DAGENS ORD: ”Retfærdiges frelse kommer fra Herren, han er deres værn, når nøden kommer.” Salme 37:39

[ Forrige ] [ Oversigt over Artikler ] [ Næste ]

Apropos den aktuelle sex-skandale

I den efterfølgende debat udløst af et fremtrædende folketingsmedlems seksuelle forhold til en 15-årig pige er, ikke uventet, det synspunkt ved at vinde terræn, nemlig at spørgsmålet om moral/umoral er bestemt af lovgivningen. Er landets love ikke brudt, er ulovligt sex lovligt og moralsk forsvarligt.

Denne moralopfattelse tror jeg dog det enkelte menneske som moralsk individ reagerer på. Den tilfredsstiller nemlig ikke samvittigheden.

Samvittigheden er aldrig højtråbende, aldrig debatterende, aldrig vittig, friskfyragtig og fanden-i-voldsk. Det kender fx den ægtemand til, som ganske vist uden at bryde loven, er sin kone utro. Lovgivningsmæssigt er hans straffeattest ren, men ikke hans samvittighed. Det nytter ikke han siger: ”Jamen, jeg har jo ikke gjort noget ulovligt!” Tankerne anklager eller forsvarer indbyrdes hinanden, siger Romerbrevet (kap. 2:15).

Selvom det er den ateistiske, anarkistiske tankegang, som ofte sætter dagsordenen, bør ”det tavse flertal” - eller endnu bedre: hver overbevist kristen – ikke være mund- og bovlam. Sig dog med en klar Johannes Døber- røst til de højtråbende: I lyver!

De lyver, disse lovlydige syndere, og de skal vide, at deres mund en dag vil blive lukket ind for den Gud, de fornægter, men hvis dom de ikke undgår. Han skal ”dømme det, der skjuler sig i menneskene”. (Rom. 2:16).

Synden er ikke bare et uforpligtende ”religiøst begreb”, men et dybt personligt anliggende, som ingen lovgivning kan neutralisere. Først når du og jeg i den erkendelse står alene, ”strafskyldig for Gud” (Rom. 3:19), bliver nåden til nåde. Først da giver evangeliet om en Frelser mening. Thi evangeliet er for syndere.

Nej, ikke for summariske syndere (”Vi er jo alle syndere”), men for personligt angrende syndere. For den, der som tolderen i templet, ikke kunne sige andet end: ”Gud, vær mig synder nådig!” – for et sådan menneske opleves nåden i Kristus som grænseløs.

Debatten om, hvad man kan og ikke kan, - i det konkrete tilfælde rent seksuelt – er god TV-underholdning. Overfladiskheden overfor syndens alvor hærger også den kristne menighed. Øredøvende larm og trommeslag og vilde ”lovsangsnumre” med forvredne, ”inderlige” mikrofon-ansigter dulmer alvoren.

”Vi ønsker, du skal tale om Jakobs brev”, fik jeg en gang at vide i forbindelse med planlagte møder i Norge. Det er ikke nemt at forberede sig på, selvransagende som det er. Luther brød sig vist ikke om det brev. Men vi bør bryde os om det. Det er aktuelt og relevant og gør op med det kristne hykleri.

Er Jakobs brev da ikke evangelisk? Gør det ikke nok ud af nåden? Jo, men ikke den moderne, udvandede, ”teologiske” nåde. Brevet bringer os på ny i støvet med vor synd (”Tvæt hænderne, I syndere! Og rens hjerterne, I tvesindede!”) for netop at nåden kan komme til sin ret.

”Men så meget større er den nåde, Han skænker! Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver Han nåde!” (Jak. 4:6)



Jørn Nielsen, Næstved, 28. marts 2008


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk