DAGENS ORD: | ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1 |
|
[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ] Velfærdssamfund19 sep. 2011 Politikerne taler hele tiden om vores velfærdssamfund, om vores velfærd. Mit spørgsmål til politikerne er: Hvad er det for et velfærdssamfund i taler om? De svageste falder jo igennem.Jeg har undersøgt ordets mening. Ordet velfærd betyder: At færdes vel, økonomisk og menneskeligt. Et andet ord kunne være retfærd. Ordet er egentligt velfærdsstat. Idéen er, at staten sørger for arbejderne får et eksistensgrundlag uden at skulle modtage en egentlig fattighjælp, uden at miste borgerrettigheder. Når vi er borgere i et velfærdssamfund, forventer vi at kunne modtage hjælp til dagligdagen, hvis arbejdsløshed eller sygdom skulle ramme. Det skuffende er, at sådan forholder det sig ikke. Mange mennesker falder i et hul i bistandsloven og oplever at de ikke er omfattet af et sikkerhedsnet. Især langtidssyge oplever at skulle gå fra hus og hjem, fordi velfærden enten er tidsbegrænset eller ikke eksisterende. Ikke nok med de er ramt af en sygdom. De skal samtidig slås med de sociale myndigheder, for at få midler til dagen og vejen. Nogle syge, endog svært kræftsyge, bliver sendt på aktivitetskursus. De magter det ikke - og hvis de afslår, får de ingen hjælp. Er det velfærd ?? Er det retfærd ?? Hvad kan jeg gøre? Med venlig hilsen Alex Wallin |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|