Et spændende liv med jesus

Jeg er vokset op i et hjem, hvor Jesus var en naturlig del af hverdagen. Har gået i søndagsskole og været med til gudstjenester tidligt. Valgte i 8-9-års-alderen, at fodbolden var "sjovere" end søndagsskolen og mine forældre lod mig foretage dette valg. I flere år var fodbolden vigtigere for mig end Jesus. Som 14-rig ønskede jeg at blive konfirmeret sammen med mine klassekammerater på trods af min opvækst i et frikirkehjem. Forberedelsestiden blev også en tid, hvor Gud kaldte på mig og konfirmationsdagen blev også min frelsesdag, for knælende ved alteret gav jeg mit liv til Jesus efter at have fået et mindevers, hvor Peter siger: "Hvor skulle vi gå hen, du har jo det evige livs ord." Da jeg hørte disse ord oplevede jeg et stort JA i mit hjerte og jeg overgav mit liv til Gud, bad Jesus om at komme ind i mit hjerte. Det var en stor og væsentlig milepæl i mit liv.

Jeg vendte tilbage til Missionsforbundets menighed, Bethlehemskirken, der dengang lå på Kapelvej på Nørrebro og som senere flyttede til Vanløse. Her startede så min "karriere" i det kristne liv og menighedsarbejde, eller rettere sagt min tjeneste for Gud, for samtidig med, at vi tager imod kaldet til et liv med Jesus, lyder kaldet til tjeneste. Og det har været et meget spændende liv med Jesus lige siden, et liv med mange forskellige opgaver: ungdomsleder, lejrchef på en lang række ungdoms- og familielejre, redaktør af ungdomsbladet Kristen Ungdom i 5 år og af Missionsforbundets blad Morgenstjernen i 13 år, medlem af Det Danske Missionsforbunds ungdoms landsledelse, menighedsrådsmedlem, aktivt arbejde blandt flygtninge, politisk aktivitet i Kristendemokraterne, boganmelder, først på Kristeligt Dagblad og senere på den kristne ugeavis "Udfordringen". Mange spændende opgaver, som har ladet mig møde mange spændende mennesker. Men midt i det alt sammen har jeg kunnet glæde mig over, at Jesus har bevaret mig i troen på ham og han har brugt mig som et redskab - også til andre menneskers frelse. Og det er jo vores hovedopgave.

Kerstin og Bjarne Nederby Jessen

I perioden juli 1991 til juli 2004 var jeg sammen med min kone, Kerstin, missionær i Grønland, udsendt af Det Danske Missionsforbund og med Salemkirken i Frederiksværk som vores bagland, fordi det har været vores menighed siden begyndelsen af slutningen af 60Žerne.

Naturens domkirke

Vi flyttede til Ilulissat i Grønland og fik 13 dejlige år i et vidunderligt land, med en fantastisk natur og et meget åbent og ærligt folk. Missionsforbundet havde ca. 10 år tidligere startet et kristent, socialt arbejde blandt børn og unge, Qupaloraarsuk-Klubbi (Snespurveklubben). Jeg blev i 1991 klubleder for dette arbejde. Allerede da var man begyndt at holde bedemøde om mandagen, bibelundervisning om onsdagen og gudstjeneste søndag aften, fordi en del af de børn og unge, der havde været der fra begyndelsen, blev ved med at komme som voksne. Mens vi var der voksede dette fællesskab til en egentlig menighedsdannelse og jeg blev menighedens første præst.

Sange i børnekirken

Qupaloraarsuk-Klubbi har flere arbejdsgrene. Mandag-Torsdag eftermiddag er der "Åbent Hus" for børn mellem 5 og 13 år fra kl. 13.30 til 16, hvor de kan lege, lave hobby, sidde på skødet og få en snak eller hvad de nu har lyst til. Midt på eftermiddagen samles de for at synge nogle friske kristne sange, få bibelhistorie, bede Fadervor og få en lille forfriskning.

En formiddag om ugen er der "Legestue" for førskolebørn sammen med deres mor og/eller far. Torsdag aften er der "Torsdagsklub" for børn fra 4.-7. klasse og fredag er der ungdomsmøde. Dertil kommer, at Qupaloraarsuk-Klubbi har et bofællesskab, hvor mange mennesker gennem årenes løb har boet og fået hjælp på forskellig vis.

Prædiken med tolkning

Menigheden i Ilulissat er i dag sluttet sammen med de øvrige frikirkemenigheder i Grønland til en fælles grønlandsk frikirke, Inuunerup Nutaap Oqaluffia, hvilket betyder, "det nye livs kirke". Og det nye liv blomstrer og bærer frugt. Vi har i vore år i Grønland oplevet vækkelse, som vi ikke har oplevet før i vores liv. Mange mennesker har taget imod Jesus som deres personlige frelser, mange mennesker er blevet helbredt fra sygdomme, også livstruende sygdomme, vi har oplevet at mennesker at blevet sat fri af dæmoner og ikke mindst, at mennesker har fået dybe, dybe sår i sjæl og sind helet. Gennem sjælesorgssamtaler og forbøn har de oplevet, at Jesus er kommet med sin lægedomssalve og har helet sårene.

En gudstjeneste i vores menighed varer som regel 2 til 2œ timer med masser af lovsang, glad og frigørende lovsang og god tid til forbøn. Efter kirkekaffen sker det ofte at 10, 15 eller flere samles omkring klaveret og synger lovsange igen. Andre sidder i smågrupper rundt omkring og taler sammen, betjener hinanden, beder for hinanden. Der er tale om et meget stærkt åndeligt fællesskab, som vi aldrig har oplevet tilsvarende andre steder.

Nadvergudstjeneste i Ilulissat

Mange i Grønland er blevet sexuelt misbrugt som børn. Det er nok det største problem overhovedet i det grønlandske samfund. Det betyder, at det også fylder meget i sjælesorgssamtaler og forbønssituation. Men det har været vidunderligt at opleve, hvordan Gud kan hele sårene og hvordan flere af disse mennesker i dag selv er i stand til at hjælpe andre, der er blevet misbrugt som børn.

I vores tid i Grønland har vi oplevet, at Gud er blevet endnu større for os. Vi har oplevet, hvordan han meget synligt og mærkbart griber ind i menneskers liv, mere end vi har oplevet det i Danmark. Det er ikke fordi, Gud er større i Grønland, men sikkert fordi, grønlænderne er meget ærlige om dem selv og deres liv og de er meget åbne - og så længes de efter et personligt liv med Gud. Dejligt at have fået lov til at være et redskab til at føre mange mennesker til tro og se dem vokse i troen, så de selv blev i stand til at vinde andre.

Mange i menigheden er meget frimodige og ofte inviterer de familiemedlemmer, kolleger, naboer eller andre med til kirken, og ikke så sjældent inviterer de mennesker med til bedemøde. Ved vore bedemøder kommer der som regel mellem 20 og 30 og det er ikke sjældent, at der blandt dem, der til bedemøde, er mennesker, der er i menigheden for alle første gang. Men en eller anden har vidnet for dem om, at Gud griber ind og svarer på bøn. Vi har ved flere lejligheder bedt til frelse med mennesker ved et bedemøde. Tænk hvis vi havde lidt mere af den frimodighed i Danmark, for Gud elsker mennesker og vil at alle skal frelses og vi i menighederne, er Guds redskaber i forhold til mennesker. Vi er hans disciple. Det er os, der skal bringe evangeliet til vore familiemedlemmer, naboer, kolleger, sportskammerater….

Indefrosne kuttere

Tiden i Grønland har været rig for os på mange måder - og i tilgift har vi fået oceaner af smukke naturoplevelser ved sejlture blandt isbjergene, hundeslædeture i det åbne landskab, ture med båd eller hundeslæde til menighedens hytte 20-25 km nord for Ilulissat og vandreture i fjeldet. De store vidder, den storslåede natur har igen og igen mindet os om Guds vidunderlige skaberværk. Grønland er et besøg værd - men besøg ikke Grønland uden også at besøge én eller flere af de grønlandske frikirkemenigheder.

Min kone og jeg kommer gerne ud i kirker og menigheder, forsamlingshuse, foreninger og klubber og fortæller om vores tid i Grønland. Man er meget velkommen til at kontakte os.

Nu er vi hjemme igen. Vi er gået på efterløn - og har travlt. I Guds rige går man ikke på efterløn eller pension. Jeg bruger i dag størstedelen af min tid som folketingskandidat for Kristendemokraterne, som medlem af redaktionen på den kristne ugeavis Udfordringen og som Missionsforbundets repræsentant i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste, som er et frikirke-netværk, der arbejder for og blandt mennesker i Danmark af anden etnisk oprindelse og nu også som netpræst her på siden.

Bjarne Nederby Jessen
Vinderød Enghavevej 73
3300 Frederiksværk.
Tlf. 47 76 24 36
e-mail: nederbyjessen@mail.dk
Hjemmeside: www.kd.dk/nederby