[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Dilemmaer
30 aug. 2016
Et af tidens hotte emner er værdikrigen mellem vestens egne vedtagene, uskrevne idealer og regler, kontra muslimske menneskers adfærd, holdninger m.m., der nu er bosat og lever i Europa. Senest udtrykt i den heftige franske debat for eller imod brugen af burkini på strandene. Det kan virke overdrevent at nogle kvinders ønske om at tildække deres kroppe, så voldsomt provokerer os. I denne liberale tidsalder hvor den enkeltes frihed til at leve som han eller hun finder det for godt, hyldes mere end nogensinde, ja der kan en heldækkende svømmedragt få sindene i kog i langt højere grad, end hvis de selvsamme kvinder havde badet nøgne. Hvorfor mon?Når der direkte eller indirekte drages paralleller mellem en muslimsk badedragt og de voldelige overfald og terrorangreb f.eks. isistilhængere har udøvet, så går debattører og politiker for langt, og tillægger debatten en paranoid tone. En tone der skader muligheden for dialog med de muslimer, de selvsamme mennesker siger, skal assimileres med de lande, de nu bor i.
Det er som om evnen til at tænke i sammenhænge, og den historiske samfundsviden er gået tabt. Når f.eks. Iben Thranholm i Udfordringen den 28. august gør sig til talskvinde for, at lovene om religionsfrihed skal justeres så ikke enhver længere skal have lov til at praktisere sin religion frit i Europa, så går hun for vidt og tilsidesætter dyrt vundne rettigheder, der har beskyttet kristne i århundreder mod overgreb og undertrykkelse. Iben Thranholms argument er, at ”tiderne er skiftet”. Ja, hvornår gør de ikke dét? Gad vide om Iben Thranholm er historieløs, populist eller om dette har sin rod i hendes katolske baggrund?
Et er sikkert; som barn af den protestantiske kirke opfatter jeg religionsfriheden som et ukrænkeligt princip, der skal forsvares med næb og klør. Retten til at følge sin samvittighed, til at tro og tænke som man vil – så længe andre ikke lider under dét – kan ikke gradbøjes.
Når tørklæder, burkinier og andre muslimske beklædningsgenstande provokerer så mange i vores kultur, så ved jeg godt det også er, fordi de er blevet et symbol på den tænkning islam rummer om kvinders stilling i forhold til manden, på radikaliteten der gennemsyrer mange muslimers negative holdning til vestlig levevis og til vestlige værdier.
Problemet er blot, med et Wessels’sk udtryk, at der ’rettes bager for smed’. Beklædningsstykkerne kan nemlig ikke i sig selv være problemet. Mange nonner går i princippet tildækket på samme vis. Er det et problem? På ingen måde! I min barndom gik flere kvinder fra IM (kommer selv fra en Grundtvigs baggrund) ikke uden for en dør, uden at have tildækket deres hår. Gav det anledning til ’kulturkampe’? Nej, overhoved ikke!
Jeg er med på at værdikampen rummer mange dilemmaer. Tøjet behøver bare ikke at være et af dem. Tøjet er kun et udvendigt symbol, som stjæler al for megen opmærksomhed. Kampen bør i stedet rettes mod det bagvedliggende. Og ønsker vi at forandre åndeligt forankrede problemstillinger, må vi bruge åndelige redskaber. Intet andet duer.
Og politiske begrænsninger af religionsfriheden løser heller ikke problemer, der i bund og grund er åndeligt funderet. I stedet skal vi evne at skelne mellem hvad der er væsentligt, og det der reelt set er ligegyldigt. Vi skal vælge vores kampe med omhu, ellers ender vi med at kæmpe i blinde.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
