[ Forrige ] [ Oversigt over Digte ] [ Næste ]
Besøget
BesøgetJeg ville ha’ skrevet, men fik ikke tid –
du ved, det med jobbet, det er jo et slid.
Først var der en rejse, og siden en fest,
og da jeg sku’ køre, så kom der en gæst.
At leve er ikke den letteste sag –
vi har jo så meget hver eneste dag.
Dog, tro mig du kære, jeg håber at komme,
men før man det aner, er dagen jo omme.
Så var det jeg tænkte på alle de venner
som sikkert dig husker og breve dig sender.
Nå, ensom det er du vel ikke min ven,
og snart er du sikkert på jobbet igen.
Jeg ved det er svært at forstå det til fulde –
men tiden blev borte – så meget jeg skulle.
Vel er det ej morsomt at sidde alene,
for hvad skal man tænke, ja, hvad skal man mene,
når ikke man er, hvor man plejer at være,
på jobbet, i hjemmet iblandt sine kære?
Men – trøst dig og glæd dig, nu kommer jeg snart,
og så skal vi snakke og have det rart
og mindes de mange og driftige år
da du var på toppen – ja tiderne går.
Og selvom du ikke er stærk som en bjørn,
så venter vi alle du tager din tørn,
fordi du er gammel og sygdommen tærer,
så bliver du rask – det håb vi da nærer.
Jeg prøver at komme – det er da min tanke,
men nu må jeg løbe, på døren det banke -.
Ved døren, der stod han, en fælles bekendt
og gav mig beskeden – han derfor var sendt,
han var så alvorlig, så dyster han lød:
”Glem bare at komme – for nu er han død”
Ole Bækgaard januar 1989
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
