DAGENS ORD: ”først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder.” 1. Peter 4:8

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Når livet forsvinder

3 jan. 2013

Tanker om døden

Da jeg var ung, tænkte jeg på døden som en evighed, hvor man hang et eller andet sted i mørket - måske et sted i verdensrummet - var levende, men afskåret fra lys og andres selskab - Helt alene. Jeg var rædselsslagen over min egen fantasi - og talte med mor om hvad der skete når man skulle dø. Hun prøvede at trøste mig. Det var en af de få gange vi talte om den slags.

Efter at jeg besluttede at blive en kristen, har jeg fået et andet syn på døden. Jeg aner stadigvæk ikke hvad der gemmer sig bag døden, men det billede jeg forestillede mig, - samt frygten for døden er forsvundet.

Sådan oplevede jeg det også med min mor et par dage før hun døde, hendes frygt syntes væk. Hun sagde: Nu skal jeg snart ikke leve mere, men man bliver nødt til at tage det med godt humør.

Den sidste dag

Den sidste dag min mor levede, havde hun først besøg af min bror og hans svigerinde, samt min søster og hendes mand. De sang for hende og hun var i stand til at sige enkelte ord.

Ved aftenstid sad min kone Hanna og jeg ved hendes seng på plejehjemmet. Vi holdt hende i hånden så vi kunne mærke varmen fra hendes hænder og hun kunne registrere vores tilstedeværelse. Det gav hende tryghed.
Hun drejede hele tiden hovedet for at se på os. Hun var svagtseende, og jeg tænker på om det var skygger eller kontur af os hun så. En ting er sikkert, hendes små indfaldne øjne spejdede efter os.

Vi kunne mærke, at hun så os - måske mest med hjertet. Øjnene udstrålede den kærlighed jeg kender så godt. Det var som om man så fra sjæl til sjæl. - Uden ord, - for hun havde ikke længere kræfter til at tale.

Lige der, - da alle ord var opbrugt, - da livet var ved at ebbe ud - der indså jeg at det stærkeste vi har fået er kærligheden.
Når vi kommer til kort og alt forsvinder, er kærligheden nærværende. Den ebber ikke ud, men forstærkes.

Små og store genvordigheder betyder ikke længere noget, de er som fejet bort. - For det store - det betydningsfulde lyser op og udsletter alt andet.

I et splitsekund indså jeg visdommen i kærligheden. - Universel og altfavnende. - Den er Guds gave og visdom til os.

Når alt er sagt står kærligheden tilbage: Tro håb og kærlighed, - men størst af alt er kærligheden.

Troen på tilgivelse og oprejsning i Jesu navn.

Håbet på det evige liv efter døden.

Kærligheden som den bærende del - altid virksom - og magter at favne - når alt andet svigter.

03/01-2013


 
Alex Wallin

Tanker i tiden

Alex Wallin, Redaktør og webmaster
Netkirken

Mail: webmaster@netkirken.dk

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk