[ Forrige ] [ Oversigt over Artikler ] [ Næste ]
Straffefangens søm-prædiken - en påskeberetning
I påskemåneden kan det være værdifuldt blot tankemæssigt at tage på en rejse til Frankrig. På et bjerg ligger der et gammelt slot. Det har tårne og spir og ser godt ud med de grønne planter, der slynger sig over muren.Turister fra mange lande strømmer til slottet, men det er ikke primært for at se slottets skønhed, de kommer. Turisterne går op i tårnet, hvor der i gamle dage var en snæver fangecelle. Dér har en fange efterladt noget, der er værd at se på. Hvad fangen hed, eller hvorfor han sad der, eller hvornår, er der ingen der ved. Cellen har et lille firkantet vindue.
Når vejret er godt, kaster solen sine stråler ind på den modsatte væg. Langsomt flytter strålerne sig fra venstre mod højre, før de forsvinder. Der er kun sol på væggen nogle timer hver dag.
Fangen havde på en eller anden måde fået fat i et rustent søm. Han besluttede at ridse i væggen. Ikke sit navn. Ikke datoen for hvornår han kom ind, eller hvor længe han skulle sidde.
Han ridsede i dagevis, ja man mener i årevis, et kunstværk. – eller rettere tre små kunstværker. Tre billeder. Et med Jesu fødsel i Betlehem, og to kunstværker med relation til påsken. På fangens skærtorsdagsbillede ser man Jesus, der holder nadver sammen med sine disciple. Det tredje er et langfredagsmotiv med Jesus på korset.
Med uendelig tålmodighed vedblev fangen med dette arbejde, som vi kan forstå har været en hjertesag for ham. Da fangen så døde, blev de tre kunstværker stående efter ham.
Det eneste, denne ukendte, Kristustroende fange havde, var altså et rustent søm og en lille solstribe. Det var imidlertid nok for ham til at bringe budskabet om Jesus som julens og påskens Herre videre også til påskens turister i sømprædikencellen i 2008.
Tage Bechmann.
Tage Bechmann 17. marts 2008
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
