DAGENS ORD: ”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.” Filipperne 2:4

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Grundlovsdag og pinse.

5 jun. 2014

Foråret er fyldt med helligdage, men rigtigt mange dansker har glemt, hvad de drejer sig om og ser dem som behagelige fridage til havearbejde og picnic med familien. OK, men der ligger altså noget dybere i de dage.

Grundlovsdag er demokratiets festdag, vores nationale festdag, som vi bør holde i hævd. Tænk på hvordan nordmændene fejrer 17. maj.

Rundt omkring i hele landet holdes der grundlovsmøder - oftest politiske møder og i mange år var jeg fast inventar som taler ved et grundlovsmøde - og jeg har altid nydt at være med. Det er vigtigt, at vi værner om demokratiet og ytringsfriheden og det vil endda være vigtigt at begynde at tænke på en grundlovsændring/revidering.

Grundlovsdag er en demokratiets festdag.

Pinsen er en kristen helligdag, hvor vi fejrer Helligåndens komme. Ved Jesu tilbagevenden til himlen, lovede han at sende Helligånden som vores talsmand, der skulle tage fra den himmelske verden og give til os. Da Helligånden så kom. gik det ikke stille for sig. Folk begyndte at tale i tunger og de fik kraft til at være vidner.

Sådan er det også i dag. Vi behøver Helligånden i vore liv og vi har til stadighed brug for en ny fylde af Helligånden - også i dag.

Rigtig god og velsignet pinse.

Bjarne Nederby Jessen
Netkirkepræst
5. juni 2014

 
Bjarne Nederby Jessen

Tanker i tiden

Bjarne Nederby Jessen, Ikke længere aktiv
Frikirken Salem

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk