ER HELVEDE AFSKAFFET NU OM DAGE; ELLER HVORDAN ER DET MED DET ? er et af de spørgsmål, som man kan blive mødt med – især når man besøger de mellemstore klasser.
Men spørgsmålet om forskellen i opfattelsen af og tanken om himmel og helvede i Jødedom, Kristendom og Islam, kan også optage mindre klasser.
Ligefra en let forarget forundring over at helvede ikke er interessant i jødedommen, men i forskellig grad er til stede i kristendom og islam – til en muslimsk elev, der syntes at fravær af helvede i jødedommen er både ”sejt” og ”nice”.
Så de filosofiske tanker kan blive luftet helt ned til 3. klasse, når eleverne får besøg af et gæstelærerteam fra ”Din tro, min tro og hvad vi sammen tror”.
Men generelt er det dagligdagen, som eleverne oplever den, der er i fokus.
Og netop elevernes tanker, spørgsmål og oplevelser er i højsædet, når et gæstelærerteam fra ”Din tro, min tro” besøger en skoleklasse.
Her kan en politisk og social virkelighed blive bragt på bane – som når konflikten mellem Israel og Palæstina nævnes - eller når en ni-årig muslimsk pige i 3. klasse udtrykker, at hun føler sig hadet af både jøder og kristne, og ikke forstår hvorfor.
Hvorfor hader I os så meget, som I gør?, spurgte hun.
Det skær naturligvis alle gæstelærerne fra ”Din tro, min tro” i hjertet at høre det, men det giver samtidigt en mulighed for at vise, at dette bestemt ikke gælder for alle … og gæstelærerne kan fungere som modbilleder, der fysisk er til stede i klasseværelset, og er mennesker, der repræsenterer et helt andet syn på hende, og samtidigt er repræsentanter for de samme religioner.
Disse få eksempler vil måske kunne opfattes problematiske, men bliver af os, der har besøger klasserne, opfattet som et privilegium, da det betyder at formålet med besøgene netop bliver opfyldt.
Formålet er, at komme i direkte samtale og kontakt med eleverne fra 3. – 10. klassetrin, hvor vi som gæstelærerteam – en jøde, en kristen og en muslim sammen kan besøge klasserne, og informere om vores religion og samtidigt stille os til rådighed for alle de spørgsmål, tanker og overvejelser, som eleverne har.
Tanker, som nogle har gjort sig før, fordi deres kammerater har en anden hverdag og praksis end de selv – men hvor det kan være svært og grænseoverskridende at spørge. Det kan være lidt lettere, når der kommer nogen udefra.
Intet spørgsmål er forbudt, selvom den enkelte gæstelærer naturligvis selv kan sætte en grænse for, hvor tæt man kan gå på deres personlige liv.
For netop det interesserer eleverne – gæstelærernes personlige liv og identitet, og hvordan de er blevet, hvad de er.
Selvom det filosofiske og politiske kan komme på tale, så er det i høj grad den personlige tilgang, der interesserer eleverne – hvordan har du fået/fundet din identitet og ser ud til at have det godt med.
Identitets spørgsmålet er i høj kurs især i de ældre klasser – sikkert som parameter – og i de yngre klasser – som ren nysgerrighed.
Da projektet ”Din tro, min tro” begyndte som et pilot-projekt på Nørrebro, blev det fra nogle sider anført, at man da ikke kunne tage ”jøder” med til Nørrebro, men det skal understreges at på intet tidspunkt har nogle fra gæstelærerteamet – hverken jøder, kristne eller muslimer – følt sig truet eller intimideret.
Man kan overveje om det mon ikke kunne skyldes den tilgang, som eleverne føler sig mødt med fra gæstelærernes side.
Ganske vist har der enkelte gange været elever, der har følt, at de skulle ringe hjem og spørge om de nu måtte være samme med mennesker af en anden tro eller om de måtte spise det brød, som den jødiske gæstelærer havde bagt til klassen.
Og efter de – for eleverne nødvendige tlf.opkald – var der ingen problemer.
Tværtimod
I de sidste 6 år, hvor projektet har eksisteret, har vi oplevet en åben og nysgerrig interesse fra både skoler, lærere og elever.
Det har naturligvis også for gæstelærerne været positivt at møde skoler, lærere og elever og bredt kunne informere og forebygge fordomme om egen religion og religionernes indbydes relation, men det har også udvirket at vi sammen har kunne arbejde mod en radikalisering – både i egen og andres religion.
Samtidigt er der blevet opbygget et netværk blandt gæstelærerne, der både kan anvendes og bliver anvendt i praksis.
F.eks. har en muslimsk privatskole været på besøg hos både den jødiske og kristne privatskoler.
Selvom dette er arrangeret af skolerne selv, fortæller det, at når muligheder gives, bliver mange inspireret, og mange gode viljer kan forgrenes.
Kun fantasien sætter grænser.
Det er dog vigtigt at understrege, at ”Din tro, min tro” er et projekt, hvor ingen skal frasige sig sin tro – men hvor tro, værdier og identitet ses som vigtige markører.
Vi kan altså både have fokus på alt det, der samles os – og samtidigt være uenige om vigtige teologiske emner.
Uden det ville vi jo heller ikke være forskellige religioner.
Projektet ”Din tro, min tro og hvad vi sammen tror” insisterer altså på samme tid på fællesskab og samspil om det, som vi er fælles om – og på retten til at være forskellig – og respekt for disse forskelle – i en overbevisning om og empirisk erfaring af, at det er den rette cocktail mod radikalisering og splittelse mellem mennesker, der i deres daglige liv er medborgere, der deler fælles liv, håb – og på mange måder også tro – i deres hverdag.
Vores møde med skoler og elever de sidste 6 år har bekræftet dette.
Projektets vigtigste problem har været ressourcer, så vi ikke i fuld omfang har kunnet honorerer den interesse, der er blevet vist. Projektet er dog sikret overlevelse indtil udgangen af 2011, hvor det er støttet af Integrationsministeriet og af Københavns stift.
Indtil da bliver det en vigtig opgave at sikre, at det kan blive et permanent tilbud også efter 2011.
Der er ingen copy right på projektet. Tværtimod ser jeg gerne, at så mange som muligt over hele landet bruger ideen, som det nu kan lade sig gøre i deres bagland.
Man er også meget velkommen til at kontakte mig, hvis man ønsker ideer og hjælp til at komme i gang med noget lignende arbejde.
|
