DAGENS ORD: ”Dette siger Herren, som løskøber dig, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig, hvad der gavner, som fører dig ad vejen, du skal vandre.” Esajas 48:17

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

4. søndag i advent - jul

2023 dec 24

Anna
Anna var fireogfirs år gammel, da Jesus som spæd blev båret frem i templet, i Jerusalem.

Hans forældre handlede som foreskrevet i Herrens lov; og bragte det offer, et par turtelduer eller to dueunger, som de skulle i henhold til lovens ord der siger, at »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren«. Det skete på den anden side af renselsesdagene, der var 40 dage efter fødslen.

Mens Josef og Maria stod dér, trådte Anna frem, priste Gud og talte om Jesus til alle, der ventede Jerusalems forløsning.

Anna var en profet, kendt med Gud og kendt af ham. Hun havde Helligånden over sit liv og kunne fornemme hvad der skete i tiden. Gudsvirkeligheden manifesterede sig i Annas forståelse af verden og var vigtigere for hende, end noget andet. Anna tjente Gud nat og dag med faste og bøn; og hun var med sin overgivelse trådt ind som medarbejder i Guds rige.

Josef og Maria kendte ikke Anna, men Anna fornemmede dem og var forvisset om, hvilken betydning deres lille dreng skulle have. Nok var Anna en gammel kvinde, men hendes mentale evner fejlede intet.

”Må din livskraft vare, så længe du lever” er et bibelcitat; velsignelsen til Ashers stamme, fra Femte Mosebog, om Annas slægt! Og ja, sådan var hendes liv, fyldt af livskraft.

Det er velsignet, når livskraften ikke ebber ud, før livet er til ende. Kræfterne kan svækkes, men livskraften er ikke lig med muskelkraften. Livskraften er først og fremmest åndskraft. Man kan godt dø, før man gør det. Modet kan dø, glæden kan dø, livslysten kan dø. Hos Anna derimod levede sanserne, håbet og troen i fuld vigør, alderen til trods.

Midt i den mørke tid Anna levede i, boblede glæden stadigvæk inden i hende. Nok var landet besat af romerne, men hun var fortsat uforfærdet. Guds påvirkning af hendes sind og tanker gjorde hende bramfri. Bønnen var for Anna som åndedrættet – livsnødvendigt og naturligt. Bøn skabte stilhed og gav evnen til at lytte og til at blive tiltalt, i samværet med Gud.

Når Anna kunne vide noget om den betydning Jesus skulle få for alverdens mennesker og folkefærd, så hang det sammen med de bønner hun bad og den inspiration der var over hendes liv. Helligåndens åbenbaring virkede i Annas sind og levendegjorde hendes tro. Helligånden gjorde Annas bønner relevant for flere end hende selv og rakte udover de cirkler hun befandt sig i.

At tjene Gud med bøn er ofte en uset gerning i menighederne. Men, som de gamle missionsfolk sagde, så sender Gud ingen vækkelse, hvis ingen beder. Og der er nu nok noget om dét! At der er en sammenhæng mellem at mennesker beder og at Gud virker i vores verden, får vi nogle klare indikationer af i Daniels Bog.

Fx står der at englen Gabriel sagde følgende til Daniel: ”Da du begyndte at bede, udgik der et ord, og jeg er kommet for at give det videre til dig, fordi du er en højt elsket mand.” Og et andet sted: ”Frygt ikke, Daniel, for fra den første dag du satte dig for at opnå indsigt og at ydmyge dig for din Gud, er dine ord blevet hørt, og jeg er kommet for dine ords skyld.”

Altså, Himmelens kræfter sattes i bevægelse, da Daniel bad. Englene tjente og forsvarede Guds folk som svar på Daniels bønner. Gud i Himlen hørte også Annas bønner og Gud hører vores bøn.

Anna var en stille eksistens. Hun var en gammel kvinde, men hun sad ikke fraværende hen og betragtede tilværelsen. Tværtimod, Anna engagerede sig i livet og søgte livets ophav, for i dialog med ham, at fremme alt godt og kærligt.

I vores tid trænger vi til at manges hjerter vækkes til live. At manges mod vågner på ny. At glæden får gode kår og at livslysten må spire igen, hvor den ellers er udslukt. For at det sker, må flere tage bønnens tjeneste op.

Og vi må lære at bønnens forudsætning i bedste forstand er, at vi ikke stiller os tilfreds med vores egne tanker og meninger, men at vi i stedet giver plads til, at Helligånden virker i os og igennem os. At Guds ord og Guds ånd får adgang til vores meningsdannelse og til vores persondannelse.

Bøn er ikke at påtvinge Gud vores vilje, men at bede Guds vilje igennem i en verden, der i udgangspunktet ikke vil vide af Guds vilje. Bøn er holdningsbearbejdelse og forberedelse af mirakler. Bøn baner vej for menneskers forløsning og tro.

Lad Annas stille eksempel inspirere os til at arbejde med på Jesu værk og tjeneste indtil han kommer igen. Båret af tålmodighed, forventning og kærlighed.

Glædelig advent – glædelig jul!




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk