DAGENS ORD: ”Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader.” Mattæus 18:19

[ Forrige ] [ Oversigt over Artikler ] [ Næste ]

Tal med Gud - også i det nye år

Kan man tale med Gud? Ja! Det kan kan man! Gud har forsøgt at få dig i tale siden dine første tanker blev formet i din hjerne. Måske du endda har talt med Gud da du var barn, mange børn taler med Gud i deres tanker. Desværre glemmes disse samtaler som oftes i løbet af barnets opvækst. Børn udvikler sig, oplever en masse i familieregi, børnehave, fritidshjem, skole og blandt venner. I vort moderne samfund er børns fritid som regel overbooked med fritidsinteresser og mange børn oplever en stresset hverdag, ikke ulig de voksnes, hvor det er svært at få tid bare at ”være” – mærke sig selv, og gå på opdagelse i tankeverden. Nutidens børn er stort set beskæftiget hele deres vågne tid, og når de slapper af foregår det ofte til film i tv eller foran pc’en.

Det er aldrig forsent at genoptage eller begynde at tale med Gud. Vil Gud have dig i tale, uanset om du tror på Guds eksistens eller ej, har han sine veje til at nå dig. Gud presser sig aldrig på, medmindre det er tvingende nødvendigt for de planer han har for dig. Vil Gud have dig i tale, er det fordi du har brug for ham, måske til at rette op på noget i dit liv, måske for at trøste dig, eller hjælpe dig til at nå et mål, eller udføre en mission i dit liv. Der kan være så mange grunde, kun Gud ved hvilke, måske du har bedt om hans hjælp i dine ubevidste tanker.

Hvordan taler man med Gud? Bøn = samtale. Bøn betyder: direkte komunikation. At bede, fremsige eller tænke en bøn betyder kort og godt at samtale. Mange mennesker bruger biblens ord, udvalgte bønner som de finder passende, eller som på en eller anden måde udtrykker hvad de gerne vil fortælle Gud ligger dem på sinde. Andre mennesker laver deres egne bønner, der kan skifte indhold alt efter hvad de gerne vil indvie Gud i. Nogle mennesker siger deres bønner højt, andre udformer deres bønner udelukkende i tankeverden. Ethvert menneske kan udforme sin bøn, samtale med Gud alt efter hvad der falder mest naturligt. Hvorfor ikke bare tale eller tænke tanker om helt almindelige oplevelser, eller problemer du har i din hverdag, begynde at dele dem med Gud, fortælle ham om din dagligdag, det er en god begyndelse. Gud har kendt dig hele dit liv, og ved hvad der rører sig i dit indre, og venter på at du skal tage det første skridt imod ham
Nogle mennesker beder hele deres liv, uden at føle de kommer i kontakt med Gud, dette er ikke ensbetydende med at Gud ikke har hørt disse bønner. Gud bestemmer selv om han vil give sig til kende. Måske er tiden ikke inde endnu, til at man kan rumme Gud, forstået på den måde, at når det virkelig går op for én, at Gud eksistere, er det for stort, og kan medføre psykisk kaos og angst i det enkelte menneske. Gud ved bedst!

Du kan roligt betro Gud alt hvad der rører sig i dig, Gud kender dig bedre end du selv gør, da han altid har modtaget dine inderste tanker, og derved fulgt din vej siden du udsendte din første tanke. Alt hvad du indeholder har Gud insigt i, altså man kan ikke være usand for Gud. Ligesom du på ingen måde kan lyve for dig
selv, du kan bilde dig ind du kan, men du kan ikke være usand for dine inderste tanker. Dine inderste tanker, dine ubevidste tanker er altid sande - det vil sige, du kan ikke manupulere med dem, derfor er ethvert menneske altid sand for Gud. Som regel har du kun overfladisk kendskab til din ubevidste tankeverden, nogle kender slet ikke til den, andre frasiger sig at indeholde den. Da Gud kender dig gennem din tankeverden, og modtager dine inderste uforfalskede tanker, er Gud ikke ”kun” alvidende i Verden, men også i dig.

Man kan bede, eller tale til Gud, på alle tider af døgnet. Ingen bestemt ugedag eller tidspunkt er bedre end andre. Nogle går i kirke, andre beder hjemme eller finder et sted i naturen, hvor der er fred og ro. Man kan tale til Gud alle steder, og med øvelse under alle omstændigheder. Mange mennesker taler til og med Gud stort set hele tiden, det er blevet en naturlig del af deres liv, at komunikere, dele stort og småt, med Gud løbende gennem dagligdagen.
Er det uvant for dig at tale til Gud, kan du i en stille stund, tænde et par stearinlys, sætte dig ned, finde ro i dig selv ved at kigge på flammen i lyset, og roligt i dine tanker eller med ord, fortælle Gud hvad der tynger dig, eller takke for en god dag du har haft. Alt kan du betro Gud i din tale. Har du vrede i dig, eller sorg, og du ikke har kunnet fortælle andre mennesker om, hvad der går dig på, eller måske du føler andre mennesker ikke forstår dig, modtager Gud med glæde dine fustrationer. Man kan såmænd også skælde ud på Gud, som gennem tiderne har modtaget uendelige store skideballer.

Hvorfor tale til Gud, når nu Gud kender til alt hvad du oplever og alt hvad du indeholder? De fleste beder nok til Gud for at ”læsse af” og for at vise ”fromhed” – nogle mennesker beder i håb om at få svar på brændende spørgsmål i livet. Med andre ord, hjælp, ”indyndelse” og rådgivning. Dette ønsker Gud, vi alle vil ”bruge” ham til. De færeste beder om at modtage Guds kærlighed, skønt dette er det største Gud gerne vil give os.

Med ønsket om et rigtigt godt Nytår til alle.

Joanna Tengvad

Joanna Tengvad


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk