[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Amputeret gudstjeneste
10 okt. 2018
Der pågår et misforstået opgør med Det gamle Testamente i folkekirken i disse dage. Mogens Müller, en tidligere professor ved Københavns Universitet i Det nye Testamente, slår til lyd for, at teksterne fra Det gamle Testamente ikke hører hjemme i gudstjenestens læsninger.Hans pointe er, at de gammeltestamentlige tekster ikke er kristendom, men jødedom. Ved at benytte jødedommens tekster i kirken gør man jøderne uret, og handler som en art kulturimperialist, hvorved man fordrejer den jødiske sammenhæng og underminerer teksternes oprindelige indhold. Müller afsluttede sit indlæg i Kristeligt Dagblad med ordene:”Så lige så selvfølgeligt Det gamle Testamente hører med til den kristne bibel, lige så lidt hører en gammeltestamentlig tekst hjemme i en kristen gudstjeneste.”
Lader man Müllers ord stå uimodsagt – og vælger præsterne og menighederne fremadrettet at se bort fra teksterne i Det gamle Testamente – amputerer vi gudstjenesten fra dens tekstmæssige rod.
Når man beskæftiger sig med bibelens bøger står det klart, at læsningen rummer flere dimensioner. Her findes en historisk beretning, der for Det gamle Testamentes vedkommende rummer jødernes religiøse grundlag og udvikling. Men kristne kan uagtet dette, i Det gamle Testamente, finde formuleringer og henvisninger til åbenbaringen af Jesus Kristus. For også i Det gamle Testamente maler Helligånden Kristus for øjnene af os.
Gennem forskellige tider har kirken – når ret, skal være ret – annekteret Det gamle Testamente på måder, hvor den har overdrevet og misbrugt teksten til alene at blive tænkt ind i en kristen kontekst. Det er ikke rimeligt. Men det retfærdiggør heller ikke, at Det gamle Testamente tages ud af gudstjenestens tekstlæsninger.
Jødernes historie og skrifter er forudsætningen for Jesu komme og lære, så kirken står på skuldrene af jødedommen. Kristendommen er derfor ikke en fritsvævende enhed, men i stedet et selvstændigt træ, der er vokset af jødedommen som et kraftfuldt rodskud. Eller som Paulus udtrykker det: Den ikke jødiske kirke er som en vild olivengren, der er blevet podet ind på det ægte oliventræ ”og også får af saften fra det ægte træs rod”.
Når man i en kristen gudstjeneste læser gammeltestamentlige tekster, så læses de gennem et både nytestamentligt filter og i den Helligåndens sammenhæng, der findes åbenbaret i menigheden, men det er også ret for en kristen kirke at gøre: for ”alle Guds løfter har deres ja i Kristus”.
At fjerne gammeltestamentlige tekster fra den kristen gudstjeneste er at kappe de historiske bånd og forkrøble Guds rige i hele dets fylde. Betyder det at kirken kan gøre hvad som helst med Det gamle Testamentes tekster? Nej, langt fra. Men vi kan så sandelig heller ikke undvære dem. Trods alt ejede de første kristne slet ikke Det nye Testamente. De levede i det, og det de oplevede forstod de i lyset af deres bibel; Det gamle Testamente!
Den tekstinspiration de første kristne fik, skal være en naturlig del af gudstjenesten fortsat. Alt andet vil gøre os forkyndelsesmæssigt fattige og usammenhængende!
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
