|
[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]
En bog bliver til
2005 sep 1
En bog bliver til
af Bjarne Nederby Jessen.
Under et ophold i Israel for nogle år siden hos vores
gode ven, Linda Møller, der var "månedens gæst"
i august, stak Linda et manuskript i hånden på mig
og bad mig læse det. Titlen var "Stedfortræder".
Jeg gik med spænding i gang med det og blev meget tidligt
begejstret og begejstringen steg i takt med læsningen.
Her var jeg kommet i kontakt med noget spændende - en mulig
romandebutant med store muligheder. Sproget var mesterligt, med
meget spændende billedsprog - og det er sproget, der skaber
god litteratur. Indholdet var gribende. Det er en jødisk
bog, der foregår i Danmark og Israel. Det er en moderne
udgave af "Indenfor murene" af Henrik Nathansen med
den gammelkendte problematik omkring forelskelse mellem en jøde
og en hedning. Den er fyldt med spænding, facts om jødiske
livsforhold og romantik. Den udkommer til oktober på Lohses
Forlag og det bliver spændende at følge bogen og
dens forfatter Lotte Trolle i fremtiden.
"Stedfortræder: To jødiske brødre,
rabbineren og soldaten fra Jerusalem, møder som drenge
Anna under en ferie hos deres onkel i Nordsjælland. De
genser hende igen som voksne i forbindelse med onkelens dødsleje
- og brødrene brydes tillige med den kurs, de hver især
har sat sejlene efter.
"Hvem er Lotte Trolle?"
"Jeg skal forsøge at svare!" |
|
|
|
PROFETIEN
For år tilbage mødte jeg i kraft af mit arbejde
på Kolding Sygehus en værkstedsarbejder fra Psykiatrisk
Dagshospital som tillige præsenterede sig som astrolog.
Når han spurgte mig, hvilket stjernetegn, jeg var født
i, svarede jeg nok så fromt, at jeg var født i korsets
tegn. Flere år efter mødte jeg astrologen i sygehusets
kantine, og han spørger til datoen for min fødsel.
Jeg smiler til ham og svarer på vej væk, at jeg er
født den 6. februar, hvorefter det runger gennem kantinen;
"Hold …., så er du vandmand! De har så
mange filantropiske ideer, de ikke kan føre ud i livet!"
Nu har mennesket studeret stjernerne siden tidernes morgen. Israels
Gud siger selv, at Han satte stjernerne til hedningerne. De tre
vise mænd var astrologer, og det er muligt, at mennesket
kan aflede en vis sandhed gennem himmellegemerne. Jeg har aldrig
søgt den derigennem. Har altid sprunget mellemregninger
over og er gået til den direkte chef for den højere
astrofysik og logik. Men lige præcis dér i kantinen
blev jeg ramt af et kølleslag i baghovedet og gik fortumlet
videre. Sandhed i stjernetegn eller ikke. Det passede, som var
det syet efter mål til mig. Det lagde sig som en handske
ned over mig og skreg "HA!" ind i mit ansigt. Jeg var
verdensmester ……..... i drømme. Hvis jeg bare
havde mere tid, kunne jeg skille vandene. Gå på det,
forvandle det til vin og svømme hurtigere end Mark Spitz. |
|
|
Men inden da:
Jeg foretager en midlertidig landing, nogle vil sige på
maven, en forårsdag med sne på i marts 1983, hvor
Maria ankommer, ikke inviteret men så hjertelig velkommen.
