Cambodja

Cambodja 2009

Af: Marianne Dalsgaard

Det næste er trafikken, som er så usædvanlig anderledes. Her er flere scootere og motorcykler end biler, og der transporteres stort set alt på disse - lige fra grise, æsler, gæs og ænder; ofte levende og med sammenbundne ben.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der kører 3 til 5 personer på en motorcykel, og brug af hjelm er et sjældent syn. Det er svært at få øje på færdselsregler. Der holdes sjældent for rødt, og skal man krydse vejen, begynder man bare at køre; så viger trafikken. Det samme gælder også når vejen skal krydses til fods. Man begynder bare at gå, så kører trafikken uden om. Det krævede stort mod i starten, men vi lærte det :-)

Hvad angår markeder er det en oplevelse helt for sig. Der kan købes levende flåede frøer, æg vendt i sort aske, friske fisk, fjerkræ og kød - ofte fyldt med fluer. Et væld af spændende grøntsager og bugnende frugtboder med et overflødighedshorn af farvestrålende tropiske frugter. Andre boder forhandler smykker, tøj, tasker, sko og isenkram. Der er stort set ikke det, der ikke kan købes - og til en meget rimelig pris.

Naturen er præget af palmer og eksotiske blomster, rismarker, jungle, floder og søer. I regntiden står store del under vand og derfor er en del huse i landområderne bygget på piller. Også i hovedstaden kan vejene stå under vand.

Når man har indsuget de første overvældende indtryk, begynder der at dukke andre forskelle op. Det bliver blandt andet tydeligt, at det ikke er et land med en kristen tradition. Der er næsten ingen kirker. Munke i forskellige orange kjortler præger gadebilledet og der er mange gamle og nye templer og pagoder.

På næsten hvert et gadehjørne og i hvert et hjem samt i forretninger og markederne, er der altre, hvor der ofres til forfædrene.

Det gennemsyrer også højtiderne, som er helt anderledes end vores. Der fejres eksempelvis ikke jul, påske og pinse som vi gør. Der er ingen kirkegårde; kun gravpladser, da der jo ingen kirker er. Gravpladserne kunne ligge mange forskellige steder, f.eks. ude midt i rismarken.

Et kristent begreb som "nåde," eksisterer ikke i det Cambodjanske sprog (Khmer) og passager som "at have evigt liv" oversættes med "permanent liv."
Det har givet store udfordringer for missionærerne at komme til et land, der er så fremmed for kristendom. Der er nu gryende kirker og menigheder i landet. Derfor er en vigtig del af missionen at oversætte teologisk litteratur, så som "Luthers katekismus," og at hjælpe de unge til uddannelse - at give de unge der ønsker at tro, grundig indføring i kristendommen og sikre uddannelse af præster og bibellærere.
Samtidig er en stort opgave for missionærerne også at hjælpe de unge med uddannelse generelt og hjælpe dem til selvforsørgelse. Landet er stadig meget fattigt og slås med eftervirkningen af, at Pol Pots regime henrette alle med en uddannelse. En massakre der i grusomhed kan sammenlignes med jødeudryddelsen under 2 verdenskrig, men som vesten desværre ikke har hørt lige så meget om.
Vi besøgte regimets torturkamre, der nu stod som museum og vidnede på en grufuld måde om en grufuld periode.

Vi var også på "Killing Fields;" et stort område med massegrave for tusindvis af henrettede. Der dukker stadig knogler og beklædningsgenstande op af jorden som vi gik på, selvom mange grave er udgravet og knoglerne/kranierne samlet i en slags mindesøjle.

Landet Cambodja og dets historie gør indtryk. Det var en uforglemmelig tur, og ens horisont bliver udvidet og udfordret, når man ser, hvor anderledes livet kan leves andre steder.

Marianne Dalsgaard