DAGENS ORD: ”For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. v7 Men enhver skal give, som han har hjerte til — ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver.” 2 Korinter 9:6

Helligdage

2012 maj 18

Oversigt over danske helligdage.

Den danske folkekirke har et antal helligdage som har officiel status i Danmark. Det drejer sig om samtlige søndage og om nedenstående særlige helligdage, som regering og folketing lige nu prøv er på at røre ved:

Nytårsdag: 1. januar.

Påsken har følgende helligdage:

  • Palmesøndag: (til minde om Jesu indtog i Jerusalem): 1 uge før påskedag.
  • Skærtorsdag: (til minde om indstiftelsen af nadveren): torsdagen før påskedag. I vor tid finder rigtigt mange konfirmationer sted Skærtorsdag.
  • Langfredag: (til minde om Jesu henrettelse ved korsfæstelse): fredagen før påskedag.
  • Påskedag: (til minde om Jesu opstandelse): i princippet første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, men i praksis fastlægges påsken ved tabelopslag eller algoritmer; (datoen varierer mellem 22. marts og 25. april).
  • Anden påskedag dagen efter påskedag.

Store bededag: fredagen 3 uger og 5 dage efter påskedag. Oprindeligt var der flere bededage spredt ud over året, men de blev under Struense samlet til Store Bededag. Dagen bruges til konfirmationer i rigtigt mange kirker.

Kristi himmelfartsdag: torsdagen 5 uger og 4 dage efter påskedag, hvor vi fejre himmelfarten og forventer Jesu genkomst.

Pinsen:

  • Pinsedag (til minde om Helligåndens komme): søndagen 7 uger efter påskedag.
  • Anden pinsedag: dagen efter pinsedag.

Julen:

  • Juledag (til minde om Jesu fødsel): 25. december.
  • Anden juledag: 26. december.

Helligdagene er stadfæstet ved lov.




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk