[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]
Nohas Ark
2011 jul 1
|
Er Noahs Ark fundet?
Af journalist og arkjæger Henri Nissen
|
|
Et kinesisk-kurdisk team offentliggjorde i maj 2010, at de har fundet en træ-konstruktion med flere rum i 4.200 meters højde på Mt. Ararat. Teamet mener selv, at de har fundet selveste Noahs Ark.
Ifølge Bibelen strandede Noahs ark netop i kongeriget ”Ararats bjerge”.
I mange år har interessen ellers samlet sig om det såkaldte ”bådformede objekt”, som er fundet i ca. 2.000 meters høje bjerge ca. 10-20 km. fra Mt. Ararat. Her er tale om en mærkelig jord-formation på nøjagtig 300 alen (som i Bibelen), der af uforklarlige årsager skiller sig ud fra den mudderstrøm, som den ligger i.
Personligt hældede jeg til at tro, dét var resterne af arken, da jeg i 2005 udgav bogen ”Noahs Ark – fundet igen?” (forlaget Scandinavia, 320 sider).
|
|
|
Men i maj 2010 offentliggjorde en gruppe Hong Kong-kinesere så både fotos og film af en stor træstruktur, som deres kurdiske guide Parasut havde fundet under is og klipper i ca. 4.200 meters højde – dvs. oppe i det område, som normalt er dækket af is på nord-vest siden.
Billederne er helt fantastiske. Man ser i alt syv rum med bjælker, låger, knager, trapper og endda reb, krystal og hø. Træet er rødbrunt og uden søm eller metalbeslag. Alt er sat sammen med tapper, som i et gammelt byggeri. Den del af træet, som vendte ud mod indgangen var delvist ødelagt.
|
|
Indgangen er meget lille. |
|
Troværdige
Selv tog jeg straks til Holland for at møde kineserne i maj sidste år. Jeg fik en god kontakt med Panda Lee, som var den første kineser, der fulgte kurderen til det hemmelige fund. Jeg lavede også interviews med bl.a. filmproducenten Yeung W. Cheung, som optog dokumentarfilm fra fundet. Og i månederne siden har jeg holdt kontakt med journalisten Clara Wei, som koordinerer projektet.
Mit indtryk er, at kineserne er troværdige, hvorimod den kurdiske guide ikke har det bedste rygte.
Og ud fra de oplysninger, jeg fik adgang til, skrev jeg bogen ”Noahs Ark. Historien og Det Store Fund.” (Scandinavia, 2010). Bogen er også planlagt til udgivelse på engelsk og andre sprog.
Kineserne og kurderne gav imidlertid ikke andre end myndighederne adgang til fundet af frygt for, at det skulle blive stjålet. Siden har vi derfor ventet på den udforskning af fundet, som kineserne har lovet. Trods mange henvendelser har jeg heller ikke selv fået lov at komme med op til det hemmelige fund på Mt. Ararat.
|
|
Panda Lee ved planker. |
|
Tvivl om ægthed
En amerikansk bibel-forsker, Randall Price, har udtrykt tvivl om fundets ægthed. Price skulle have været med på kinesernes team, men kurderen Parasut nægtede at samarbejde med ham. Price, som derved mistede en stor investering, kan derfor nemt mistænkes for andre motiver.
Price offentliggjorde et brev på sin hjemmeside fra to kurdiske brødre, hvori de påstår at have været med til at opbygge den træstruktur på Ararat-bjerget, som Parasut senere ”fandt”. Disse alvorlige anklager faldt imidlertid til jorden, da Clara Wei i et video-interview viste de to brødre benægte, at de havde skrevet brevet. Også deres underskrifter var falske.
Men også en canadisk arkjæger, Don Patton, har anklaget kineserne for, at deres fund kun var en filmkulisse, som kurderen skulle have opstillet. Pattons ”bevis” er et stykke træ af nyere dato, som han har fundet flydende i en gletscherspalte. Han mener, at træet stammer fra fundet, og at det dermed beviser, at træstrukturen blot er nyere træ, som er farvet mørkt af aske.
Vi venter nu på, at kineserne sammen med de tyrkiske myndigheder fremlægger beviser, der effektivt modbeviser anklagerne. I modsat fald må vi gå tilbage til det ”bådformede objekt”, som ellers er det mest sandsynlige bud på resterne af den sagnomspundne ark.
|
|
Hylder blev fundet på en væg. |
|
Mange indicier på arken
Uanset om fundene beviser arkens eksistens, så har min grundige research gennem mange år overbevist mig om, at bibelens historie om Noah og arken ikke blot er en myte. Det var en faktisk begivenhed, som skete mellem ca. 2.400-3.400 f. Kristus. I bogen fremlægger jeg - udover de to fund – nogle af de mange indicier, som fortæller om den store oversvømmelse, som ændrede levevilkårene på jordkloden drastisk.
Hvis syndfloden faktisk skete, vil det fx også have betydning for fastsættelsen af funds alder med kulstof-14. Syndfloden kan også være forklaringen på de geologiske lag, som den etablerede videnskab ellers tilskriver mange millioner års alder. Og fundene i disse lag tilskrives så også en formodet alder og nogle udviklingstrin, som formentlig slet ikke holder vand, - nemlig syndflodens vand.
|
|
|
|
|