Lige på den dato, den 22. magiske marts, starter det virkelige
liv. Det ualmindelig vidunderlige og rædsomme liv. Og da
man jo ikke rigtig er noget, hvis man er enlig mor på bistand
dengang i firserne, så slæber jeg mig igennem en
uddannelse. Den eneste fornuftsbetonede beslutning, jeg nogensinde
har truffet, for som veninden Hannahs mor, fru Jensen, så
rammende udtaler: "Hvordan kan hun være sygeplejerske
med de drømmende øjne?" Det kunne hun, for
sygeplejersker er kendetegnet ved at have et højt ambitionsniveau
og en lav selvfølelse. Vi frelser ikke hele verden. Næsten
kun den halve. Men som Jesus siger; "De syge og de fattige
har I altid hos jer!", så jeg drømmer videre,
ikke om penge, ikke om berømmelse, for som min far siger:
"Hun burde være født i det pengeløse
samfund, hvor der heller ikke fandtes ure!" Så jeg
drømmer om tid. Tid til at finde den, jeg er. Men først
søger jeg Gud ud fra en overbevisning om, at Han findes,
selv om jeg som ganske ung læste Simon Wiesenthals "Vi
anklager", vidnesbyrd fra Holocaust og om jagten på
de mennesker, der lod sig forføre af ondskaben. Senere
læser jeg Primo Levi og Elie Wiesel og takker Gud for Isak
Bashevis Singer. Og jeg undres. Undres og søger og finder,
at Gud er stor, resten er fortolkning, så nye drømme
rejser sig og planter sig i den indre hjemløshed. Som
en anden jøde i udlændighed, siger også jeg;
"Næste år i Jerusalem!". Jerusalem bliver
en metafor, en blomstrende Guds baghave, men det bliver også
Lindas forhave. |
|
|
Linda, månedens gæst i august, og Linda møder
jeg i en alder af atten. Linda, med de samme ambitioner om at
trøste og læge. Linda, der ikke er filantrop, men
handlende og aktør i drømmeland og ikke kun statist.
Linda, der tager hånd om hjertet på terrorofre, hiv-smittede,
AIDS-syge, de gamle og undertegnede, der drømmer om at
blive forfatter, fordi så mange gennem tiderne har udtalt,
at jeg burde skrive. Så jeg begynder at skrive og grave
dybt efter bare et enkelt talent. Men mest af alt for at gøre
op med den profeti, der lød gennem sygehusets kantine
for mange år siden, men først da jeg i en alder
af femogtredive har fået orden på et indre kaos,
(jeg hader rod!) og en god veninde binder mig en computer på
ærmet. For rod kan systematiseres og kontrolleres, og på
papir kan man som en anden guddom styre begivenhederne. Troede
jeg. Så ud af mit jødisk inspirerede hoved dukker
tre personer op, Anna, Aron og Joel, der overtager scenen med
deres lidenskab og løfter og latter og luftkasteller.
Og jeg følger dem. Og lærer dem at kende. Og forlader
dem, for ind på min egen scene træder advokaten,
der lover mig om ikke Den Gyldne Stad, så guld og grønne
skove. Jeg svarer, at jeg gerne vil have flere børn, og
han spørger: "Hvor mange vil du ha'?" |
|
|
|
"To små piger!", svarer jeg, fordi intet i livet
har kunnet måle sig med Maria, så jeg fordobler.
Og de kommer. De er inviterede. De tager min tid, men ikke den
hele, for Anna, Aron og Joel trænger sig på og lever
videre, hvorefter de sendes til korrekturlæsning i Jerusalem.
Hos Linda, der begejstres og de møder Lindas gæst,
Bjarne Nederby Jessen, der begejstres og pludselig bliver drømmen
levende, fordi ordene er levende. Og fordi Bjarne trænger
sig på og trækker drømmeren ud på motorvejen,
hvor man ikke bare kan gå og sove, for som jeg siger til
mine piger, når vi passerer den befærdede vej om
morgenen. "Den, der går på gaden og sover, skynder
sig men ved det ikke, med at blive kørt over!" Og
undskyld de mange citater, men der er ét, der særligt
har prentet sig ind i min bevidsthed. Muligvis sagt af en jødisk
lærd, Hillel. |
|
Hvis ikke jeg gør noget for mig selv
Hvem gør det så?
Hvis ikke jeg gør noget for andre
Hvem er jeg da?
Om ikke, nu hvornår så? |
 |
|
|
 |
Efteråret, forfatteren, fotograferet af foråret,
flankeret af fisk, forjættelser og sommerbørnene
på en vinterdag.
Illustrationer til "interviewet": Mette Brask
Grafisk designer af omslaget til bogen: Finn Brohus
Forlægger: Thomas Mikkelsen fra Lohse |
 |
|
|
|
Tak til Bent Melchior, fordi du tog dig
tid til at læse en shikse. |
|
|
Til venstre ses forføreren, inspirationen til den næste
bog, "Fornægtelser og fristelser" eller "Første
indtryk", en omskrivning af Jane Austens "Stolthed
og fordom" bare lidt sjovere! |
|
|
|
