[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Håndtrykkets svanesang?
5 jul. 2021
I Danmark var borgerskabet de første, der tog det i brug i 1800-tallet. Håndtrykket, der menes at kunne tilskrives det antikke Grækenland. På Hjallerup Marked i Nordjylland har håndtrykket nærmest altid symboliseret afslutningen på en handel. Men når markedet genåbner i 2022, så bliver det uden, mener mange, bl.a. formand for Hjallerup Samvirke Peter Jensen. Og er håndtrykket som tegn på en afsluttet handel ude af billedet – på Hjallerup og mange andre steder – vil det føles underligt. For umiddelbart er der ikke et nyt alment ritual vi kan sætte i stedet.Håndtrykket har nu i snart halvandet år været dømt ude af Coronavirusset. I stedet har nye hilsemåder vundet frem. Men de nye hilseformer er stadig fremmede for de fleste af os. Albuehilsnen virker akavet, hjerte- og lotushilsnen har noget religiøst over sig, og et buk kan opfattes underdanigt.
Til gengæld er det at se hinanden i øjnene for at vise, at vi kommer hinanden ved, i det øjeblik vi mødes, positivt og værd at beholde.
De fleste af os er jo opdraget med, at det er høfligt at give hånd, for på den måde at møde hinanden med respekt. Under Corona er vi ikke desto mindre mange, der har opdaget, at det kan være lige så høfligt at nikke eller løfte hånden til hilsen. Og personligt vil jeg ikke savne at gå rundt til et bryllup og give hånd til måske 60 gæster, men i forretningssammenhænge og i mere tætte relationer, ja, der håber jeg håndtrykket snart kommer tilbage.
For håndtrykket rummer den fine kvalitet, at det insisterer på en ligeværdighed mellem mennesker uden at bryde intimgrænsen, som krammet gør. Samtidig er det godt til at åbne og lukke en samtale.
Lad os give håndtrykket en renæssance, med respekt for, hvad der er sund fornuft – midt i en virustid.
Inspiration Ritzau/Kristeligt Dagblad den 4. juli 21.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
