|
[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]
Nord for Polarcirklen
2011 okt 1
 |
I Grønland ligger den naturskønne by Ilulissat (Jakobshavn) som især er kendt for Grønlands største isbræ samt Knud Rasmussens fødeby. Mange, også forskere, har gennem årene besøgt byen. Og som årene er gået, kommer flere og flere turister fra hele verden derop. I efteråret, hvor jeg selv endnu en gang besøgte byen, mødte jeg turister så langt væk som fra Japan. Også danskere, tyskere, nordmænd mødte jeg på min vandring i byen.
|
|
|
|
|
Når bræen ”kælver”, dukker mange store og flotte isformationer op ude på havet. Et fantastisk syn, hvor kun fantasien sætter grænser for at finde ud af, hvad nu lige netop dette isbjerg ligner.
Midt i denne skønne by findes én af Grønlands frikirker. Langs vestkysten findes flere frikirker og husmenigheder, der alle er tilsluttet et fælles frikirkenet, kaldet Inuunerup Nutaap Oqaluffla – Grønlands frikirke - i daglig tale kaldt INO.- Mange af frikirkerne er/har været ”underlagt” Apostolsk kirke, Pinsekirken eller Det Danske Missionsforbund fra begyndelsen, men flere har nu fået ”selvstyre”. Det gælder bl.a. frikirken i Ilulissat.
|
|
 |
Hvordan begyndte så arbejdet i frikirken i byen og hvorfor en frikirke i en by, hvor der i forvejen er 2 folkekirker?
2 ægtepar, Jens og Maria Sørensen og Mogens og Lene Gerløv, tilknyttet Det Danske Missionsforbund, var flyttet til byen i 1979, hvor de hver især fik arbejde. Midt i deres hverdag så de også Grønlandske børn, der drev om på ”må og få”, fordi mor eller far ikke var hjemme, eller fordi mor og/eller far ofte lå i ”sprit”, og som sådan ikke var i stand til at tage sig af deres børn. Dette affødte så en tanke om at begynde på et evangelisk socialt klubarbejde for disse børn. Jens og Maria åbnede deres hjem hver dag nogle timer sådan, at børnene kunne komme indenfor og få lidt varme, servering og blive aktiveret.
|
|
Pladsen blev hurtigt for trang i det lille hus, og det besluttedes så at lave en tilbygning til huset, som i mellemtiden var blevet solgt til Det Danske Missionsforbund. Der blev udarbejdet tegninger, beregninger m.v. og en tilbygningen blev så en realitet i sommeren 1980, hvor 3 danske håndværkere var rejst op for at bistå med byggeriet.
|
|
|
|
|
Klubarbejdet udviklede sig så derhen, hvor der også begyndte at komme voksne mennesker til klubben, idet de i dette fællesskab fandt nogle, som havde tid og lyst til også at høre på deres problemer. Igen blev der udvidet med en nybygning, som i flere år rummede en form for bofællesskab for mennesker, der var i akut nød.
Efterspørgslen fra grønlænderne om en selvstændig menighed voksede. Da Bjarne og Kerstin Nederby Jessen på det tidspunkt fungere både som klubleder og præst, blev det, efter adskillige overvejelser og drøftelser, besluttet, at danne en selvstændig frikirke. I Maj 2000 blev frikirken så dannet og tilsluttet Det Danske Missionsforbund.
Igen som årene gik og menigheden og børne- og ungdomsarbejdet voksede, var pladsen nu igen blevet for trang. For 7-8 år siden begyndte vi så i Grønlands-udvalget i Danmark at tænke på en udvidelse af de eksisterende bygninger. Planer blev lagt, men hvordan skulle vi komme videre, da der var brug for en ressourceperson til at hjælpe, ligesom der skulle rejses en ret stor kapital, ca. 1,5 mil. kroner.
|
|
| Herren hørte vores bøn. Jens og Maria Sørensen, som på det tidspunkt igen havde boet mange år Danmark, kendte tidligt i år Guds røst til igen at tage kaldet op på Grønland , og da der også var samlet knapt halvdelen af pengene ind, kom der for alvor gang i byggeplanerne. Tegninger inkl. beregninger blev lavet, tilbud indhentet, ansøgning sendt til Ilulissat kommune. I maj i år blev det lille gamle hus revet ned. |
|
|
|
| Derefter skulle der sprænges ind i klippen bag ved huset, for at få plads til den nye bygning i 2 etager. Da alt dette var gjort, var alle byggematerialer inkl. stålspær ankommet med skib fra Danmark. Opførelsen af nybygningen kunne nu for alvor begynde. |
|
|
|
| Med frivillig arbejdskraft fra Danmark samt hjælp fra grønlænderne står nu, ca. 5 mdr. efter, bygningen færdig både udvendig og indvendig. Min mand og jeg har, sammen med et vennepar, været deroppe i godt 3 uger og hjælpe til. Det har været en fantastisk oplevelse at mærke, hvordan Herren har sendt de rette håndværkere til rette tid, sat englevagt om hele byggeriet således, at vi er blevet skånet for ulykker. Samtidig har vi også rent økonomisk mærket Herrens velsignelse således, at det lån, som var blevet nødvendig at tage, nu for en del af det, allerede kan tilbagebetales. Der mangler stadig et pænt beløb, men Herren er god og værd at sætte sin lid til!! |
|
|
|
|
|
|
Menigheden selvstændig. Siden frikirken blev dannet, har det hele tiden været målet, at den en dag skulle blive en selvstændig menighed med grønlandsk lederskab. I forbindelse med det sidste byggeri overdrog Det Danske Missionsforbund samtidig bygningen til frikirken. Dette skete ved en lille højtidelighed i forbindelse med gudstjenesten i kirken den 4.9.2011. Her blev det tinglyste skøde overrakt til menighedens ledelse af Erik Mogensen og undertegnede, som begge er med i Grønlandsudvalget i Danmark. Det var meget gribende at opleve deres glæde og samtidig også ydmyghed over denne gave og samtidig store opgave. Erik og jeg lovede dem dog, at vi ikke for altid ville forlade dem, men at vi og vennerne i Det Danske Missionsforbund stadig vil være til rådighed med den hjælp og økonomi, som der løbende ville være behov for.
|
|
|
|
|
Der er stadig et stort behov for bøn for vennerne i Ilulissat. Bed gerne for et rigtig stabil lederskab i menigheden samt et stabilt børne- og ungdomslederskab. Bed om, at også den praktiske del af det, at være kirke, må lykkes for dem.
Aase Jensen
Grønlandsudvalget
u/Det Danske Missionsforbund
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
