[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Misforstået brug af ordet kristen
2 maj. 2021
Mennesker er kristne. Lande, foreninger og partier er ikke kristne. Det menneske der med sin mund bekender, at Jesus er Herre, og i sit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde; det menneske er en kristen. Sådan definerede apostlene dét at være kristen. Sådan skal vi også tænke, hvis ikke vi vil komme på glatis.Nuvel, efterfølgende har mange både udvidet og begrænset begrebet kristen. Det er der blot ikke kommet så meget godt ud af. Og når nationalstater, foreninger og partier påberåber sig at være kristent, kristeligt og lignende, mudrer det billedet og er ret beset en misforståelse.
At være kristen er en personlig stillingtagen. Dernæst rummer det, at man relaterer sig til Gud gennem Jesus Kristus. Det forhold kan intet land, forening eller parti indgå i.
Et lands love og værdisæt kan være inspireret af bibelske principper. En forening og et parti kan være samlingssted for mennesker der hver især er kristne. Et land, en forening og et parti kan være ledet af kristne, men det gør hverken det ene eller det andet kristent.
Det at påhæfte grupper, lande eller organisationer en kulturel stereotyp er i grunden uinteressant. Dét uanset i hvilken sammenhæng det foregår. At påhæfte noget et kristent prædikat hjælper heller ikke. Generelle behæftelser, vil når alt kommer til alt, være halve sandheder uden den tilstrækkelige præcision, der i sidste ende kan tegne et retvisende billede.
Kristendemokraternes (KD) nye alliance med den liberale partihopper Jens Rohde, udstiller dilemmaet. Uanset alle de gode intentioner der end måtte være lagt ind i partiprogrammet ”Et godt liv” så illustrerer KD’s knæfald med al tydelighed, hvordan det at være kristen er en ting, mens det at være et politisk parti, er noget helt andet.
Politiske partiprogrammer tilpasses løbende. Kompromisser indgås. Sådan er politik. Det bliver det hverken mere eller mindre kristent af. For KD bliver det til gengæld lidt sværere at forklare, hvorfor den strategiske nyorientering i den grad har tyndet ud i partiets oprindelige værdipolitiske udgangspunkt, som tilfældet er, efter den tidligere Radikale Venstre politiker har meldt sig ind i KD og nu skal til at tegne partiet i Folketinget og i medierne.
Dernæst er det selvmodsigende at KD igen og igen ved enhver given lejlighed tilkendegiver at man ikke er et religiøst parti. Fint nok, men hvorfor så smykke sig med ordet Kristen foran Demokraterne?
I flere sammenhænge – politiske og religiøse – er Jesu citat om ”at give Gud, hvad Guds er, og kejseren, hvad kejserens er,” blevet gjort til genstand for mange forskellige synspunkter. Blandt andet har tidligere minister Birthe Rønn Hornbech (Venstre) forsvaret åndsfriheden ved brug af Jesus-citatet: ”Statsmagten skal holde orden i kejserens rige, men har ikke noget med borgernes hjertesager at gøre”. Den udlægning kan jeg gerne tilslutte mig med den variant at ”Den enkelte borgers hjertesag med Gud skal ikke på uskøn vis blandes sammen med politiske og samfundsmæssige kompromiser.”
Vi har brug for mænd og kvinder der stiller sig i spidsen for foreninger, partier og regeringer, med et program, hvor værdier og holdninger utvetydige formuleres. Og som kristen er det et plus, hvis den formand eller politiker jeg har mest tilfælles med ”i kejserens rige” også er kristen, så længe kristenavnet er mere end et ”trylleord”. Ærlighed fremfor alt.
Det er godt med kristne kandidater til et kommende Folketingsvalg, men de findes også i partier der ikke smykker sig med kristennavnet. Hvorom alting er: ”I kejserens rige” handler det om at finde den eller de kandidater man mest af alt er politisk enig med og vis vision for landet man bedst kan se sig selv i.
Som kristne har vi dernæst en vej til indflydelse, som mange flere gerne må tage del i: Bøn for landet og dem der har magt og myndighed. For de fleste danskere er dette måske et naivt synspunkt, men for dem der har prøvet det, er bønnens verden lige så virkelig som den synlige verden. Også når det gælder om at vende et lands skæbne – Gud hører bøn – heldigvis!
Det ene skal have sin del og det andet skal ikke underkendes – ellers ender det nemt i en stor misforståelse.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
