[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Grobund for dialog
18 jun. 2019
Folketingsvalget den 5. juni har efterladt et paradoks i integrationsdebatten. For aldrig før har så mange nydanskere i områder der er stemplet som ghettoer, stemt. Nu har flere indvandrekritiske politiker i årevis kunnet bruge bl.a. det manglende demokratiske engagement blandt muslimer, som et eksempel på dårlig integration. Det lavede valget så lidt om på, for denne gang steg valgdeltagelsen, blandt muslimer. Tak for det!Ak, men der var hår i suppen! For muslimerne blev opfordret af imamerne til at stemme på partier, der ville forbedre vilkårene for muslimer i Danmark. Så på den baggrund, blev de mest ugudelige partier i landet, med Det Radikale Venstre i spidsen, yderst populære blandt nydanskerne. For de radikale, og venstrefløjspartierne efterlyste værdighed og ordentlighed i spørgsmål om integration og flygtninge.
Hånden på hjertet, er det så underligt, at muslimerne så en mulighed i, at stemme på dem, der vil forbedre netop deres vilkår? Udlændingepolitik, som mest af alt har handlet om danske muslimer, har tit været en rædsom debat, hvor optakten f.eks. har været fejring af stramninger med kagespisning og nedgørelse af dem der lever i parallelsystemer. Og ja, parallelsamfund er et onde for et land som vores, men midlerne til at få gjort noget ved problemerne er ikke at skærpe tonen, men derimod at få engageret nydanskerne i demokratiets væsen og metoder. At skabe grobund for dialog.
Ordentlighed skal være fundamentet for den udvikling, der nedbryder de skel, som er.
At imamerne har medvirket til en høj stemmeprocent, er overordnet set positivt. Vores forskrækkelse over at religiøse ledere tager demokratiske virkemidler til sig, siger måske mere om os, end om dem. For hvad er det vi frygter? Ja, konkret har denne demokratiske opvågnen blandt muslimer flyttet ca. 2 mandater – ikke mere end dét! Så det må reelt set være noget andet vi rammes af. At religion og valg blandes sammen? Tja, Dansk Folkeparti og regeringerne der har været siden valget i 2015, postulerede at Danmark er et kristent land, uagtet et land i kristen forstand, ikke kan være kristent. Så set lidt udefra, bør et religiøst islæt vel ikke forskrække os, der er kristne? Dernæst, må der vel også kunne forventes ’lidt plads i skjorten’ i et land, hvis grundlov er skrevet af en biskop (D.G. Monrad), og som udtrykkeligt lover alle danskere religionsfrihed?
Den større valgdeltagelse skal ses som et fremskridt. Alt andet er noget vrøvl, i et land der hylder demokrati, ytringsfrihed og religionsfrihed. At nydanskere med muslimsk baggrund handler og tænker anderledes end flertallet af danskere, er forventeligt. Bruger vi dette fremskridt til at skabe yderligere fremskridt, så er vi kloge. Falder vi for fristelsen til at piske en stemning af frygt op, fordi en gruppe nydanskere er begyndt at engagere sig i den demokratiske proces, så handler vi tåbeligt.
Lad os derfor søge dialog gennem respekt for forskellighederne og ad den vej, skabe udvikling.
De forhåbentlig sidste bølgeskvulp af utilfredshed med muslimske danskeres øgede deltagelse i folketingsvalget den 5. juni, dør måske snart ud? Sker dét, så bør der være et bedre grundlag for integration og nytænkning, hvis folketingets politikere ellers forstår at udnytte det gunstige øjeblik. Gud give at de gør det!
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
