[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
En trofast dørvogter
7 jun. 2024
Egentlig havde jeg fået et drømmejob. At stå som vagtpost ved døren dagen lang var jo ingen sag. Det var mere det at høre om alle de bekymringer, som optog folk. Nogle havde lettere spekulationer, andre bar en kæmpe rygsæk, som de ville bringe med ind i huset, så de kunne sidde hele aftenen og bekymre sig.
”Du er én af mine mest betroede medarbejdere,” havde min chef sagt i jobsamtalen. ”Din opgave er at forhindre, at folks spekulationer bliver bragt med ind i hus og tanker. Tror du, at du kan klare det, Fred?” Jeg nikkede under chefens venlige blik, der var en evig kilde til motivation.
Min første opgave var en kvinde på omkring de halvtreds. Jeg nåede lige tidsnok at stille mig op som vagtpost, inden hun skulle til at storme ind med sin pose fyldt med bekymringer.
Jeg fangede hendes blik i døren, og hun standsede, helt forvirret.
”Lad mig tage din pose, min ven”, sagde jeg venligt. ”Tag den ikke med ind, for så får du en urolig nat.”
”Jamen,” begyndte hun. ”Fortæl mig bare, hvad du har i din pose.”
Kvinden fortalte løs, om hvor bekymret hun var for et familiemedlem, der havde det svært. Om hvordan hun følte sig stresset på arbejdet. Og ikke mindst om, at hun afventede resultatet af en scanning, som ville vise, om hun var blevet rask af sin sygdom. Jeg lyttede tålmodigt og sagde:
”Efterlad du trygt posen her hos mig. Jeg hedder Fred, og jeg garanterer dig fred, når bare du ikke tager din tunge vægt med ind i dit hus og i dine tanker.”
Da kvinden havde fortalt, hvad der bekymrede hende og givet mig sin byrde, var det som om, hun sænkede skuldrene. Hun fik et lille smil på sit ansigt, mumlede tak og gik ind ad døren uden at bringe alle spekulationerne med sig.
En anden gang blev jeg sendt ud til en ung mand, som bar på en ret tung rygsæk. Det var hans bekymring for en stor eksamen, som han snart skulle til. Atter fik jeg lov til at leve op til mit navn Fred og varsomt lade ham efterlade sin rygsæk ved døren til sin lille lejlighed. ”Jeg tror, jeg klarer det,” sagde han med et grin og gik ind til sig selv.
Sådan fik jeg lov til at stå som vagtpost hos den ene efter den anden. Det lod til, at intet menneske var uden bekymringer. Men når jeg standsede hver enkelt og lod dem give mig alle deres poser og rygsække, oplevede jeg igen og igen, at der faldt fred over dem, og de kunne gå trygge og lettede ind til sig selv.
Jo, det er i sandhed et drømmejob!
(Allegorien er skrevet ud fra Fil. 4, 6-7. Ifølge grundteksten kan ordet for bevare betyde noget i retning af, at der står en vagtpost og passer på).
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
