DAGENS ORD: ”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.” Filipperne 2:4

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Gud er ingen bedstefar

30 apr. 2017

Jeg har lige været til børnefødselsdag i Aarhus hos et af mine seks børnebørn. Åh, det er godt at være bedstefar. Bedstefarrollen er hyggelig. Jeg mødte Noah og hans to mindre søstre fra deres bedste side. De er forventningsstemte når farmor og jeg møder frem. Det er fest i langt højere grad end hverdag. Vi nyder hinanden. Leger – de gamle ben må ned at kravle på gulvet. Tempoet er intenst. De barnlige øjne ser undersøgende og tillidsfuldt på os. Vi bygger bro os imellem. Timerne flyver og med ét, vender vi tilbage til Sjælland. Beriget, fulgt at varme ord og knus, kroppen er brugt, men noget mangler, ud over energien. Hverdagen, nærheden og sammenhængen. Praktikken og alvoren. De skæve øjeblikke og smilet i det hverdagstumultariske. For os der ikke har børnebørnene i vores nærhed og som ikke indgår i en tæt relation med vores børns børn i dagligdagen, ja der er det ekstra tydeligt, at nok får vi som bedsteforældre lov til at ’skumme fløden’ når der er fest, men den dybe tætte relation er vi afskåret fra. De relativt få andre gange i løbet af et år vi måske ses, ændrer reelt ikke på dette. Dagligdagen med dens gøremål, dens ansvar og det fælles udgangspunkt, ja det kender vi ikke rigtigt noget til når vi er adskilt og bor hver sit sted i landet. Tilsvarende kender børnebørnene også kun en lille flig af vores liv. Sådan har vi valgt hver især, og sådan har livet formet det.

Jeg husker godt og gerne tiden da jeg selv var far til fire mindre børn og dagligdagens gøremål, ansvar og problemer fyldte tilværelsen. Job og økonomi, praktik og hverdagsliv fyldte. Som familie med fire børn, med job i København, for os begge, og bopæl i Hillerød. Lange dage. Flere lange dage. Intense dage. Nærværende dage, og dage hvor praktikken fyldte meget. Men vi gjorde hvad vi kunne, også selvom dette ikke altid var tilstrækkeligt. Og vi havde den nødvendige energi.

Rollen fra dengang til nu er markant forskellig. Forældrerollen er at være tæt på barnet. Børnene; pigen, drengen, drengen, drengen. De to og de to. Den ene, de tre og de fire. Når ja, og så kom der lige venner på besøg. Det var ansvarlighed og forpligtigelser. Overbærenhed og tilgivelse. Øjeblikkets glæde. Opgaver og praktik. Hverdag, hverdag, hverdag, hverdag, hverdag og så måske lidt fest? Hvis ikke det var fordi der var en hverdag med arbejde, praktik og et døgn der ikke rigtigt ville slå til! Kaos, latter, en højlydt stemmeføring, stilhed, træthed, kærlighed, et knus, et kys, et bjørnekram. Godnat! Og så det hele forfra igen, på en varieret måde. Men ingen var i tvivl. Vi var far, mor og børn – midt i livet – i begyndelsen af livet, hvis det sås fra barnets perspektiv. Vi var forpligtet til hinanden midt i madpakkerne, vasketøjet, samtalerne, sygedagene, feriedagene, skoledagene, lektierne, forberedelserne, arbejdsdagene. Vi var sammen i modgang og medgang. Nu er vores børn blevet voksne og to af dem har selv fået børn. Nu er vi blevet bedsteforældre og det er noget helt andet.

Jesus lærte sin samtid og han lærer os, at Gud er vores far. Igen og igen understreger evangeliet, at Gud er vores far, underforstået; ingen bedstefar. Ikke en Gud der kun skal være med nogle enkelte dage om året. Ikke en festlig og uforpligtigende Gud, men vores himmelske far, der elsker hver og én af os, og som vi personligt skal relatere os til dagligt; morgen, middag, aften og nat. Som barnet er forpligtet mod sine forældre og forældrene forpligtiger sig over for barnet, er vores Gudsrelation gensidigt forpligtigende. I kærlighed. I modgang og i medgang, i kampe, i nederlag og i sejre. Og Gud bliver aldrig træt. Hos ham er vi trygge.

Og ingen, siger Jesus, kan rive hverken dig eller mig ud af Guds beskyttende hånd, hvis vi hører hans røst. Ingen kan rive dig ud af Guds beskyttende hånd. Når du hører Guds ord, som Jesus har talt og du lader ordet gælde og glæder dig over, at det taler sandt. På dét ord kan du gå ud til hverdagen, med glæde, og med de fald og kampe og med alt det andet, du måske ikke kan magte på egen hånd. Det må du også komme med. Kast dig ud i livet med Jesu nådesord og livsløfte til dig, og lad det blive en kraft i dit liv, der – fordi Gud elsker dig og favner dig, holder! Gud taler sandt og svigter aldrig. Jesus og faderen er ét. Han forpligter sig over for dig, dér hvor du er og lever, han vil dig!

Gud er livets Gud, hverdagens Gud. Gud er vores himmelske far og han har kun børn, ingen børnebørn! Gud er ingen bedstefar!

Johannesevangeliet kapitel 10, vers 22-30.


 
Henrik Frimand-Meier

Tanker i tiden

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk