DAGENS ORD: ”først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder.” 1. Peter 4:8

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Kent Nielsen

Netpræst

Kent Nielsen, Er ikke længere aktiv

Mail: knielsen45@gmail.com

 

At finde mening med livet

1 jun. 2007

Et bedre liv – mere livsglæde.

Jeg har læst en analyse om mænd og kvinders indstilling til et bedre liv, et ”rigere” liv.

Den absolutte topscorer er at have et godt helbred!! Men hvis vi vender det lidt på hovedet vil jeg sige:

Vi får ikke blot et bedre/rigere liv ved et godt helbred, prøv blot at se dig omkring – men der i mod vil et liv med glæde være med til at GIVE et godt helbred.

Og hvordan finder vi så den glæde?
I bibelens Ordsprog kap. 17 v. 22 står der: Glad hjerte giver godt helbred, modløshed udtørrer knoglerne.

Paulus skriver til Fil. menigheden kap. 4 v. 4: Glæd jer altid i Herren, og han gentager: Glæd jer!
Altså må konklusionen være at finde glæden i det der har med Gud at gøre, bibelens ord og levevis, som også i dag er relevant og kan give mening.

I undersøgelsen er der også ønsker om et harmonisk familieliv og et godt job, som medvirkende til et bedre liv, sikkert noget de fleste kan nikke genkendende til.

I de fleste dagblade, magasiner og lignende er der rigtig mange tilbud om et bedre liv.

For eksempel: Al forandring begynder med dig, og så nævnes:
Terapi, Clairvoyance, Healing, Sjælerejse, Yoga, o.s.v.

Et stort og velkendt spørgsmål fra mange mennesker: Er der overhovedet en mening med livet?
Det spørger du måske også om, som læser dette her.

Jo, der er en mening med livet
Jo, også DIT. !
Som eksemplet: Al forandring begynder med dig, vil jeg sige at det selvfølgelig også handler om dig som person, men hvis du selv bliver ”omdrejningspunktet” falder selv de største og bedste intentioner til jorden, så snart du føler dig svag, og kraftesløs.

1)Al forandring begynder med dig – det lægger hen til at du selv er centrum, at du dermed bliver omdrejningspunktet.

Det vil samtidig sige at alt står og falder med dig, og det kan blive problemet.

Jeg må sige: Forandringen begynder med Jesus – læg alt over til ham, og du vil opleve helt nye dimensioner i dit liv!

Han bliver stående, selvom du falder, og alt falder omkring dig.

Det er min egen oplevelse, og en oplevelse jeg hører fra mange mennesker.
Korset er beviset – det vidner om at han stod fast, og genopstod som han også gav løfte om.

Så det interessante er, at for at finde livsglæden og meningen med sit eget liv, skal man faktisk flytte fokus fra sit eget liv, fra sit eget ego.

Som udgangspunkt er mit råd at begynde med at være noget for andre, sætte sig selv lidt i baggrunden, og være med til at bringe glæden ind i andres liv gennem hjælpsomhed og forståelse.

Nu er det her jo ikke bare noget jeg lige finder på, men jeg har set gennem det bedste eksempel at det virker, nemlig gennem Jesus selv.
Som han selv sagde: Gør for andre, hvad du selv ønsker de skal gøre for dig.

Hans liv var at tjene og betjene, når han kaldte sine disciple, lærte han dem glæden i det samme!
Bibelens ord beskriver hvordan Jesus selv gav afkald og tog tjeners skikkelse på!
Læs: Fil. 2. v-5-7

Hvis vi tager Zakæus, tolderen, han var nok rig, men også forhadt, den tjeneste og glæde Jesus gjorde Zakæus ved at ville være gæst hos ham, fik det bedste frem i ham, og han ville betale 4 dobbelt tilbage af det han havde snydt for.
Men først ville han give de fattige hans halve formue, han fandt han en ny mening med livet gennem Jesus, som fik hans fokus væk fra sig selv, han fik renset sin samvittighed, og oplevede glæden ved at give.

Når Jesus både var og er Ordet, Han som skabte os, selv gjorde det på denne måde, så mener jeg det må give os - som er hans skabning - mening i at gøre det samme – Han må være drivkraften i den enkelte af os.

Det giver et bedre liv, og et rigere liv, det giver mening med livet.

Med ønsket om en rigtig god sommer, med mening
Kent Nielsen








Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk