[ Forrige ] [ Oversigt over Artikler ] [ Næste ]
Hvorfor korset?
Nyhedsekstra:Jødisk oprører henrettet.
Langfredag i Jerusalem år 20.e.Kr.
DE ROMERSKE MYNDIGHEDER har i dag henrettet den populære prædikant Jesus fra Nazaret, tiltalt for samfundsomstyrtende virksomhed og højforræderi. I løbet af få timer arresteredes Jesus, blev forhørt af den romerske statsholder, korsfæstet og begravet i al hast.
Myndighederne fik hjælp af stikkeren Judas Iskariot med at gribe Jesus ved en midnatsrazzia, på hans gemmested ved Oliebjerget. Han blev tiltalt om natten – hvilket formelt set er ulovligt, men det blev anset for nødvendigt på grund af sagens presserende karakter – og han blev erklæret skyldig af det juridiske råd efter flere angiveres vidneudsagn.
Det var klart at han havde påstået at være Gud, og at han kunne nedbryde og genopføre templet i Jerusalem. Hans sag blev overgivet til den romerske statholder, Pontius Pilatus, som alene kan afsige dødsdomme. Først undslog han at have med sagen at gøre. Men den ophidsede folkemasse, som havde samlet sig, holdt fast på at manden var en urostifter, og at han havde påstået, at han var jødernes konge. Voldsomme scener udspilledes, da Pilatus lod folkemassen afsige dommen. Valget stod mellem at frigive Jesus eller den dømte morder Barabbas. Til alles forundren valgte folkemassen Barabbas. Efter at Jesus var blevet pisket, blev han ført bort og korsfæstet sammen med to røvere.
Han var usædvanlig stille på korset – i modsætning til folkemassen, der blev helt skrækslagen af et besynderligt mørke, som dækkede solen fra middagstid til klokken tre. Da døde han i stilhed længe før de andre ofre. Det blev afslutningen på tre års mystik omkring denne mand, som engang tiltrak store skarer og irriterede myndighederne med sin ulovlige virksomhed.
Korsfæstelsen var ikke en jødisk henrettelsesmetode. På Jesu tid stenede man de dødsdømte – selv om de henrettedes kroppe til tider blev hængt op i nogle dage som et afskrækkende eksempel for andre.
Det forekom sjældent, da Gamle Testamentes lov betegner en der er hængt op på en eller anden måde, som formål for Guds forbandelse. Det var måske derfor at myndighederne lod romerne tage sig af Jesu henrettelse, i stedet for helt enkelt at ordne det så han blev stenet (som man gjorde med Stefanus, en af Jesu tilhængere). Man havde tænkt sig, at hvis Jesus blev hængt op, så ville alle påstande, om at Jesus skulle være Messias, være slut.
Romerske statsborgere korsfæstede man aldrig. De havde ret til den ”renere” metode at blive halshugget. For kultiverede romere var korset et symbol på skændsel og skam.
Jesus blev korsfæstet. Han blev forkastet mere end noget andet menneske, fordi Jesus var Guds Lam som skulle bære al verdens synd. Jesus var den lidende tjener.
Esajas 53 vers 3-7 ”Ringeagtet, skyet af folk, en smerternes mand og kendt med sygdom, en, man skjuler sit ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke. Og dog – vore sygdomme bar han, tog vore smerter på sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud. Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld, os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår. Vi for alle vild som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod falde på ham den skyld, der lå på os alle. Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin mund som et lam, der føres hen at slagtes, som et får, der er stumt, når det klippes – han oplod ikke sin mund.”
Jeg er løskøbt fra lovens forbandelse! (Fattigdom, sygdom og åndelige død) i henhold til Galaterbrevet kapitel 3 vers 13”Men Kristus har købt os/mig fri fra lovens forbandelse, idet han tog vore/mine synder på sig og selv gik ind under denne forbandelse. For der står skrevet: ”Enhver, som hænger på et træ, er forbandet.”
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
