[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]
Cat A på vej ind, IED (Afghanistan Helmand)
2011 jan 1
|
||
| Mit navn er Ida Helsø, og jeg tilbragte min sommer i 2009 under de afghanske varme tørre himmelstrøg. Kort fortalt var jeg som medicinstuderende rejst med en dansk bemanding bestående af sundhed-og militær personel, som skulle hjælpe til på et felthospital i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan. Min opgave på felthospitalet var at indsamle og registrere patientdata, samt hjælpe til hvor der var brug for en ekstra hånd. Og ja, jeg har set, hørt og oplevet en masse på godt og ondt. Felthospitalet havde til opgave at behandle alle patienter der blev såret p.g.a. den væbnede konflikt samt behandle det militære - og civile personel i lejren, som blev syge uden relation til konflikten. Personalet var utrolig dygtig til at behandle traumepatienter, der fik en hurtig og effektiv behandling. P.g.a. de øgede militære operationer i det sydlige Afghanistan over sommeren i 2009 var der i perioder utrolig travlt på hospitalet. Der var dage og uger, hvor der kom rigtig mange hårdt sårede patienter, og hvor alle mand arbejdende på hospitalet måtte løbe stærkt for at nå rundt. Andre dage var der lidt mere ro med færre traumepatienterne. Personalet var en yderst sammensat gruppe bestående af briter, amerikanere og danskere. Derudover var vi blandet med hensyn til militær -og civil baggrund samt forskellige uddannelser indenfor samme faggrupper. Det kunne til tider give visse udfordringer at arbejde så tæt sammen i en så sammensat gruppe. Efterhånden fandt alle dog en fælles melodi, som alle kunne synge med på. |
||
 |
||
| Konfliktens grimme ansigt var tydeligt for enhver, når soldaterne kom ind med amputerede ben, børnene med brækkede arme, politibetjenten med skudsår igennem brystkassen, eller moren med fragmentsår over hele hendes gravide mave. Men sådan var hverdagen. Man konstaterede blot, at sådan var virkeligheden og arbejdede videre. Dagligt måtte kirurgerne vaske blodet af deres træsko og laboranterne fylde op med nye poser med blod. Nye kister skulle bestilles, sårede soldater skulle transporteres hjem og familiemedlemmer til sårede civile skulle indkvarteres i telte ved hospitalet. Meldingen ”Cat A på vej ind, IED” lød desværre alt for tit. De sårede civile eller soldater blev i marken inddelt i kategorier A til C, alt efter hvor hårdt de var såret. IED er en engelsk forkortelse for Improvised Explosive Device (vejsidebombe), som var den hyppigste årsag til traumeskader. Udover traumepatienter var der en større gruppe af patienter med medicinske sygdomme og ”småskader”. Soldaten med blindtarmbetændelsen skulle opereres. Rengøringsmanden med lungebetændelse skulle behandles. Den forstuvede ankel efter basketballkampen og riften i fingeren efter en kniv skulle også behandles, samt soldaten der uheldigvis havde skudt sig selv i foden. Derudover var der mange soldater, som blev indlagt fra marken grundet ”heat illness”. Det var mellem 40-50 grader varmt, og udrustning plus væske for den enkelte soldat løb hurtigt op på 30 kg. Derfor er det ingen overraskelse at soldater blev stærkt dehydrerede med de dertil kommende følger.
|
||
|
Ved at være dernede midt i konfliktens øje bag sikre mure og se tabene og skaderne har det styrket og øget min respekt for soldaterne og de lokale afghanere. Medierne hjemme i trygge Danmark kan nemt og hurtigt give en simplificeret smal vinkel på situation i Afghanistan og male hele landet i sort og hvidt. I modsætning hertil mødte jeg overvejende grå strøg og frem for alt hårdt arbejdende villige mennesker. Dag efter dag tager soldaterne deres tunge udrustning på, kører af sted på patrulje i den ulidelige varme ud til steder og områder, hvor risikoen for skade og tab dagligt bliver en realitet. På trods af risikoen havde mange af de soldater, jeg snakkede med stadigvæk en tro på, at freden kunne etableres og Afghanistan igen blive et sikkert land at færdes i. De tilbageblivende afghanere er blevet boende i dette land på trods af mange år med krig og ufred. Deres imødekommenhed, styrke og mod til at komme igennem livets lidelser har i den grad fascineret mig og forhåbentligt ubredt min menneskelige horisont. Jeg nåede hurtigt frem den erkendelse, at konflikten samt landets situation er kompleks og kræver indsigt og forståelse fra flere kanter. Ja, mit liv er blevet betydeligt beriget med alle de mennesker, som jeg har mødt og oplevelser, som jeg har været igennem. Under hele turen havde jeg en dyb fred ved at være med og tvivlede på intet tidspunkt om jeg virkelig var på det sted, hvor Gud ønskede at jeg skulle være.
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
