv. Han er forarget både på kvinden og på Jesus. Han tillader sig endda at gør sig bedre end Jesus; men Jesus tager imod kvindens taknemlighed og forsvarer hende overfor Simon, med denne konklusion:
"Siden hun har elsker så meget," viser hun jo i handling, hvad der er sket i hendes indre. Hun har modtaget tilgivelse; og det har forvandlet hendes hjerte; men hvad med dig Simon?
(Beretningen kan du læse i Luk.7:36 -51)







Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk