[ Forrige ] [ Oversigt over Artikler ] [ Næste ]
Kristus er på jorden.
Er det rigtigt?
Har jeg lov til at sige, at Jesus Kristus, det navn hvormed den kristne menighed nævner sin Herre og mester, at han er på jorden i dag?
Ja, ham vi i kirken bekender os til i vor kristne tro, og som Simon Peter på disciplernes vegne uden nogen som helst tøven eller betænkning sagde til: ”Du er Kristus, den levende Guds søn!”.
Er det sandt, at han er på jorden i dag?
Mange mennesker vil svare: ”Nej!”.
Man kan gå med til, at han måske har været her engang, der er visse ting, der tyder på det. Den kristne kirke har også fæstet rod iblandt os, selvom den er svag og ringe.
Men kristendommen har ikke rod i virkeligheden i dag.
Sådan siger man.
Og nu kommer jeg med dette latterlige - i vor onde og fordærvede verden, en verden, hvor djævelsk latter blander sig med stakkels små børns fortvivlede gråd og får vor lille jord til at ligne en sydende heksekedel - og siger: ”Kristus er på jorden”.
Folk, der mener at have lidt mere forstand end andre, tager sig til hovedet og tænker: ”Du er jo vanvittig, ja, du er gal, mand”.
Kald mig bare det. Det rokker mig ikke fra min påstand.
I hvert fald har han været i Sejerslev, for der har jeg selv mødt ham. Det var en mørk aften, jeg mødte ham gennem et andet menneske, og jeg forstod, at jeg havde modtaget så meget fra ham, men jeg havde aldrig selv givet ham noget. Og nu vidste jeg ikke, hvad jeg skulle give ham, for jeg ejede slet ingen ting. Jeg kunne ikke gøre andet end række de tomme hænder op imod ham, men da oplevede jeg også, at i ham boede hele Guds fylde, og han var rig nok til at kunne fylde de tomme hænder, og også den plads i mit hjerte, der var så knugende tom uden ham.
Nu har jeg fået en gerning blandt syge mennesker, og det sker ikke så sjældent, når jeg går på vore hospitaler blandt syge og døende, at en tager min hånd og trækker mig ned til sig og hvisker: ”Jeg er beredt. Jesus er min!”.
Og da får jeg det bekræftet igen og igen: ”Kristus er på jorden!”. Han er her med sin kraft, så vor lille spinkle tro på ham kan bære også for det menneske, der ligger og skal stride troens sidste strid.
Jamen, hvad så med verden, der er ond. Hvorfor griber Gud ikke ind?
Har han ikke også grebet ind på en og anden måde i dit liv? Men du ville bare ikke lade ham bestemme over dig. Gud kommer ofte til os gennem Jesu ord, for at vi skal vælge ham, men kun få gør det. Mange mennesker har det på samme måde som vor lille pige, hun vil ligesom ikke være bekendt, at hun er afhængig af os, hun er stor nu, siger hun, og kan selv.
Og vor onde verden er jo resultatet af det lille menneske, der vil være stor og kan selv. Og når det så viser sig, at det alligevel ikke kan selv, så giver det Gud skylden for det. Men det er fejgt at give Gud skylden for det, man selv gør.
Og så spørger man: ”Hvorfor bliver såden lidende og forhadte Kristus ved med at være på jorden når det ser ud, som om de mange slet ikke har brug for ham. Er hans tid ikke snart forbi, så vi da i hvert fald kan få fred for ham”.
Ja, hvorfor bliver en moder ved med at holde af sit barn, også når det gør hende fortræd og fører hende i ulykke? Er der anden forklaring på dette, end at moders kærlighed til barnet er grænseløs?
Og det forklarer også det med Kristus.
Også hans kærlighed er uden ende. Han kunne bede for sine fjender: ”Fader, forlad dem!”.
Derfor bliver Kristus på jorden. Han bliver ved med at holde ud med os. Og gennem disse ord kommer han til dig, som læser dette, måske på en helt ny måde, men han har kun en eneste tanke med det, at du vil lade ham bestemme over dig, så han for lov til at fylde det tomrum, der også findes i dit hjerte uden ham.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
