DAGENS ORD: ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, v23 mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!” Galaterne 5:22

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

Dato: 13 jan. 2021 kl. 00:00
Sted: Bedeuge2021: Hjemme

INVITER

JOHANNESEVANGELIET 4,1-42 Kvinden lod så sin vandkrukke stå og gik ind til byen og sagde til folk: »Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er Kristus?«

Den samaritanske kvindes møde med Jesus ved brønden vendte op og ned på hendes liv. Efter både forvirring, en teologisk diskussion og en afsløring af hendes liv, åbenbarede Jesus sig som den, de havde ventet på, som Messias. Kvinden, der var ilde set i byen, gik straks efter mødet ind til byen, og med fornyet frimodighed inviterer hun resten af byen ud for at møde den mand, der måske er Kristus. Kom og se! Det er en skøn invitation!
Kvinden prøver ikke at lokke de andre i byen til at tro på noget, og hun prøver ikke at skjule noget. Hendes invitation peger ikke på noget, hun selv kan være stolt af, men hun inviterer folkene i byen til selv at undersøge, hvem Jesus er. Det er dér, vi også må starte – med at invitere folk til selv at undersøge, hvem Jesus er. Kristendommen handler ikke om at tilegne sig bestemte evner eller kundskaber, men om at finde ud af, hvem Jesus er.
Og Jesus møder vi i Bibelens ord. Hvem vil du invitere til at undersøge det? Bibelen egner sig utrolig godt til højtlæsning – også for voksne.

Bedeemner:


Vi takker dig for mennesker, som har inviteret os til at komme og se, hvem Jesus er.

Vi bekender vores manglende iver efter at invitere mennesker til at møde Jesus.

Vi beder om frimodighed, mulighed og længsel til at sige til andre: »Kom og se!«

Vi beder om, at du må sende mennesker til de steder i verden, hvor ingen endnu har inviteret andre til at møde dig.


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk