DAGENS ORD: ”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.” Filipperne 2:4

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Pave Frans støtter jøderne.

6 apr. 2013

Ifølge religkon.dk er pave Frans ikke kun populær blandt katolikker. Også jøderne kan se en allieret i den nye pave, der tog affære, da et jødisk center 1994 blev bombet i Argentina
”85 døde, og 300 blev såret, da Hizbollah i 1994 sendte en selvmordsbomber ind i et jødisk center i Buenos Aires. Bomben rystede de 250.000 argentinske jøder, og mange har siden ment, at efterforskningen bevidst blev forhindret af regeringen.
Pave Frans, der på daværende tidspunkt var ærkebiskop af Buenos Aires med det civile navn Jorge Mario Bergoglio, var imidlertid ikke sen til at fordømme bombningen, fremhæver rabbiner David Rosen, der er international direktør for interreligiøse anliggender i det Amerikansk-Jødiske Udvalg.”

Jorge Mario Bergoglio var ligefrem både i sin fordømmelse af handlingen og i sin solidaritet med det jødiske samfund og den nuværende pave udviklede stærke relationer til højtstående rabbinere.
Som ærkebiskop af Buenos Aires havde pave Frans et varmt forhold til det jødiske samfund i Argentina.
Også i Rom har rygtet om den nye paves velvilje over for jøder spredt sig. Han har siden sit valg til pave vist dybe tegn på respekt og venskab over for jøderne. Det fortæller Ricardo Di Segni, der er overrabbiner i Rom.

Benedict brød med jøderne
De jødisk-katolske relationer har gennemgået en markant forbedring siden Det andet Vatikankoncil (1962-1965), hvor kirken lagde afstand til antisemitismen og den ældgamle lære om, at jøderne korsfæstede Jesus. Men under pave Benedikt XVI fik relationen et par skrammer. Og pave Benedikt blev yderligere kritiseret, da han bakkede op om en række konservative biskopper, herunder Richard Williamson, som viste sig at være holocaustbenægter.

Arven efter Johannes Paul II
Ifølge professor i jødiske studier og filosofi ved Universitetet i Toronto, David Novak, kan pave Frans være med til at forbedre den jødisk-katolske relation.

”Benedikt gav ikke jøderne så meget opmærksomhed som pave Johannes Paul II, der både anerkendte staten Israel i 1997 og undskyldte for de kristnes handlinger mod jøderne. Jeg vil gerne se en fornyelse i de jødisk-katolske forbindelser," siger David Novak, der har skrevet om forholdet mellem de to trosretninger.

Flere jødiske grupper påpeger Frans’ opmærksomhede på social retfærdighed som et af de områder, hvor jøder og katolikker kan arbejde sammen i fremtiden.

Måske er en ny æra indledt med støtte til jøderne fra den katolske kirke? Lad os håbe det!

Bjarne Nederby Jessen
bearbejdet efter artikel på religion.dk




 
Bjarne Nederby Jessen

Tanker i tiden

Bjarne Nederby Jessen, Ikke længere aktiv
Frikirken Salem

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk