DAGENS ORD: ”først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder.” 1. Peter 4:8

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Preben Brohus

Netpræst

Preben Brohus, Pens. pastor, Fredensborg.

Mail: p.brohus@apostolic.dk

 

Ikke én af dem du gav mig har jeg mistet

16 sep. 2007

Jesu bøn

Overskriften er taget ud af Jesu ypperstepræstelige bøn, som vi kan læse i sin helhed i Johs. Ev. Kap. 17. Det er en fantastisk bøn, hvor Jesus beder for sine medarbejdere. Han beder for dem at de må fuldføre løbet. Det er jo på et tidspunkt, hvor han skal rejse tilbage til sin himmelske far. I sin bøn be’r han også for dem, der kommer til tro på disciplenes ord. – Mon ikke også vi er inkluderet i denne gruppe – jeg tro det.

Omsorgen

Det er tydeligt at disciplene var nervøse for situationen, som snart ville opstå, når nu Jesus ikke var iblandt dem mere. Så var han jo væk – mente de. De havde nok glemt, at han havde lovet, at Talsmanden – Helligånden – ville komme i Hans sted – for at vejlede dem til hele sandheden, som bibelen citerer Jesus for at have sagt.
Bønnen er bl.a. udtryk for Jesu omsorg for sine børn. Han opmuntrer dem ved gennem bønnen at minde dem om det, han har gjort for dem. Han åbenbarede og herliggjorde Gud for dem. Der er ingen tvivl om at mange minder kommer frem i disciplene, da de hørte Jesu bøn. Jesus prøver virkeligt på at forberede dem på det næste afsnit af deres tjeneste. Egentlig havde han forudsagt nogle ting. Det var måske disse ting, der nu skræmte dem lidt. Ingen som Jesus – som havde været prøvet i alt – kunne forstå deres følelser og bange hjerter.

Alvoren

Mit i sin bøn nævner Jesus en ting, som er storslået – men også vigtigt for os, der i dag er menighed og Jesu vidner.

Jesus siger: Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn,
det du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem gik
fortabt undtagen fortabelsens søn, for at skriften skulle gå
i opfyldelse.
Johs. Ev. 17, 12.

Fantastisk at Jesus kunne sige og konstatere dette. Ikke én eneste af dem han havde som medarbejdere var mistet. Utroligt når man ved, at også den gang var de ude i store vanskeligheder – både med sig selv og omverdenen. Jeg kan ikke tro at Judas var skabt til fortabelsen. Han valgte det selv, og der jo det der han ske, når mennesket har sin frie vilje.

Hvad er så det alvorlige budskab i det vers til os i dag. Jeg kan ikke lade være med tænke på de mange mennesker, der gennem årene er blevet kontaktet og som har besøgt vore menigheder – og som bare er gået igen. Vi kan næppe sige – som Jesus – at vi har holdt fast ved dem og ikke mistet dem. Nu kan man jo sige, at Jesus var noget specielt. Det er korrekt, men vi er her som hans vidner – noget han kaldte os til. Derfor har vi også et ansvar overfor de mange.
Lad os vise omsorg for de nye blandt os. De har brug for fællesskabet – og det har vi såmænd også.

Fællesskab

er godt til at bevare både de nye og os. Fællesskab kan vi have på mange måder. Der er cellegrupper, vækstgrupper, åbne hjem – ja der er jo ingen grænser for, hvor vi kan dyrke fællesskab.
Er det en genopdagelse af det, der skal til for at vinde mennesker?

UNDSKYLD – denne prædiken var måske mest for kirkeledere og medarbejdere.

Preben Brohus



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk