DAGENS ORD: ”Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.” Filipperne 4:5

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Bolden er på Folkekirkens banehalvdel

8 jun. 2012

Efter Folketinget har besluttet, at homoseksuelles partnerskaber skal sidestilles med ægteskaber mellem en kvinde og en mand, er Folkekirken blevet udfordret af en løgn. En løgn kirken er tvunget til at reagere på. Enten ved at acceptere den, eller ved at modgå den. For et sekulariseret samfund, der ikke er relateret op imod en kristen forståelsesramme, er det umiddelbart omkostningsfrit, og måske forståeligt, at sidestille begreberne. At Folketinget så med sin beslutning tømmer ordet ægteskab for dets betydning, er i kristen forstand et mindre problem, sammenholdt med det problem, at Folketinget nu vil tvinge Folkekirken til at lyve. Lyve om hvad bibelen lærer. Lyve om hvad et kristent ægteskab er. Lyve om hvad Jesus og apostlene klart har sagt om ægteskabet. At Folketinget gør, hvad det gør i dette spørgsmål, er én ting, men hvad Folkekirken vælger efterfølgende, kan blive afgørende for vor kirkes fremtid. Vil Folkekirken fortsætte med at sælge ud af de sandheder, der oprindeligt har gjort kirken til kirke? Eller er nok, nu nok?

Hvad kan blive det næste, Folkekirken begynder at lyve om? At man både kan tjene Gud og mammon? At Jesus ikke rigtigt er Guds søn? At døden på korset alligevel ikke har den store betydning? Eller at Jesus ikke fysisk er opstået fra de døde?

”Nej, hvor er det hyggeligt” kan man fristes til at citere en satireserie på radio og tv! For er det dét, alt skal ende op med? Intet skal længere tages rigtigt alvorligt mere i Folkekirken, bare vi hygger os og er ” i synk med tiden”? At Folketinget søger at være ”i synk med tidsånden” er vel ikke så underligt endda, men er det nu også kirkens opgave? Nej, det er en misforståelse, hvis man sætter lighedstegn mellem kirkens evne til at agere i tiden og kirkens værdisæt. Værdisættet er uforandret, mens udtryksformen forandres. Derfor kan kirken fx ikke sige ja til, at et menneske kan tjene både Gud og mammon. Eller gøre grådighed til en dyd. På samme måde, kan Folkekirken heller ikke sige, at Gud skabte mennesket som mand og mand eller som kvinde og kvinde uden at lyve. For Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. At kristendom er en familiereligion, der har ægteskabet mellem mand og kvinde som en af sine grundpiller, kan ikke bare gøres om, fordi tidsånden mener noget andet. Og hvis Folkekirken vil dét, må den lyve. Naturligvis skal kirken med sit nådes budskab og sine sandheder favne alle, uden undtagelse, men ikke så fem og syv gøres lige. Heller ikke skal kirken være bange for, at have kant over for tidens strømninger og levevis. Fordi kirken advare mod grådighedens og rigdommes ”afgudsdyrkelse”; afviser eller fordømmer den ikke det menneske, der er fanget af grådighed. Langt mindre kan den nedgøre eller afvise dem, der lever som homoseksuelle. Men fordi kirken åbner sit hjerte og sin favn mod alle, skal den ikke af den grund smide sit bibelske grundlag ud, fordi nogle ikke kan lide det, de hører. Jesus tilpassede heller ikke sit budskab, fordi tidens politiske ledere, farisærerne eller andre religiøse spidser, ikke kunne lide at høre hans budskab.

Folkekirken står med det nye lovgrundlag for ægteskabsindgåelse, med en seriøs udfordring. Er tiden nu inde til at overlade vielser til borgerlig myndighed? Eller til at bryde med sin binding til staten, så Folkekirken fremover står frit? Eller gøre ingenting?

Ifølge Storm P er det eneste der kommer ud af ingenting; lommeuld. I Folkekirke kan vi måske tilføje: Løgn og pladderballe hygge!


 
Henrik Frimand-Meier

Tanker i tiden

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk