DAGENS ORD: ”Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed,” Romerne 5:3

[ Forrige ] [ Oversigt over Artikler ] [ Næste ]

Tilbageblik på den første kristne Påske

Det var begyndt så godt. Den første dag i ugen havde været helt fin for Jesu venner.

Palmesøndag.

Jesus havde sendt 2 af dem afsted for at hente et æsel - et æsel, som endnu ingen havde redet på. Det var gået udmærket, og da de kom til Jesus med det, havde han sat sig op på det, og var begyndt på sit indtog i Jerusalem.
På toppen af Oliebjerget var der ikke så mange mennesker, men blot lidt nede i dalen var der flere og flere. Stemningen blev bedre og bedre. Mange rev grene af palmetræerne langs vejen, og de mest ivrige tog endda deres kapper af og lagde dem på vejen side om side med palmegrenene, for at æslet med Jesus ikke skulle træde på den støvede vej.
Hvem der begyndte at hylde Jesus, kunne de ikke huske bagefter, men snart havde alle omkring Jesus råbt:
“Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!”

Jo, også for Jesu venner havde det været en dejlig dag. I deres drømme og forhåbninger havde de forestillet sig, hvordan Jesus ville stille sig i spidsen for hele folket og gøre krav på magten i Jerusalem - for derefter at indlede det endelige oprør mod de romerske besættelsesstyrker. Men, der var bare noget mærkeligt. Noget der ikke rigtig stemte: Jesus havde ikke været glad.
Pludselig havde de opdaget, at han sad og græd. De nærmeste havde hørt ham sige noget om nogle svære dage, der skulle komme over byen, fordi den ikke kendte sin besøgelsestid!

Men snart havde de glemt alt om Jesu gråd. Da Jesus var kommet ind på Tempelpladsen, havde han givet sig til at vælte borde og lukke duer og får ud af bure og indhegninger, mens han råbte:
“Der står skrevet: “Mit hus skal være et bedehus.” Men I har gjort det til en røverkule!”

Jo, det var begyndt så godt, men som dagene gik, uden at der skete mere,var stemningen mellem Jesu venner blevet mere og mere usikker. Ganske vist havde der været små tilløb til sammenstød mellem Jesus og de skriftkloge, men Jesus
havde ikke gjort krav på magten. Det var, som om han ventede på et eller andet.

Skærtorsdag
De havde holdt påskemåltid som de plejede, ihvertfald næsten som de plejede. Under måltidet havde Jesus nemlig rejst sig, lagt overkappen og med et klæde om livet begyndt at vaske deres fødder for at vise dem et forbillede. De skulle ikke søge at herske over hinanden, men tjene hinanden.

Derpå havde Jesus taget et brød, takket Gud for maden, brækket brødet i stykker og delt det ud til dem med de mærkelige ord: “Det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse”. Senere tog han bægeret med vin, takkede Gud, og gav dem det og sagde: “Drik alle heraf; denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for Jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse!”

De havde ikke rigtig forstået, hvad han mente med de mærkelige ord, men de havde da spist af brødet og drukket af bægeret på hans ord. Det var dog ikke det mest mærkelige. Pludselig var Jesus begyndt at fortælle, at én ville forråde ham, det viste sig senere at være Judas; en anden ville fornægte ham, det viste sig at være Peter, og at de alle ville forlade ham, og det var også kommet til at passe.

Så var det alt sammen væltet ind over dem.

Natten mellem Skærtorsdag og Langfredag

Først i Gethsemane have, hvor Jesus var blevet arresteret som en forbryder. Derpå forhørene i ypperste-præstens palads, og efter domfældelsen dér endnu flere forhør hos Pilatus og Herodes - og igen hos Pilatus,indtil denne havde bøjet sig for kravet om at dømme Jesus til døden ved korsfæstelse.

Langfredag

Jesu venner havde fulgt det hele på afstand. De havde set, hvordan Jesus blev korsfæstet, helt uden at gøre modstand. Han havde endda bedt for sine bødler: “Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”. Og da Jesus, deres Herre, til sidst udåndede, var det som om deres verden brød sammen.

Af angst for at de skulle få den samme skæbne, havde de holdt sig inde bag låste døre.

Påskedag

Men nu - denne morgen. den første dag i den nye uge var nogle af kvinderne kommet tilbage fra graven med utrolige nyheder. De var taget derud for at gøre begravelsen færdig, men graven var åben - og - Jesus var der ikke. En engel havde sagt til dem: “Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa, og sagde, at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og opstå på den tredje dag”.

Først havde Jesu venner svært ved at tro kvindernes ord, men efter en mærkelig dag, hvor Jesus havde vist sig for nogle af dem forskellige steder, var de nu samlet på deres sædvanlige mødested, stadig bag låste døre, i endnu en livlig diskussion om dagens hændelser, da der pludselig lyder en velkendt stemme bag dem: “Fred være med Jer!”

Jo, det var begyndt godt, men det “sluttede” bedre.

Jesus er opstanden, - ja, Han er sandelig opstanden!

Ivan L. Jakobsen


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk