Egypten

Egypten

af: Alex Wallin

Egypten er et af de lande som mange vælger at rejse til i vintermånederne. Klimaet er behageligt ikke for varmt og priserne er lave.

De fleste vælger et hotel ved Det røde Hav. Hotellerne er af høj standard. Mange af hotellerne ligger direkte ud til Rødehavet eller har strandadgang. Strandretten er privatejet. Der er tjenere på hver finger og de hjælper gerne med selv de små ting. De gør det i håb om drikkepenge som kaldes bakshis. Drikkepenge er en vigtig indtægtskilde, da lønningerne er meget små. En lønning er typisk på 300£ Egyptiske pund vel at mærke. Det svare til små 300 Kr. Dette hotel er fra Hurgarda og har plads til 800 personer. Hotellet er typisk for området langs Rødehavet.

Forskellen mellem rig og fattig er enorm. De rige har al den luksus de kan pege på, selv efter danske forhold, hvor levestandarden er høj. Langt de fleste lever under fattigdomsgrænsen.

Hvordan lever så den almindelige Egypter?
De fleste lever langs Nilen i små familielandbrug. Det eneste sted hvor man kan opdyrke jorden. Selv om de ejer jord, giver det ikke meget af sig. Det er bedre at være forretningsmand. Arbejdstiden er ikke som herhjemme. Man arbejder, hvis og når man kan tjene penge. Turistkvarteret har pæne veldrevne forretninger, hvor det kan være svært at gå i fred for sælgerne, men i det almindelige kvarter bliver turisterne ikke "overfaldet", men kan gå i fred.

Standarden på renlighed er ikke som i vesten. Kødet hos en slagter hænger ned fra loftet med kødkroge og kun de bedste forretninger, dækkers kødet med plastic. Læg mærke til at slagteren ryger. Hvis det var den måde der blev slagtet i dammark, ville butikken være blevet lukket af myndighederne.

Det er meget almindeligt at arbejde ude foran forretningen, da det næsten aldrig regner. Regner det endeligt, er det meget lidt nedbør der kommer. Alt ferskvandet som bruges til drikkevand mv.kommer fra Nilen, intet fra nedbør.

Billederne neden under er en skomagerbutik samt en lokal restaurant. Vandpibe og mobiltelefonen er et must.

Befolkningen består af ca. 80% muslimer og 20% kristne. De lever i fredelig sameksistens uden problemer. De kommer først problemer hvis en muslim vil skifte til den kristne tro. Det er ikke velset. Efter at dette er skrevet, har der været angreb på kristne. Efter to gudstjenester blev der skudt på kirkegæsterne. 6 er blevet dræbt og ni er sårede heraf to alvorligt. Skudepisoderne kommer efter at en kristen mand har voldtaget en 12 år gammel muslimsk pige. Jeg har erfaret, at der forekommer diskriminering af det kristne mindretal. De mennesker jeg har talt med har dog ikke mærket til dette.

Den store drøm for de unge, er at blive gift. Sex før, eller uden for, ægteskabet er noget der næsten aldrig forekommer. En mand er flere år om at spare op til ægteskabet. Han bliver typisk gift i 26 -28 års alderen og for kvinderne vedkommende, bliver de gifte før de når det 24 år.Hvis hun er for gammel, begynder folk at tro at der er noget galt med hende. Det forventes af manden, at han kan forsørge sin kone og han skal fremskaffe alle møbler og fornødenheder samt en medgift. Brudgommen skal forære sin kone og sin svigermor sølvsmykker, før et ægteskab kan komme på tale. På den måde er han med til at sikre kvinden.

Mandens moder vælger bruden. De to unge bliver ført sammen, for at se om deres drømme står mål med hinanden. Det er den kommende brud der vælger manden ved en speciel cermoni. Manden og hele hans familie bliver inviteret til svigerfamiliens hus. Når alle er samlet vil kvinden vise manden om han er accepteret som brudgom. Hun servere the for alle familiemedlemmerne. I theen til den vordene gom, vil der være et budskab. Når han får serveret sin the, kigger alle hen på ham, for at se om han smiler. Hvis han ikke gør, er det om at drikke theen og derefter forlade huset. Hvordan bærer hun sig ad med at signalere om han er accepteret? Hvis der er sukker, meget sukker, i theen, så smiler gommen, for så ved han at han er accepteret.

Det er manden der har det fysisk hårde arbejde, og på hoteller eller i forretninger, er det sjældent at se kvinder arbejde. Det er ikke fordi at de ikke må, men der er kotyme at passe godt på kvinderne. De vil typisk vælge kontorjob eller mindre slidsomt arbejde.

Megen fattigdom ser man i de gamle bydele, men folk virker ikke utilfredse. De virker glade, venlige og ubekymrede. Folk vinker og smiler og man føler sig velkommen, i modsætning til turist-stederne hvor man føler sig som jaget vildt.

Egypten var i begyndelsen af kristenheden også et kristent land. Først efter at Islam vandt fodfæste i mellemøsten, blev beduinerne muslimer. I dag er der ingen kristne blandt beduinerne. De er også beduinerne der holder strengest på de muslimske regler. Blandt andet skal piger når de bliver kønsmodne i 13-15 års alderen være tilslørede. De kan bære farverige dragter og slør. Deres gifte kvinder bærer alle slør og er sortklædte. Beduinernes piger bliver gift meget tidlugt.

Den kristne befolkning er hovedsalig koptoiske kristne.

Muhammedanere kontra kirstne.
Når talen kommer på Muhammed tegningerne, tager Egypterne det ganske roligt. De forstår ikke at vi tegner noget som krænker den Islamske tankegang. De ville ikke drømme om at gøre noget der kan krænke vores tro.

De oplyste og bedrestillede muhammedanere, som jeg talte med, er kede af at vi lever i et kultur-kristent land. At vores sande tro på Gud er visnet væk. De forudser at vi er ved at gå i et moralsk og menneskeligt forfald. De ser hellere at vi finder vores kristne værdisæt igen. Deres opfattelse er tankevækkende. Jeg havde regnet med at de ville have at vi skulle være muhammedanere. Nej, det ville ikke være korkert efter deres opfattelse. Tankevækkende!

Juleevangeliet
Josef og Maria flygtede til Egypten fordi de blev forfulgte af kong Herodes. Rejsen gennem ørkenen har været forfærdelig. De må have været seje og stærke, for når jeg oplever ørkenen, og de kolosale afstande uden vand, så bliver jeg stille. En rejse i brændene sol, dag ud og dag ind, med et lille barn, fordi det lille barn blev født som frelser, en lang rejse- for vores skyld.

Huse som disse er ikke noget særsyn. Man lever oppe på taget. Nybyggeriet oven på huset er fordi der er født en eller flere sønner. Når en søn er født, begynder man at bygge en lejlighed oven på det gamle hus. Så kan det stå færdigt når han skal giftes.

Man kan se meget turist halløj, men den sande værdi i landet, er hos mennesker der lever som du og jeg, men i helt andre rammer.