DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Subjektiv mellemøst journalistik

18 nov. 2012

Nogle af de danske medier, heriblandt Danmarks Radio, er ikke tilstrækkeligt objektive i deres dækning af konflikten mellem Gaza på den ene side og israel på den anden side.. Det er som om nogle journalister tager parti, i stedet for at være objektive. Det ses også hos studieværter, der skal være ordstyrere, men reel går ind som part i sagen.

Konflikten mellem Hamas og Israel har stået på i årevis og det sidste halvandet års tid er angreb på Israel fra Gaza striben steget fra gennemsnitligt ét ugentligt raket- og morter angreb, til daglige angreb med over 50 beskydninger hen over grænsen.

Gale magtbegærlige mennesker er skyld i død og lemlæstelse. Israelere og Gazas beboere, tæt ved grænsen, flygter fra død og ødelæggelse. De almindelige mennesker er taget som gidsler i et krigsscenarie, som mange af de civile parter, ikke har lyst at deltage i.

Israelere har de sidste måneder levet, med frygten for daglige missil- og morter angreb. Nerverne er tyndslidte i begge lejre.

Det har kostet materielle ødelæggelser, som løber op i astronomiske summer. Menneskeliv er gået tabt og mange er invaliderede. Israel er nødt til at bruge næsten halvdelen af nationalproduktet på at vedligeholde deres forsvar. Mange tusinder, heriblandt mange børn, lever derfor under fattigdomsgrænsen.

Man kan nemt bebrejde Israel og det er der mange, der gør - når de angriber mål i Gaza. Men hvem kan stå for daglige beskydninger med stor ødelæggelse, død og lemlæstelse til følge.

Man siger, ”at sandheden er det første offer når der er krig. Man kan også tilføje, når der politiseres bliver sandheden ofte klemt.

Lad os høre sandheden fra medierne ... ikke den subjektive ... men den objektive ... den korrekte. Og lad os så selv bedømme situationen ud fra fakta.


 
Alex Wallin

Tanker i tiden

Alex Wallin, Redaktør og webmaster
Netkirken

Mail: webmaster@netkirken.dk

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk