DAGENS ORD: ”Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.” Salme 95:2

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

4. søndag i advent

2022 dec 18

Hvem er du?
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Dette er Johannes' vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: »Hvem er du?« Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: »Jeg er ikke Kristus.« »Hvad er du da?« spurgte de ham, »er du Elias?« »Det er jeg ikke,« svarede han. »Er du Profeten?« »Nej,« svarede han. Så sagde de til ham: »Hvem er du da? Vi skal have svar med til dem, der har sendt os; hvad siger du om dig selv?« Han svarede: »Jeg er én, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!‹ som profeten Esajas har sagt.« De var udsendt af farisæerne, og de spurgte ham: »Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?« Johannes svarede dem: »Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse.« Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte. Johannesevangeliet 1,19-28

Hvem er du? Sådan spørger denne verdens elite og dem der mener at være noget. For de søger altid efter dem, der vil vise sin formåen, berettigelse og storhed, for sådan har vi indrettet os: Vis hvem du er, hvis du vil have din eksistensberettigelse i denne verden.

Sådan ser Gud ikke på os og sådan ønsker han ikke, at vi skal tænke. Det vidste Johannes Døberen. Han vidste at Gud havde sendt sin søn i tidens fylde; i de selv samme dage som Johannes levede i; for at gøre op med denne verdens visdom, der udelukker de mange, og for at gøre op med verdens normer; dens religiøsitet, løgne og dobbeltmoral.

Gud elsker os. Gud elsker dig; ikke for hvem du er, men fordi du er!

Fordi vi er elsket for dem vi er, bliver udgangspunktet et andet end det som verden sætter op foran os. I verden skal vi gøre os fortjent til vores raison d'etre, men i Gudsriget begynder det med at vi modtager af livets fylde; nåde over nåde.

Johannes kom for at vidne om lyset*, det sande lys, som oplyser ethvert menneske. Lyset som skinner i mørket, uden at mørket kan begribe det eller slukke for det. Jesus Kristus er det lys, der når vi tager imod ham, genindsætter os som det vi fra begyndelsen var tiltænkt at være; Guds børn. Det er mere end et luftigt udtryk. At være et Guds barn er en rettighed og med det følger både beskyttelse og autoritet, åndeligt set. Altså, når vi tror på Jesus, fremfor på vores eget.

Modsat er det når vi mennesker lever for os selv uden Gud, og uden at ville ses af Gud, så bliver vi til mørke, og transformerer Guds sandhed til løgn. Til skade for os selv og hinanden.

Derfor havde Johannes heller ikke travlt med at fedte for præsterne og levitterne. Derfor kaldte Johannes ude fra ørkenen på alle dem der ville lytte, for han vidste, at svaret skal findes hos Herren og ikke hos denne verdens ledere, hvorfor hans vidnesbyrd pegede hen på Jesus, fremfor på noget som helst andet. Derfor døbte Johannes med vand til en omvendelsesdåb, fordi han vidste, at hvis ikke hver enkelt af os holder op med leve for os selv, så ender vi i mørke og dødens skygge. Men hvis vi tager imod Jesus Kristus, så åbner livet sig for os, og Guds rigets lys giver os en forståelse og en indsigt, vi kan forløses ved.

Eller som Esajas’ skrev det: Herren har blottet sin hellige arm for øjnene af alle folkene, hele den vide jord skal se vor Guds frelse. Og med Paulus’ ord: Herren er nær, kaldes vi til at tage imod Jesus Kristus og tro på hans navn. – Glædelig advent!

Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin hen over bjergene! Han forkynder fred, han bringer godt budskab og forkynder frelse. Han siger til Zion: »Din Gud er konge.« Hør, dine vægtere løfter røsten, de jubler i kor, for med egne øjne ser de Herren vende hjem til Zion. Bryd ud i jublende kor, Jerusalems ruiner! For Herren trøster sit folk, han har løskøbt Jerusalem. Herren har blottet sin hellige arm for øjnene af alle folkene, hele den vide jord skal se vor Guds frelse. Esajas' Bog 52,7-10

Epistlen skriver apostlen Paulus til filipperne: Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus. Filipperbrevet 4,4-7

* Se også Joh. Ev. Kap. 1 v. 1-18




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk