[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

Cowboykirke

2011 maj 1

Cowboygudstjeneste omkring et bål i en tipi. Af Bjarne Nederby Jessen

Klokken er 12.45 en lørdag i oktober i Norra Rörum i Skåne. En strøm af mennesker med cowboyhatte er på vej til en stor tipi. Alle hilser på alle og man gør ekstra meget ud af at hilse på ”de fremmede”, dem uden cowboyhat. Man hilser med store smil og som ”fremmed” føler man sig meget velkommen. . Inde i tipien sætter man sig i rundkreds omkring et stort bål. Flere sidder med guitarer og snart indledes gudstjenesten med lovsang. Det er en lang indledning – stående rundt om bålet synges der lovsange i en lille times tid. Derefter sendes kaffen rundt. Nu er der kirkekaffe.

Mødelederen har en indledning eller en prædiken på en halv times tid. Han kredser meget omkring ”Guds rige, som er midt iblandt jer”, os og appellerer til, at vi som kristne bærer Guds rige med os i hverdagen, der hvor vi er. Lever kristenlivet ud. Efter denne indlede udvikler gudstjenesten sig til en samtale og rigtigt mange kommer med input omkring Guds kærlighed, som er praktisk gennem mennesker. Der er en åben og fri atmosfære. De fleste er yngre eller midaldrende. Det er en anderledes gudstjeneste. Men som gæster føler vi os godt tilpas i et menighedsmiljø, som minder meget om den globale pinsebevægelse. Menigheden er dog ikke tilknyttet noget kirkesamfund.

Korset i Saloonen. Efter gudstjenesten er der fællesspisning i saloonen. En stor sal og man føler sig straks hensat til en gammel Hopalong Cassidy eller John Wayne film. Man er i miljøet, bortset fra at seksløberen og whiskyen mangler. Bænket ved små borde spiser vi mexicansk mad. Bagefter optræder et lovsangsband på platformen. Bag dem hænger et bøffelkranium oven på et bøffelskind. Ved siden af hænger et kors i råt træ. Musikken gjalder over anlægget og stemningen er god. Lovsangen følges op af line dance optræden og tre mænd – iført cowboyhatte, naturligvis, trommer på olietrommer malet i samme farver som i Texas flag. (Betrækket på stolene i tipien var også som Texas flag). Det er flot og stemningen bliver høj. Bagefter er der dejlig dessert og så spilles der op til line dance for alle.

Vi har oplevet et nært fællesskab lige fra vi kom. Vi har følt, at det var vigtigt, at vi følte os velkomne og godt tilpas. Og det gjorde vi. Sammen med et par af medarbejderne gik vi ud på ranchen og så hvilke aktivitetsmuligheder, der er – og der er mange. Først var vi henne og skyde med bue og pil efter en skydeskive. Derefter måtte vi til øksekast efter skydeskive. Det er svært, kan jeg hilse og sige – men spændende. Det er også muligt at kaste med lasso, med hestesko, ride, ja også ride på en mekanisk tyr. Der var utallige tilbud på ranchen i det naturskønne område. Men hvad skal alt det her cowboyderi være godt for? Hvordan er det hele startet?

Vi talte med Tobias Sturesson om det. Han var vores kontaktperson hele dage. Han siger: ”Det hele startede i begyndelsen af 90Žerne, hvor nogle småmenigheder gik sammen og dannede en fælles menighed med pinsetilsnit. I dag er vi omkring 100 i menigheden. I midten af 90Žerne købte vi stedet, der allerede den gang var et vildmarkscenter og vi omdannede det til Lone Star Konferencecenter, et cowboyland. Countrymusikken er meget populær i både Sverige og Danmark,

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.