DAGENS ORD: ”Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det.” Johannes 15:7

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Eventyr eller tilværelsens alvor?

16 dec. 2011

I juleevangeliet, som vel er et af de bibelafsnit vi næsten kan udenad som del af juleslikkeriet, hører vi som optakt til krybbespillet: ”… for der var ikke plads til dem i herberget.” (Lukas 2:7). Men helt ærligt, ville du i en lignende situation have skyndt dig at finde plads i dit veludstyrede hjem, hvis der midt i juletravlheden pludselig stod et ungt, forkomment par i nattens mørke og bad om husly oven i købet med en fødsel, som var ”lige op over”?

Jeg véd det ikke, men mange af os ville sikkert ikke bryde os om at blive taget på sengen på den måde, hvor vi så småt var ved at gøre os klar til næste dags julegudstjeneste, og hvor vi opstemte skal istemme med den øvrige festglade menighed: ”Det kimer nu til julefest…”

I USA, i det mindste dér hvor jeg færdes, er gæstfriheden nærmest ikke-eksisterende. I hvert fald ikke hvad vi forstår ved gæstfrihed. Det gjorde indtryk på mig, da jeg for nylig hørte om en undersøgelse, der fortalte, at moderate muslimer, der kommer over for at studere, fx fra Mellemøsten, meget vel risikerer at blive ”omvendt” til at blive radikale islamister, fordi islamiske hjem gæstfrit inviterer dem hjem i modsætning til de åh så kristne amerikanere, som ikke kunne drømme om den slags.

Spørger jeg amerikanerne, hvorfor deres hjem ikke åbnes for de fremmede, bliver de enten lidt irriterede eller undskylder sig med, at det er der ikke tid til. Begrundelsen kan også være, at de har deres kirke at se til!

Så slemt er det ikke i Danmark, i din kirke, sognemenighed eller kulturelle sammenhæng, vel? Eller er det?

Nu starter juleevangeliet et andet sted, nemlig hvorvidt der er plads til Jesus, altså den rigtige Jesus, Himlens kongesøn, og ikke ham, som en forløjet juleromantik har gjort ham til som blot det søde lille Jesus-barn i en hyggelig stald med velduftende røgelse.

Vor revsende landsmand, Søren Kierkegaard, advarer i sin bog ”Sygdommen til døden” mod at slå juleevangeliet om Jesu komme til Betlehem hen som en ligegyldig kuriositet. ”Når Gud lader sig føde og bliver menneske, så er dette ikke et ørkesløst indfald,…det er ikke for at opleve eventyr. Nej, når Gud gør det, så er dette faktum tilværelsens alvor, og alvoren er: Enhver skal have en mening om det.” Ingen mening at have, dvs. ”fornemt” at ignorere Gud, sammenligner Kierkegaard med at ignorere Majestæten, som besøger vor by. Er julen et sådant ”tilværelsens alvor” eller blot eventyr?

Måske har vor store filosof en vækkende pointe?

Jørn Nielsen,



 

Tanker i tiden

Jørn Nielsen,

Mail: jhn@paradis.dk

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk