DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Lars von Trier i Cannes

19 maj. 2011

Jeg læste bloggen i Jyllandsposten om Lars von Triers ytringer og reaktionerne på disse.

Jeg undrer mig over folk som hakker på hinanden. De er direkte grove ved hinanden, over meninger og holdninger.

Debatten strækker sig lige fra om hr. Trier er gal eller bare underlig til jødehad samt had mod muslimer. Alle rider deres kæpheste.

Jeg sidder tilbage med et lille smil på læberne og samtidigt føler jeg at jeg har været gennem et stormvejr. Mit smil skyldes at nogle af indlæggene har et humoristisk vid. Stormvejret skyldes hadske holdninger.

Inderst dukker der et spørgsmål op ... hvorfor kan vi ikke bare elske eller i det mindste respektere hinanden? Når vi kommer til facitlisten, er det kun kærligheden der holder.

Jesus siger det således:

Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer. Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden.

Et andet sted siger han:

»Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse.

 
Alex Wallin

Tanker i tiden

Alex Wallin, Redaktør og webmaster
Netkirken

Mail: webmaster@netkirken.dk

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk