DAGENS ORD: | ”Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.” Romerne 8:37 |
|
[ Forrige ] [ Oversigt over Artikler ] [ Næste ] Vidste du det?Vidste du dette om John McCain og hans hustru?(kilde: Wall Street Journal af 30.4.08) Under en middag fortæller hustruen af en Vietnam veteran, oberst Bud Day, tidligere kamppilot og cellekammerat med John McCain i ”Hanoi Hilton” nogle rørende detailler, som offentligheden ikke véd om, selvom alle véd, at John McCain, nu republikanernes præsidentkandidat, var krigsfange i Vietnam og var under tortur. Det lykkedes ham som bekendt senere at flygte fra nordvietnamesisk fangenskab. Ved tilfangetagelsen blev oberst Day´s arm brutalt brækket med denne barske besked: ”Vi gør dig nu til krøbling!” Han levede stadig i håbet om, at han en dag kunne vende tilbage til USA og fortsætte som pilot. For at knuse det håb, blev armen brækket med en knoglesplint stikkende ud, så at armen ville ”heles” fuldstændigt misdannet. Men det gik anderledes takket være John McCain. Med risiko for streng afstraffelse fandt de to herrer stykker af bambus i fængselsgården og brugte dem som skinner. Mr. Day blev lagt ned på fængselsgulvet, og mr. McCain pressede med sin fod den brækkede arm ”på plads”, tog noget af den bandage, han selv havde på sit eget, sårede ben til at binde skinnen fast med. Flere år efter undersøgte luftvåbenets kirurger mr. Day og udtrykte tilfredshed med fangevogternes behandling af hans brækkede arm. Mr. Day korrigerede dem og sagde, at ”dr.” McCain fortjener æren. Mr. Day kom atter til at flyve. McCain kom ifg. Oberst Bud Day også til at fungere som en af de 3 fængselspræster overfor hans medfanger. Mr. Day selv ”avancerede” i fængslet som senior officer ved Hanoi Hilton og bad da McCain hjælpe til med den religiøse betjening af de andre fanger. Mr. Day, som i dag er en meget aktiv 83-årig, mindes tydeligt McCains prædikener, og hvordan han mestrede den episkopalske liturgi. Hans første prædiken var over Luk. 20:25 og Matt. 22:21 om at give kejseren, hvad kejseren er, og Guds hvad der er Guds. Hans pointe var, at fangerne ikke skulle bede Gud befri dem, men derimod hjælpe dem til at leve ærefuldt. Det var jo ”kejseren”, der havde fængslet dem og det var kejseren, der måtte løslade dem. En af de torturmetoder, der blev anvendt på McCain var at fastgøre hans hoved mellem anklerne med armene bagbundne og efterlade ham i den stilling i timevis. Det skadede hans skuldre i en sådan grad, at selv i dag kan McCain ikke løfte armene op over hovedet. McCain fortæller, at en fangevogter, der gjorde tjeneste, af medlidenhed løsnede lænkerne og fastgjorde dem igen, da hans vagttjeneste sluttede, for at ingen skulle fatte mistanke. Samme fangevogter, som stod op ad McCain i fængselsgården, tegnede et kors i sandet for så atter at viske det ud. Senere erklærede McCain: ”Det eneste menneske, jeg gerne ville møde igen, var den fangevogter…” Endnu et træk fra ægteparret McCains privatliv. Da Cindy McCain besøgte ”Mother Teresa”s hjem for forældreløse børn i Bangladesh, blev et nærmest døende barn blev lagt i hendes arme. Den nødvendige medicin fandtes ikke, så fru McCain tog barnet med sig til USA. I lufthavnen tog hendes mand imod hende og spurgte hende, hvad dette skulle betyde? ”Jeg håber, hun kan være hos os. Hun har brug for lægehjælp og tid til at komme sig!” I dag er dette barn ægteparrets teenage datter, Bridget. Men fru McCain hjemførte endnu et barn, som endte med at blive adopteret af en ung medarbejder og hans kone. Og endnu et adoptivbarn! Dette blev overladt til en Wes Gullet, som fortæller: ”Vi fik en telefonopringning midt om natten af Cindy. 5 dage senere tog vi imod vor nye datter Nicki i L.A. lufthavn med det eneste klædningsstykke, Cindy kunne købe i Bangkok lufthavn, en 7-Up-T-skjorte. I dag er Nicki andet års elev på en ”high school”. Og jeg fik aldrig selv nogen hospitalsregning eftersendt.” Vi vil sandsynligvis ikke komme til at høre meget om McCains og frues privatliv under præsidentkampagnen. Præsidentkandidater har det sædvanligvis ikke godt med at udstille deres privatliv. Mange mener dog, at hvis McCain vinder, bør han åbne mere op for det. Den amerikanske offentlighed bør naturligvis kende hans politiske mål og visioner, men bør også vide lidt om de private begivenheder, der skabte en sådan mand, der nu stiler efter at blive Amerikas 44. ræsident. Men udover denne menneskelige side af sagen er USA genstand for de kristnes forbøn velvidende at den evige Gud i sidste ende trækker i trådene og indsætter og afsætter hvem, Han vil. Jørn Nielsen, Næstved. Jørn Nielsen |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|