DAGENS ORD: ”Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.” Mattæus 4:4

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

En bog bliver til

2005 sep 1

En bog bliver til
af Bjarne Nederby Jessen.

Under et ophold i Israel for nogle år siden hos vores gode ven, Linda Møller, der var "månedens gæst" i august, stak Linda et manuskript i hånden på mig og bad mig læse det. Titlen var "Stedfortræder". Jeg gik med spænding i gang med det og blev meget tidligt begejstret og begejstringen steg i takt med læsningen. Her var jeg kommet i kontakt med noget spændende - en mulig romandebutant med store muligheder. Sproget var mesterligt, med meget spændende billedsprog - og det er sproget, der skaber god litteratur. Indholdet var gribende. Det er en jødisk bog, der foregår i Danmark og Israel. Det er en moderne udgave af "Indenfor murene" af Henrik Nathansen med den gammelkendte problematik omkring forelskelse mellem en jøde og en hedning. Den er fyldt med spænding, facts om jødiske livsforhold og romantik. Den udkommer til oktober på Lohses Forlag og det bliver spændende at følge bogen og dens forfatter Lotte Trolle i fremtiden.

"Stedfortræder: To jødiske brødre, rabbineren og soldaten fra Jerusalem, møder som drenge Anna under en ferie hos deres onkel i Nordsjælland. De genser hende igen som voksne i forbindelse med onkelens dødsleje - og brødrene brydes tillige med den kurs, de hver især har sat sejlene efter.

"Hvem er Lotte Trolle?"
"Jeg skal forsøge at svare!"

