DAGENS ORD: ”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.” Filipperne 2:4

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Kristne forfølges.

12 jan. 2010

Nogle steder i verden et det med livet som indsats at være en kristen. Ikke mindst i en række muslimske lande forfølges kristne – ofte på en barsk måde. Men også andre steder oplever kristne af blive forfulgt.

Hvert år udgiver missionsorganisationen ”Åbne Døre”, der sætter fokus på kristne mindretal, en liste over, hvor kristne oplever forfølgelse. Den er netop kommet og for 8. gang i træk topper Nordkorea listen tæt forfulgt af Iran. På top-10 listen er 8 ud af 10 lande muslimske og det ser ud til, at netop i de muslimske lande forværres situationen for kristne år for år. En stor del af skylden skal nok findes i den fundamentailisering, der udgår fra Saudiarabien.

Når jeg ser på listen over de 10 lande, savner jeg Burma, hvor der foregår en voldsom forfølgelse af kristne, der må flygte og hvor mange ender i flygtningelejre i Thailand. Burma er da også med i toppen på en tilsvarende liste fra USA´s udenrigsministerium omkring religionsfrihed.

Situationen for kristne mindretal ser ud til at blive værre og værre, samtidig med at muslimer klager over, at de ikke kan leve i fred i den vestlige verden. Der findes således masser af dobbeltmoral i den muslimske verden.

Kort før jul vedtog FN's Generalforsamling en resolution, der fordømmer religionskritik, og mange medlemslande fra Organisationen for Den Islamiske Konference (OIC), der sikrede et flertal for resolutionen, er også de værste undertrykkere af kristne mindretal. Det er da tankevækkende, når kristne samtidig må opleve voldsom forfølgelse i de muslimske lande. Helt aktuelt har vi set forfølgelsen i Malyasia og Egypten. Der er derfor al mulig grund til at Vesten kritiserer muslimske ledere for hykleri.

Mange muslimske lande har travlt med principper, de ikke selv lever op til. De kritiserer for eksempel behandlingen af muslimske mindretal i Vesten, mens den kritik, der rettes mod dem, preller af. Men forfølgelser af kristne mindretal får de muslimske lande sværere og sværere ved at afvise – ikke mindst hvis medierne i den vestlige verden fokuserer mere på disse forfølgelser i stedet for at lukke øjnene for dem. Ytringsfriheden er til for bl.a. at blive brugt i forhold til sådanne forfølgelser.

Bjarne Nederby Jessen
Netkirkepræst.

Faktaliste:

1. Nordkorea.
2. Iran.
3. Saudi-Arabien
4. Somalia
5. Maldiverne
6. Afghanistan
7. Yemen
8. Mauretanien
9. Laos
10. Usbekistan.

Kilde: Åbne Døre




 
Bjarne Nederby Jessen

Tanker i tiden

Bjarne Nederby Jessen, Ikke længere aktiv
Frikirken Salem

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk