DAGENS ORD: | ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1 |
|
[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ] Mord på programmet9 jan. 2008 Da jeg her til morgen læste tekst tv, var der igen ”mord på programmet”. Efterhånden er det dagligt at tv-medier bringer historier om knivdrab – voldtægter m.m. og denne morgen var det så gået ud over en ung mand, som bare gerne ville beholde sin hue. Kort efter er han død. Ganske meningsløst.Hvad der ligger bag denne og andre tragiske hændelser, som vi får serveret via nyhedskanalerne kan være svært at forstå. Egoismen er taget til – man er bare ligeglad – sågar kan nogen finde på at filme via deres mobiltelefon mens, de genere andre ( happy slapping) En ting er klart lille fredelige Danmark er knapt så fredeligt mere. Vi lever i et rigt samfund, de fleste af os får mere end rigeligt dækket vores daglige behov på det fysiske plan – men hvad med det psykiske – omsorg for den enkelte. På mange område syntes jeg vi har spillet fallit i jagten på tomme værdier. Det er fint nok at vi har fået samtale køkken – hvis vi bare har tid til at tale sammen. Det sidste stykke tid, har jeg tænkt på, at jeg som kristen er blevet meget egoistisk, jeg sidder i kirken og får fyldt mine behov. Og dette skal ikke misforstås, men det et jo nemt nok at være sammen med dem som har nogenlunde samme mening som mig – men hvad med dem som måske er besværlige og kræver lidt mere af mig – det er så nemt at sige, de må vente til en anden dag – det har jeg ikke overskud til nu. Men bare det, at række ud kan være med til at skabe en lille revolution. Der er virkelig mange mennesker her i Danmark som hungrer efter kærlighed, så ræk ud – ud over egen næsetip, videre giv de livsværdier – at tro på Gud – det er så vigtig en byggesten for et godt samfund. |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|