PROFETIEN
For år tilbage mødte jeg i kraft af mit arbejde på Kolding Sygehus en værkstedsarbejder fra Psykiatrisk Dagshospital som tillige præsenterede sig som astrolog. Når han spurgte mig, hvilket stjernetegn, jeg var født i, svarede jeg nok så fromt, at jeg var født i korsets tegn. Flere år efter mødte jeg astrologen i sygehusets kantine, og han spørger til datoen for min fødsel. Jeg smiler til ham og svarer på vej væk, at jeg er født den 6. februar, hvorefter det runger gennem kantinen;
"Hold …., så er du vandmand! De har så mange filantropiske ideer, de ikke kan føre ud i livet!"
Nu har mennesket studeret stjernerne siden tidernes morgen. Israels Gud siger selv, at Han satte stjernerne til hedningerne. De tre vise mænd var astrologer, og det er muligt, at mennesket kan aflede en vis sandhed gennem himmellegemerne. Jeg har aldrig søgt den derigennem. Har altid sprunget mellemregninger over og er gået til den direkte chef for den højere astrofysik og logik. Men lige præcis dér i kantinen blev jeg ramt af et kølleslag i baghovedet og gik fortumlet videre. Sandhed i stjernetegn eller ikke. Det passede, som var det syet efter mål til mig. Det lagde sig som en handske ned over mig og skreg "HA!" ind i mit ansigt. Jeg var verdensmester ……..... i drømme. Hvis jeg bare havde mere tid, kunne jeg skille vandene. Gå på det, forvandle det til vin og svømme hurtigere end Mark Spitz.
Men inden da:
Jeg foretager en midlertidig landing, nogle vil sige på maven, en forårsdag med sne på i marts 1983, hvor Maria ankommer, ikke inviteret men så hjertelig velkommen. Lige på den dato, den 22. magiske marts, starter det virkelige liv. Det ualmindelig vidunderlige og rædsomme liv. Og da man jo ikke rigtig er noget, hvis man er enlig mor på bistand dengang i firserne, så slæber jeg mig igennem en uddannelse. Den eneste fornuftsbetonede beslutning, jeg nogensinde har truffet, for som veninden Hannahs mor, fru Jensen, så rammende udtaler: "Hvordan kan hun være sygeplejerske med de drømmende øjne?" Det kunne hun, for sygeplejersker er kendetegnet ved at have et højt ambitionsniveau og en lav selvfølelse. Vi frelser ikke hele verden. Næsten kun den halve. Men som Jesus siger; "De syge og de fattige har I altid hos jer!", så jeg drømmer videre, ikke om penge, ikke om berømmelse, for som min far siger: "Hun burde være født i det pengeløse samfund, hvor der heller ikke fandtes ure!" Så jeg drømmer om tid. Tid til at finde den, jeg er. Men først søger jeg Gud ud fra en overbevisning om, at Han findes, selv om jeg som ganske ung læste Simon Wiesenthals "Vi anklager", vidnesbyrd fra Holocaust og om jagten på de mennesker, der lod sig forføre af ondskaben. Senere læser jeg Primo Levi og Elie Wiesel og takker Gud for Isak Bashevis Singer. Og jeg undres. Undres og søger og finder, at Gud er stor, resten er fortolkning, så nye drømme rejser sig og planter sig i den indre hjemløshed. Som en anden jøde i udlændighed, siger også jeg; "Næste år i Jerusalem!". Jerusalem bliver en metafor, en blomstrende Guds baghave, men det bliver også Lindas forhave.
Linda, månedens gæst i august, og Linda møder jeg i en alder af atten. Linda, med de samme ambitioner om at trøste og læge. Linda, der ikke er filantrop, men handlende og aktør i drømmeland og ikke kun statist. Linda, der tager hånd om hjertet på terrorofre, hiv-smittede, AIDS-syge, de gamle og undertegnede, der drømmer om at blive forfatter, fordi så mange gennem tiderne har udtalt, at jeg burde skrive. Så jeg begynder at skrive og grave dybt efter bare et enkelt talent. Men mest af alt for at gøre op med den profeti, der lød gennem sygehusets kantine for mange år siden, men først da jeg i en alder af femogtredive har fået orden på et indre kaos, (jeg hader rod!) og en god veninde binder mig en computer på ærmet. For rod kan systematiseres og kontrolleres, og på papir kan man som en anden guddom styre begivenhederne. Troede jeg. Så ud af mit jødisk inspirerede hoved dukker tre personer op, Anna, Aron og Joel, der overtager scenen med deres lidenskab og løfter og latter og luftkasteller. Og jeg følger dem. Og lærer dem at kende. Og forlader dem, for ind på min egen scene træder advokaten, der lover mig om ikke Den Gyldne Stad, så guld og grønne skove. Jeg svarer, at jeg gerne vil have flere børn, og han spørger: "Hvor mange vil du ha'?"
"To små piger!", svarer jeg, fordi intet i livet har kunnet måle sig med Maria, så jeg fordobler. Og de kommer. De er inviterede. De tager min tid, men ikke den hele, for Anna, Aron og Joel trænger sig på og lever videre, hvorefter de sendes til korrekturlæsning i Jerusalem. Hos Linda, der begejstres og de møder Lindas gæst, Bjarne Nederby Jessen, der begejstres og pludselig bliver drømmen levende, fordi ordene er levende. Og fordi Bjarne trænger sig på og trækker drømmeren ud på motorvejen, hvor man ikke bare kan gå og sove, for som jeg siger til mine piger, når vi passerer den befærdede vej om morgenen. "Den, der går på gaden og sover, skynder sig men ved det ikke, med at blive kørt over!" Og undskyld de mange citater, men der er ét, der særligt har prentet sig ind i min bevidsthed. Muligvis sagt af en jødisk lærd, Hillel.
Hvis ikke jeg gør noget for mig selv
Hvem gør det så?
Hvis ikke jeg gør noget for andre
Hvem er jeg da?
Om ikke, nu hvornår så?
 
 
Efteråret, forfatteren, fotograferet af foråret, flankeret af fisk, forjættelser og sommerbørnene på en vinterdag.
Illustrationer til "interviewet": Mette Brask
Grafisk designer af omslaget til bogen: Finn Brohus
Forlægger: Thomas Mikkelsen fra Lohse
   
 Tak til Bent Melchior, fordi du tog dig tid til at læse en shikse.
Til venstre ses forføreren, inspirationen til den næste bog, "Fornægtelser og fristelser" eller "Første indtryk", en omskrivning af Jane Austens "Stolthed og fordom" bare lidt sjovere!



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk