[ Forrige ] [ Oversigt over Artikler ] [ Næste ]
Lidt om Skærtorsdag - og om at gå til alters
Lidt om Skærtorsdag - og om at gå til altersTirsdag den 20. februar 1996 havde jeg - i Jerusalem - den store oplevelse at stå i den kirke, der er bygget, hvor Jesus holdt det første kristne påske-måltid sammen med sine disciple. På Jesu tid var der selvfølgelig ingen kirke, men et hus, hvor evangelisten Markus muligvis havde sit barndomshjem.
Ovenpå i det hus var det, at Jesus (Skærtorsdag aften) pludselig lagde sin overkappe, tog et vaskefad - og gav sig til at vaske disciplenes fødder. Han gjorde det for at minde dem om, at det vigtigste ikke er at lade sig tjene - men selv at tjene - selv at hjælpe. Det viste Han helt tydeligt gennem sin lidelse og død dagen efter.
Hvorfor går vi til alters?
Fordi Jesus selv har sagt det til os: Lidt senere - samme aften - tog Jesus nemlig et brød, takkede og brækkede det over, gav sine disciple det og sagde: "Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!" Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: "Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer." (Lukas-evangeliet 22, 18-20).
Derfor går vi stadig til alters ved vore gudstjenester, - og det skal vi blive ved med, indtil Jesus kommer igen.
Hvem må komme til alters?
Ved altergangen er vi alle lige velkomne, - og vi må komme, som vi er. Det vil sige, at vi ikke skal gøre os fortjent til det. Det kan vi nemlig ikke. Men hele altergangen er èn stor understregning af, at Jesus Kristus har givet sig selv fuldt ud, for at give os lov til at komme til Gud.
Derfor må vi komme, også selv om vi har dårlig samvittighed over noget, vi har gjort forkert - eller over, at vi ikke har hjulpet nogen, der havde brug for det. Vi må indrømme vore fejl, - bekende dem som synd overfor Gud, - og bede Gud om tilgivelse. Så vil Gud tilgive os - ikke fordi vi har fortjent det - men fordi Jesus er død på korset netop for vore - for dine og mine - synders skyld. Og - vi må også bede Gud om at hjælpe os med at få snakket ud med de mennesker, vi er kommet til at gøre kede af det.
Hvad får vi så ved altergangen?
Ja, - vi får selvfølgelig et lille brød og lidt vin, - men i brødet og vinen er Jesus selv til stede. Når præsten giver brødet og siger: "Dette er Jesu Kristi legeme" - og giver vinen og siger: "Dette er Jesu Kristi blod" - så er Jesus Kristus der, - og giver sig selv til den enkelte - med vore synders forladelse. Vi får altså Jesus Kristus, - og dermed Gud selv!
Jeg synes, det er virkelig herligt, - at Jesus gennem altergangen viser os, at Han vil være lige så tæt på os, som det vi spiser og drikker.
Jeg kan helt ærligt ikke forstå det, men jeg er overbevist om, at når Jesus har sagt det, - så passer det.
Jeg har lært, at når jeg spiser og drikker almindeligt, - så får jeg energi og kraft til at leve, - og så er det lige meget, om jeg kan forstå hele fordøjelses-systemet.
På samme måde behøver jeg heller ikke at forstå, hvad der sker, - når jeg går til alters. Men for mig at se, er det lige så vigtigt at gå til alters, - som det er at spise og drikke. Når jeg går til alters, får jeg - ud over mine synders forladelse - energi og kraft fra Jesus Kristus - og dermed fra Gud selv - til at leve som Guds barn.
Ivan L. Jakobsen.
Ivan L. Jakobsen
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
