DAGENS ORD: ”Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.” Ezekiel 36:27

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Peter Götz

Netpræst

Peter Götz, Er ikke længere aktiv

Mail: missionsforstander@missionsforbundet.dk

 

Nyt håb

16 maj. 2007

Det har været påske for ikke så længe siden. Og vi har forsøgt at leve os
ind i og fejret både de stille og smertefulde dage såvel som
opstandelsesdagens triumferende budskab. Han er ikke her - han er
opstanden.

Det er som regel ikke svært for den kristne forkyndelse at svinge sig op
til de store overskrifter, når vi skal beskrive, hvilket håb for fremtiden
Jesus bringer ind i verden og ind i den enkeltes liv. Er der nogen og
noget der kan tænde håbet og lyset og troen og forventningen, så er det
ham.


Men lad os begynde i hverdagshøjde:
Du står i kø supermarkedet. Nogle er stressede og har tydeligvis tankerne
et andet sted, andre er resignerende og nærmest tomme i blikket. Så ryger
der et glas syltede rødbeder på gulvet - og saften sprøjter til alle
sider.
Og så er kontakten der. I udveksler en eller anden kommentar - nogen siger
pyt, pyt, andre bliver mopsede og nogen smiler.

Måske bortset fra kvinden, der står lige bag dig. Her er der ingen kontakt
- hun fortrækker ikke en mine - ligner en krop med et hoved, der ingenting
opfatter - eller viser.

Og da du er ude af butikken tænker du: Er hun på vej hjem til sine daglige
verbale slagsmål med sine børn, som hun ikke længere kan styre. Eller er
øllene i hendes pose til hendes voldelige mand, der måske igen i aften
banker hende.

Én ting bemærker du, der er ikke noget lys i hendes øjne, ikke noget håb,
ikke en tro på, at det skal blive bedre. Det eneste ord, der melder sig
hos dig, når du tænker efter på hendes ansigts udtryk, er håbløshed.

Og pludselig - i en lille filosofisk klarhed på vej hjem - indser du, hvad
det betyder for et menneske at kunne håbe.

Et liv uden håb er håbløst.

Der er i udgangspunktet intet som helst religiøst i at kunne håbe. Det er
en evne, som er lagt ned i hvert eneste menneske. At håbe handler om at se
fremad på en virkelighed, som endnu ikke har indfundet sig, men som man
tror, kan finde sted.

Lad mig fortælle en historie fra det virkelige liv:
Han var ganske ung og sad i koncentrationslejr i Tyskland, han vidste, han
når som helst af en eller anden uforklarlig udvælgelse kunne blive en af
dem, der blev beordret ud af sin køje og hen til de bygninger, hvor de
skulle smide tøjet, før de gik ind i rummene med brusere, som der ikke kom
vand men kom gas ud af. Det berygtede gaskammer. -
Dag efter dag sad han der og sloges med frygten og uvisheden. Men en anden
del af ham holdt fast ved håbet om, at han ved et mirakel kunne blive
befriet og sendt hjem igen.

Og håbet holdt ham i live og tvang ham til at tænke positivt - og gøre det
han kunne. Miraklet indtraf, og mange år efter blev han en af de lærere på
mit teologiske studie, som jeg holdt allermest af. Fagerland Knudsen hed
han.

Håbet i vort liv er en af de afgørende faktorer, når det gælder at
overleve. Håbet giver os evne til at se ind i fremtiden. Håbet er som en
kunstnerisk udrustning, der kan tegne billeder af fremtiden og
mulighederne.

Håbet - at kunne håbe - er en af de vigtigste egenskaber, vi overhovedet
har. Håbets modsætning er håbløshed og modløshed. Håbløshed og modløshed
er ord for en sindsstemning, der slukker lyset i vort liv.

For nogen af os er det følelser, vi kender godt og som vi må kæmpe imod -
for andre er det et resultat af en erfaring, som bare har slukket alt håb
hos dem.

At give håbløsheden og modløsheden rum er lige så farligt som at spise
gift. Disse følelser nedbryder vort sind, tager perspektivet fra os - og
derefter bliver det næsten umuligt at mobilisere de kræfter, der skal til.

Vort liv er afhængigt af håb

Morale: Vores evne til at håbe og vores vilje til at håbe, mobiliserer
vores evner og kræfter

Min søn, hvis dit hjerte har visdom, glæder også mit hjerte sig,
mit indre jubler, når dine læber taler retskaffent.
Vær ikke misundelig på syndere, men frygt altid Herren nidkært;
så har du en fremtid, og dit håb skal ikke slukkes. Ordsp. 23,15 - 18

Håbet har med et menneskes fremtid at gøre, siger den vise kong Salomon.

Håbets rum er din tegnestue - dit atelier. - Det er stedet, hvor du hele
tiden arbejder på din fremtid. Det er stedet, hvor du slår nogle streger
og visker dem ud igen - og tegner nogle nye.

Håbets rum er det sted, hvor du drømmer - og når du er tryg tager du andre
med derind - og fortæller om dine planer og tanker.

Håbets atelier er det sted, hvor dine drømme formes, fordi du lytter til
din Gud, til dine venner og ser på mulighederne.
Et sundt håb er altså ikke ubevægeligt - eller det samme fra år til år.
Håbet lader sig påvirke og ændre.

Håbets rum er stedet, hvor vi skaber det liv, vi gerne vil leve. Her
sætter du form og farve på din fremtid. Her bliver det liv, der ligger
foran dig, til på tegnebrættet.


Se - det vi håber på - arbejder vi også på. Vi bliver en positiv kraft i
den proces, som vores håb tegner. Vort
håb bliver vort mål - og dermed også ofte vores drivkraft.

Hvis du er kristen, forener håbet sig inden i dig med troen på en almægtig
skaber og gud.

Og langt på vej vil det være rigtigt at sige, at Gud knytter til i et
menneskes liv netop i evnen til at håbe og i viljen til at tro på noget,
som endnu ikke kan ses.

Ikke så mærkeligt at Paulus siger de store ord om tro - håb og kærlighed.


Peter Götz



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk