DAGENS ORD: ”først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder.” 1. Peter 4:8

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Gunni Bjørsted

Netpræst

Gunni Bjørsted, Er ikke længere aktiv

Mail: gunni@bethel.dk

 

Om at lade sig lede af håbet

16 jul. 2007

Jeg vil skrive om at være menneske på den glade måde, om at orientere sig mod håbet og lyset.

At orientere sig er at vende sig mod orienten, mod øst, mod solopgangen. Sidste søndag morgen gik jeg en tur i solopgangen, og gik dermed i et landskab, der var badet i lys. Og jeg gik og glædede mig over ”solopgangen fra det høje… som besøger os for at lyse for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej” (Luk. 1, 78-79).

Den orientering mod lyset trænger vi til; - os som lever på en jord i en forskrækkelig tilstand; os, som sidder i mørke og dødens skygge. Der er mange umiddelbare grunde til at fyldes af håbløshed. Mange situationer og statistikker, som er forfærdelige. Men der er stået en sol op over vores liv, og den skal vi huske at lægge mærke til. Guds Rige er kommet nær.

I et af Bibelens oftest citerede steder står der: ”Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden” (1. Kor. 13, 13). Kærligheden, den er indholdet af Guds rige. Troen, den er vores modtagelse af Guds kærlighedsrige. Håbet er den livsstil, som fødes ud fra troen på Guds kærlighedsrige.

… Nu skal jeg fortælle dig en historie, - en fantastisk og sær og stærk historie:

Den foregår i vagtgården uden for kongens palads i Jerusalem. Dér sidder en mand i fangenskab. Magthaverne er så trætte af at høre på ham, fordi han som Guds profet ikke altid giver dem ret og siger, hvad de vil høre. Og nu er der sket det, at det er gået nøjagtig, som profeten har prøvet at fortælle.

Situationen er, at hele landet er besat og hovedstaden er omringet af en kæmpemæssig hær fra stormagten Babylon. Det er kun et spørgsmål om timer eller dage, inden sammenbruddet kommer. Og så vil kaos og ødelæggelse bryde løs. Byens mure og mange af byens huse vil blive revet ned. Templet vil blive revet ned. Alt, de kender, vil blive ødelagt. Og hvor mange, der får lov til at beholde livet, ved de ikke.

De kunne have undgået det, hvis de havde lyttet til Guds profet. Men dumheden havde fået lov til at styre, og nu er det håbløsheden, der har taget magten.

… Det er i denne situation, hvor profeten Jeremias sidder fanget i vagtgården, at han kommer til at holde én af sine stærkeste prædikener, og det næsten uden at bruge ord. For gennem sin handling praktiserer han håb!

… Han køber en mark! Han investerer i fremtiden og handler i håb på trods af håbløse omstændigheder (Læs Jer.32, 6 – 15).

Det er den gave, Jesus vil give til mennesker: at leve midt i håbløsheden fyldt med håb, og handle ud fra håbet… ud fra troen på, at Guds kærlighedsrige er kommet til os, og en dag vil Guds kærlighedsrige fylde hele verden. Og nu er det vores livsopgave at lade Guds kærlighedsrige fylde os; lade Guds glæde fylde os, og dele denne glæde ved at favne medmennesker.
Det er et håb, der ikke er baseret på et overfladisk ”det går nok med verden”. Nej, det går ikke nok med verden; men vores håb baserer sig på Guds konkrete løfter, at Jesus Kristus kommer igen for at dømme levende og døde, og konkrete løfter om kødets opstandelse og evigt liv på den nye jord, hvor retfærdighed bor. ”Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed…” (Jer. 33, 6).

… Men fortællingen om Jeremias´ markkøb har et efterspil, en inderside… For da handlen er afsluttet, har Jeremias en intens samtale med Gud om det, der lige er sket og om hele situationen. Det er ikke let for ham at holde fast i håbet; han har virkelig brug for at få Guds løfter repeteret (læse v. 24 – 25).

Og Gud lader ord tone ind i Jeremias´ sind. Og det er sandt: situationen er så håbløs, som den kan være (selvom det egentlig ikke er den umiddelbare ulykke nu, som er det værste… det værste er alt det, der har ledt frem til den). Læse v. 27 – 35 (jf. 6, 19). Men så kommer solopgangen (v. 37 – 41).

At orientere sig er at vende sig mod orienten, mod øst, mod solopgangen. … At lægge mærke til og glæde sig over ”solopgangen fra det høje… som besøger os for at lyse for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej” (Luk. 1, 78-79).

Den orientering mod lyset trænger vi til; - os som lever på en jord i en forskrækkelig tilstand; os, som sidder i mørke og dødens skygge. Der er mange umiddelbare grunde til at fyldes af håbløshed. Mange situationer og statistikker, som er forfærdelige. Men der er stået en sol op over vores liv, og den skal vi huske at lægge mærke til. Guds Rige er kommet nær.

”Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden” (1. Kor. 13, 13). Kærligheden er indholdet af Guds rige. Troen er vores modtagelse af Guds kærlighedsrige. Håbet er den livsstil, som fødes ud fra troen på Guds kærlighedsrige.

Må Gud hjælpe os til at være mennesker, der lever i håb.



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk