DAGENS ORD: ”Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus, v4 som gav sig selv hen for vore synder for at rive os ud af den nuværende onde verden, efter Guds, vor Faders, vilje!” Galaterne 1:3

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]


Skurprojekt til fordel for forfulgte kristne.

2013 maj 1

Skurprojekt
til fordel for forfulgte kristne.
I Påsken 2012 åbnede John Kristoffersen sit projekt i skuret på hjemadressen Peter Andersens Vej 35 i Skagen. Efter en pause i vinter, har han igen slået dørene op til en spændende sæson. John har samlet petroleumslamper og andre gamle ting i mange år. Han besluttede, at tiden var til, at der skulle ske forandringer - samlingen var blevet for stor! Tingene skulle sælges og pengene gå ubeskåret til organisationen ”Åbne Døre”, der hjælper forfulgte kristne (se Åbne Døres hjemmeside på www.forfulgt.dk).

John fortæller: ”Efter jeg er begyndt at sælge mine gamle ting, kan jeg sige, at det har været en kæmpe oplevelse, at kunne fortælle kunderne om Åbne Døre og hvordan kristne i nogle dele af verden bliver fængslet og mishandlet, fordi de tror på Jesus som deres personlige frelser. Fortælle om hvilke lidelser de gennemgår, og hvordan de oplever at få hjælp. Åbne Døre har brug for økonomisk støtte og forbøn. Gud er mægtig og gør store ting i de lande hvor Åbne Døre hjælper de forfulgte kristne.

Der er blevet delt mange af Åbne Døres blade ud, og mine kunder har været chokeret over at høre at kristne bliver forfulgt. Det er dejligt at kunne fortælle hvad Jesus betyder for mig, og forhåbentlig sætte nogle tanker i gang hos mine kunder. Nogle kunder er kommet igen, og der er opbygget nogle gode bekendtskaber i løbet af sommeren. Andre er kommet forbi for at aflevere ting, som de vil forære Åbne Døre, så de kan blive solgt til hjælp for forfulgte kristne”

John har åbent i skuret hele sommeren mandag – fredag kl. 10 – 16 og lørdag kl. 10 – 13. Søndage er lukket. ”Det er så spændende at være en del af arbejdsstyrken i Guds rige, så jeg kan slet ikke undvære det, og der er stadig noget at sælge ud af. Jeg kan kun anbefale andre at gå i gang med lignende projekter. Jeg får meget mere tilbage end jeg selv har givet.

Det er svært at forstå for andre, men prøv selv!!!!!!”

”Håber nogen får lyst til at prøve, ellers kom og se lyset over Skagen og køb en lampe, så vi kan glæde dem der sidder i mørke.”

  • I de sidste fem år er titusinder af kristne blevet myrdet. 200 millioner kristne bliver diskrimineret, heraf bliver 100 millioner udsat for grove forfølgelser.

  • I mange lande er kirken under så stærkt et pres fra myndigheder og regeringer, at den er i fare for at blive udryddet.

  • Halvdelen af jordens befolkning bor i lande, hvor evangeliet ikke frit kan forkyndes, og hvor kirken ofte er forfulgt.

  • Muslimer prøver mange steder i verden at udrydde de kristne. Kirker brændes. Huse og forretninger ødelægges. Kristne bliver truet til at opgive deres tro. Kristne tages til fange og holdes som gidsler. For at få deres frihed tilbage, skal der ofte udbetales en stor løsesum.
Åbne Døres kortlægning af forfølgelse af kristne

Verdensranglisten - også kaldet World Watch List - er Åbne Døres kortlægning af omfanget af kristen-forfølgelsen i verden. Listen blev første gang offentliggjort i 1993 og er siden udkommet årligt i en opdateret udgave.

Hensigten med listen er at kortlægge i hvilket omfang, kristne forfølges verden over. Hensigten er dog ikke bare, at listen skal øge det teoretiske kendskab til de mange millioner af forfulgte kristnes situation, men først og fremmest, at listen skal være et redskab til og et opråb til at skride til handling for at hjælpe og støtte de forfulgte kristne.

link til Verdensranglisten




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk